D/A konverter
8 produkter
D/A konverter
En D/A konverter (DAC) omdanner digital lyd fra CD, PC, Mac, TV, smartphone, online musiktjenester m.m. til analog lyd, som du kan lytte til på højtalere eller høretelefoner. D/A konvertere fås i fuld størrelse til stereo og musikanlæg eller i lommestørrelse til hi-fi musik på farten fra laptop, computer eller mobil.
Hvad er en D/A konverter?
En D/A konverter kaldes også bare en DAC, hvilket står for ”Digital to Analog Converter”.
En D/A konverter omdanner digital lyd til analog, så du kan få lyden fra eksempelvis din CD-afspiller eller dit TV ud af dine højtalere. Den kan også omdanne den digitale lyd fra din telefon eller computer, så du kan høre den analogt i dine høretelefoner, når du for eksempel sidder i toget eller giver den gas i træningscenteret.
Hvis du primært skal bruge din D/A konverter på farten – eksempelvis hvis du hører musik fra din telefon – kan du vælge en af de små mobile modeller, som er lige til at have med i lommen eller tasken. De er på størrelse med en USB-nøgle, men er spækket med teknologier, der giver dig den reneste lyd, så du får mest muligt ud af din musik.
Skal du have konverteret digital lyd fra dit fjernsyn til et par analoge højtalere, kan du i stedet vælge en af de stationære konverter-bokse. De er større end de mobile modeller, men er stadig så små, at du nemt kan stille dem et diskret sted, hvor du ikke lægger mærke til dem. Desuden giver de mulighed for flere forskellige tilslutninger og ekstrafunktioner.
Mange D/A konvertere er i dag bygget ind som en del af andre enheder, eksempelvis forstærkere. Der kan være stor forskel på kvaliteten af de indbyggede og de eksterne D/A konvertere, så det er op til dig og dine krav at afgøre, hvilken type der er bedst. Oprindeligt kender vi indbyggede D/A konvertere fra CD-afspillere, hvor konverteren omdanner det digitale signal fra CD’en til et analogt signal, der sendes ud af afspillerens analoge udgange eller ind i et sæt tilsluttede høretelefoner.
I dag er der mange flere muligheder for at tilslutte ekstra højtalere til eksempelvis din CD-afspiller, og her er det en god idé med en ekstern D/A konverter. Den kan du så tilslutte dine aktive højtalere eller en forstærker, så du får det bedst mulige lydresultat.
Kombineret konverter og forstærker – lige til at have med i lommen
Måske har du allerede investeret i et par gode høretelefoner, så du kan få musikken med på farten. Mange snyder dog sig selv for en stor del af lydbilledet, selvom de har høretelefoner i høj kvalitet. Udgangen i vores telefoner er nemlig fyldt med støj og forvrængning, så selvom du synes, du har en ok lyd, er der i mange tilfælde meget mere at hente.
Hvis du ikke vil nøjes, bør du forkæle dig selv med en mobil høretelefon-forstærker. Den fylder ikke mere end et almindeligt USB-stik, men den kan gøre en verden til forskel for kvaliteten af den lyd, der ender i dine ører.
Høretelefon-forstærkere kan bruges med både din bærbare computer og din telefon og er i de fleste tilfælde udstyret med en indbygget D/A konverter. Det betyder, at du med et lille USB-stik både kan konvertere digital lyd til analog lyd i høj kvalitet, og samtidig forstærke kraften. Og det er virkelig noget, der kan høres. Du vil blive overrasket over, hvor godt dine høretelefoner i virkeligheden kan lyde.
I HiFi Klubben forhandler vi blandt andet de kompakte DragonFly D/A konvertere, som du kan få i forskellige fede farver. De ligner som sagt et almindeligt USB-stik, men de er meget mere end det! Ud over forskellige farver fås de også i forskellige prisklasser, så alle kan være med, og uanset hvilken model du vælger, er du selvfølgelig sikret en super god kvalitet.
En stationær boks til den audiofile
I vores sortiment finder du også konverter-bokse, der giver dig hele pakken. Du får eksempelvis både forforstærker, D/A konverter, analoge og digitale tilslutninger samt Bluetooth i samme enhed. Det betyder, at du kan tilslutte næsten hvad som helst, at du får fantastisk lyd ud, og at du nemt kan kontrollere musikken fra din trådløse musikkilde. Konverteren tilsluttes de forskellige enheder og står herefter bare og passer sig selv ved siden af dit anlæg eller et sæt aktive højtalere.
Kom ind og hør om dine muligheder
Du er altid velkommen i en af vores HiFi Klubben butikker, hvis du vil høre mere om de forskellige D/A konvertere, og hvad de kan gøre for dig.
Vi fortæller gerne om fordele og ulemper ved de forskellige løsninger, så du kan få det bedst mulige grundlag for at træffe din beslutning.