Gå til indhold

Bowers & WilkinsCCM684Indbygningshøjtaler til loft

På lager i netbutikkenPå lager i netbutikken
 Opleves i
Denne kraftige tovejs 8” lofthøjttaler giver dig stor lyd også i store rum. Monteringen er overraskende nem.

Læs mere:

Beskrivelse

B&W CCM684 – råstærk 8" lofthøjttaler til budgetpris
CCM684 er en råstærk tovejs lofthøjttaler, som kan håndtere selv større lytterum. Med en bas/mellemtone-enhed på hele 8" vil du sjældent komme til at savne noget, og du kan samtidig glæde dig over B&W's usædvanlig fikse QuickDog-montering, som gør installationen til en leg. Et solidt kvalitetsprodukt i alle hjørner.

CCM684 er en ideel lofthøjttaler til alle de steder, hvor du vil fylde et lokale med masser af lyd, men ikke har behov for et superpræcist lydbillede. Et typisk scenarie kan være et stort køkken/alrum, hvor du ønsker usynlig lyd i god kvalitet til daglig og samtidig mulighed for at fyre eftertrykkeligt op under lokalet, hvis der skal være fest. CCM684 kan selvfølgelig også bruges som side/baghøjttaler i en hjemmebio-system, hvor der skal være kræfter i baghånden.

Diskanten på CCM684 er monteret på et drejeled, så den kan vinkles i retning af din lytteposition. Du får også tretrins EQ-indstilling af mellemtone-området, så du yderligere kan fintrimme lydbilledet til dit lytterum.

Usædvanlig nem montering uden værktøj
CCM684 er usædvanlig nem at montere i loftet. Når først udskæringshullet er lavet, kan du pakke værktøjskassen væk og ordne resten med de bare næver. Med B&W's smarte QuickDog-system starter du med at fastgøre den separate monteringsramme i loftet ved hjælp af fjederbelastede klemmer. Herefter putter du kabelenderne i de to klemterminaler og klikker selve højttaleren på plads. Til slut sætter du den magnetiske frontgrill på. Hele operationen er overstået i løbet af få øjeblikke, og du har konstant begge hænder fri til opgaven. Nemmere kan det næsten ikke blive.

Den elegante og supertynde kant omkring højttaleren stikker kun 4 mm ud fra overfladen, så højttaleren er næsten usynlig, når først den er monteret. Grillen kan selvfølgelig overmales i den farve, du måtte ønske dig.

Kvadratisk frontgrill og backbox som ekstraudstyr
Som en smart finesse kan den runde standard-frontgrill udskiftes til en kvadratisk udgave (købes separat), hvis du skulle ønske det af indretningsmæssige grunde. Du behøver ikke at skære et nyt hul i loftet – du skal bare klikke den medfølgende kvadratiske ramme på kanten af højttaleren og montere den nye grill. Så kan du til enhver tid finde den løsning, der passer bedst ind i dit hjem.

Hvis du har brug for en "backbox" til højttaleren, for eksempel af hensyn til lyd- eller brandisolering, kan denne købes som ekstraudstyr. I langt de fleste tilfælde er backboxen dog ikke nødvendig.

Se artiklen " Hvornår skal jeg bruge en backbox ?"

Se tekniske tegninger her

Tilbehør til Bowers & Wilkins CCM684

Tekniske specifikationer

  • Kategori : 2-vejs højttaler til indbygning i loft
  • Impedans : 8 ohm (4,5 ohm min.)
  • Bas : 8” vævet glasfiber
  • Farve : Mat hvid (kan overmales)
  • Størrelse : 29,0 cm (diameter)
  • Diskant : 1” softdome
  • Frekvensområde (-6dB) : 35-35.000 Hz
  • Følsomhed : 88 dB
  • Impedans: 8 ohm
  • Frekvensområde (-6dB): 35-35.000 hz
  • Følsomhed: 88 decibel
  • Udskæringshul diameter: 25 cm
  • Min. dybde (bag overflade): 13,3 cm
  • Integreret backbox: False
  • Fremspring fra overflade: 4 mm
  • Min. pladetykkelse: 10 mm
  • Maks. pladetykkelse: 50 mm
  • Bi-wire: False
  • Diskant størrelse: 1
  • Bas størrelse: 80

Anbefalede produkter