Gå til indhold

Bowers & Wilkins CT7.5 LCR Indbygningshøjttaler

{{product.ribbonText}}

CT 7.5 LCR er den mindste højttaler i CT700-serien. Den store dynamik er med til at bringe filmoplevelsen på niveau med den ægte biografoplevelse. Teknologi fra B&W’s eksklusive højttalerserier. Kan bruges som front-, center- eller baghøjttaler.

Varenummer:: {{product.code}}

{{product.inventoryStatus}}

{{product.price}} /stk

{{product.sellableOnWebText}}

Kan ikke købes online

{{chosenStore.inventoryStatus}}

Highlights B&W CT 7.5 LCR – front-, center- eller baghøjttaler til en ambitiøs, dedikeret hjemmebiograf

  • Dedikeret front-, center- eller baghøjttaler til meget ambitiøse hjemmebiografer
  • Enorm følsomhed for maksimalt lydtryk og maksimal dynamik
  • 7" mellemtone/basenhed med kevlar-membran
  • Nautilus-ladet diskant
  • Specialdesignet til brug i falske vægge og/eller hi-fi møbel

CT 7.5 LCR er den mindste model i B&W's CT700-serie. Den er spækket med teknologi, der bringer din biografoplevelse op på et niveau, du ellers skal bestille billetter til. 7" mellemtone/basenheden med kevlar-membran sikrer dig en flot dybde og dynamik i lyden samt mulighed for at opnå et enormt lydtryk. Andre lækkerier er B&W's Nautilus-ladede diskant, der sørger for en krystalklar gengivelse af både dialog og effekter.

Med den rigtige forstærker kan CT7.5 LCR spille filmsporet lige så højt som det var tiltænkt fra lydteknikerens side. Når en helikopter eksploderer på skærmen eller lærredet, lyder det rent faktisk, som om en helikopter eksploderer lige foran dig. Det er den slags oplevelser, du kan få i de "rigtige" biografer, men som nu også kan få i din egen hjemmebiograf.

CT7.5 LCR kan fungere som både front-, center- og baghøjttaler i din hjemmebiograf, og den kan frit kombineres med de øvrige højttalere fra CT7-serien.

CT7.5 LCR fås i sort finish.

Ekspertvurdering

Fordele

  • Enorm følsomhed for maksimal dynamik og fuldstændigt naturtro filmlyd
  • 7" mellemtone/basenhed med kevlar-membran
  • Nautilus-ladet diskant
  • Specielt designet til placering i falske vægge og/eller hi-fi møbel
  • Kan bruges som både front-, center- og/eller baghøjttaler
  • Blå membraner minimerer uønskede refleksioner fra projektoren
  • Kan også bruges i samspil med B&W's CI700-serie

Begrænsninger

  • Primært beregnet til filmlyd
  • Designet til maksimal lydkvalitet – ikke til at være visuelt spændende
  • De større modeller i serien kan levere endnu større dynamik

Produktbeskrivelse

B&W CT700-serien – hjemmebiograf, der lyder som ægte biograf
Alle kender følelsen af at gå i biografen og blive fuldstændigt overvældet af den høje intensitet fra f.eks. en actionfilm. Når skurkens helikopter sprænges i tusindvis af stykker, så lyder det rent faktisk, som om det sker lige ved siden af dig. Det er den fornemmelse Bowers & Wilkins har forsøgt at genskabe med deres "Custom Theatre"-højttalere.

CT700-serien er designet til at kunne gengive lydsporet fra dine film så realistisk som overhovedet muligt. For at få maksimal dynamik har det haft første prioritet at opnå en meget høj følsomhed. Med højttalerne i CT700-serien – og den rette surround-receiver eller forstærker – kan du derfor opnå både et enormt lydtryk og en lydkvalitet, der kan hamle op med de "ægte" biografer.

Kompromisløs lydkvalitet prioriteret over smart design
I CT700-serien betaler du kun for den fænomenale lydkvalitet og den avancerede teknologi, ikke for finish i højglans og smarte designfinesser. I en ægte biograf fokuserer du jo heller ikke på de smarte højttalere rundt omkring dig, nej, du fokuserer på helhedsoplevelsen af det smukke samspil mellem lyd og billede.

Lige netop derfor er CT700-højttalerne lavet til at kunne gemmes væk i vægge, der bygges til formålet – såkaldte falske vægge, der hurtigt og let slås op uden på rummets eksisterende vægge. På den måde skaber du et dedikeret rum til hjemmebiografens forskellige højttalere og forstærkere.

De falske vægge kan derefter udstyres med akustisk neutralt frontstof, der skjuler alt bagved og samtidigt giver din hjemmebiograf et enkelt og uforstyrret look. Så kan du efterfølgende fylde rummet op mod popcornmaskiner, filmplakater og andre nødvendigheder. Hvis du drømmer om den ultimative biografsal hjemme hos dig selv, så er denne opsætning et ualmindeligt godt bud.

