Gå til indhold

Montering og installation

Vi klarer alt det svære for dig. - Er du helst fri for at rode med boremaskiner, kabler, netværk eller tekniske indstillinger? Så er der selvfølgelig hjælp at hente. HiFi Klubbens montør kommer gerne hjem til dig og hjælper dig med alt det svære.

I HiFi Klubben er vi ikke tilfredse med blot at lange varer over disken. Vi kan også tilbyde dig hjælp til alle de praktiske ting omkring dit nye grej. Det gælder lige fra simpel udbringning og udpakning af produkterne til installation, opsætning og fintuning af f.eks. en komplet hjemmebiograf. Vi har vores egne erfarne montører, som både har hænderne skruet rigtigt på samt grundig førstehåndserfaring med optimering af lyd og billede. Fortæl os, hvad du ønsker – så skal vi sørge for, at tingene kommer til at fungere helt perfekt hjemme i din stue! Spørg os inden du begynder

Hvis du skal bygge nyt eller bygge om, kan du spare meget besvær og mange penge ved at tænke lyd og billede ind i projektet, allerede mens det ligger på tegnebrættet. Så bliver det nemlig meget nemmere at forberede f.eks. indbygningshøjttalere og kabelføring. Tag planerne under armen og kig ind i din HiFi Klubben butik – så hjælper vi dig helt uforpligtende med at finde de optimale løsninger og undgå kostbare fejltagelser, fordi der ikke lige var tænkt på detaljerne.

Pris for montering:

Startgebyr: kr. 390,-

Montørlevering af varer (startgebyr bortfalder ikke): kr. 690,-

Timepris (pr. montør): kr. 690,-

Bortskaffelse af affald (pap, emballage mm): kr. 345,-

Alle priser er inkl. moms

Efter 1. time afregnes der kr. 345,- pr påbegyndt halve time.

Ved tunge opgaver forbeholder montøren sig ret til at medbringe en ekstra montør, dette oplyses altid når montøren ringer for at lave aftale med kunden. (resulterer i dobbelt time-takst og startgebyr)

Der betales særskilt for anvendte materialer som f.eks. kabelbakker, særlige bolte eller beslag og kabler, som ikke er købt i forbindelse med købet i butikken.

Book et gratis møde