Gå til indhold

Service og reklamation

Har du spørgsmål vedrørende netbutikken? Find information om alt fra finansiering til fortrydelsesret.

Reklamation og garanti

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler hos HiFi Klubben har du 2 års ægte garanti (og ikke blot 24 måneders reklamationsret). Garantien betyder, at du som kunde ikke, som ellers, skal godtgøre, at fejlen har været til stede fra starten, hvis du reklamerer mere end 6 måneder efter at du har modtaget varen.

Indenfor garantiperioden vil du enten få varen repareret eller ombyttet, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvis du mod forventning skulle modtage en forkert eller defekt vare, udbedrer vi fejlen ved hurtigst muligt at sende dig den rigtige/en ny vare, når vi har modtaget den forkerte/defekte vare retur. Vi fremsender returpakkeseddel, således at returpakken blot kan afleveres hos nærmeste posthus/postbutik.

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) leveringsomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine leveringsomkostninger.

Ved reklamation indenfor de første 30 dage sendes varen til:
HiFi Klubben Netbutik
Europaplads 4
8000 Århus C

Ved reklamation efter de første 30 dage
Varen kan indleveres hos nærmeste HiFi Klubben butik, hvor de i nogle tilfælde kan afhjælpe fejl på stedet. Varen kan også sendes til netbutikken eller direkte til vores værksted:
HiFi Klubben Service
Dali Alle 1
9610 Nørager 

Når du returnerer varen, bedes du beskrive problemet så detaljeret som muligt.

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.