Har du ikke tid, plads eller budget til at slå falske vægge op i et allerede eksisterende rum, så er der heller ingen skam i at placere højttalerne nøgent rundt omkring i rummet. Det enkle og rå udseende blender nemlig anonymt sammen med de fleste rum – specielt i mørklagt tilstand. Alternativt kan højttalerne skjules i et hi-fi-møbel, for eksempel fra unnu eller clic.

Teknologi i topklasse
Højttalerne i CT700-serien er spækket med avanceret B&W-teknologi. I topmodellen CT7.3 LCR finder du for eksempel en dedikeret "kantløs" 6" FST-mellemtone, der sørger for en klarhed i mellemtoneregisteret, som du også kender fra B&W's eksklusive traditionelle højttalerserier. FST-enheden giver en ekstremt velopløst og neutral gengivelse af både stemmer, instrumenter og effekter.

Basrefleksporten er B&W's unikke Flowport, hvor de små fordybninger i overfladen reducerer luftmodstanden ligesom på en golfbold. Det giver en renere og dybere bas, og du vil aldrig opleve generende "portlyde", uanset hvor højt du spiller. Diskantenheden har naturligvis Nautilus-rør på bagsiden, så du får en ren og uforvrænget gengivelse ved alle lydtryk. Igen et princip, som er hentet direkte fra B&W's eksklusive højttalerserier.

Passive subwoofere med dedikeret forstærker
CT700-seriens tre forskellige subwoofere er også designet til at producere imponerende livagtige eksplosioner og en ekstra dyb lydeffekt, når hovedpersonen lige nøjagtigt når at dukke sig for en nærgående maskingeværsalve.

Alle tre modeller har membraner i papir, kevlar og harpiks. Ikke verdens umiddelbart mest eksotiske materialer, men ikke desto mindre en ekstremt effektiv cocktail, når det kommer til at producere den dybeste ende af filmsporet. De tre forskellige materialer er støbt i nøje udmålte blandingsforhold, der sikrer optimal stabilitet, selv under voldsom belastning.

Subwooferne er passive og skal derfor tilsluttes CT700-seriens separate subwoofer-forstærker for at fungere. Det betyder til gengæld, at man har kunnet specialdesigne en forstærker til lige netop disse subwoofere og på den måde opnå en ekstraordinært dyb og præcis basgengivelse. Forstærkeren er et sandt muskelbundt og kan sagtens drive to af seriens subwoofere samtidigt, for eksempel i et 7.2-system.

Tekniske specifikationer

  • Kategori : Surroundhøjttalere
  • Diskant : 1” softdome
  • Bas/mellemtone : 7” kevlar
  • Frekvensgang (-3dB) : 55-22.000 Hz
  • Frekvensgang (-6dB) : 48-28.000 Hz
  • Impedans : 8 ohm
  • Følsomhed : 92 dB
  • Bi-wire : Nej
  • Vægbeslag inkluderet : Ja
  • Magnetisk afskærmning : Nej
  • Spikes inkluderet : Nej
  • Farve : Sort
  • Størrelse : 44,4 cm x 30,5 cm x 26,5 cm (BxHxD)
  • Vægt : 11,6 kg
  • 2-vejs basrefleks-konstruktion
  • Frontgrill magnetisk fastgjort

Anmeldelser

0,0

Baseret på 0 anmeldelser fra kræsne medlemmer

BOWERS AND WILKINS - OVERLEGEN TEKNIK

Højttalerne fra engelske Bowers & Wilkins er det foretrukne værktøj i en lang række af verdens professionelle lydstudier. Erfaringerne herfra er med til at løfte kvaliteten af alle B&W-produkter op i topklassen uanset pris. Dette gælder også højttalere til iPod og streaming.

  • Avanceret teknologi
  • Raffineret design
  • Fra kompaktklasse til ekstrem high-end
  • Mange løsninger til iPod, trådløs streaming m.m.
  • Suverænt udvalg af indbygningshøjttalere

Læs mere om Bowers & Wilkins

Mere læsning

Book en personlig demonstration

I Hi-Fi Klubben kan du opleve produkterne med dine egne øjne og ører, før du handler. Du kan tilmed aftale tid for en personlig demonstration. Så bliver det endnu nemmere for dig at vælge rigtigt!

Vi bruger småkager, aka cookies (informationskapsler), så du bl.a. kan bruge vores netbutik. Vi bruger dem også til at finde ud af, hvordan vores netsider bliver brugt, så vi hele tiden kan forbedre os, selvfølgelig imens vi lytter til vores favoritmusik. Ved at fortsætte accepterer du alt dette. Læs mere om cookies her