Digital kabel
44 produkter
Digital kabel
Et coaxial eller optisk digitalkabel overfører digital lyd fra TV, musikstreamer, CD-afspiller m.m. over til din forstærker eller receiver. Et USB-kabel kan f.eks. overføre digital lyd fra din PC eller Mac til en D/A-konverter. Et netværkskabel (Ethernet) giver hurtigere og mere stabil forbindelse end trådløs overførsel (wi-fi).
Hvad bruges et digitalkabel til?
Et digitalkabel sørger for en støjfri digital signaloverførsel, så signalet ikke bliver forstyrret af udefra kommende støj. Kablet overfører et digitalt lydsignal fra en afspiller til en forstærker, receiver eller lignende. Det kan for eksempel overføre signalet fra en CD-afspiller eller en DVD/Blu-ray-afspiller til en digital forstærker. Det kan også bruges til at overføre signalet fra en trådløs musikafspiller eller fra et TV til en surround receiver. Måske har du en trådløs musikstreamer såsom Sonos, HEOS eller Bluesound – i så fald skal du også bruge et digitalkabel, hvis du skal have digital signaloverførsel fra systemet til en forstærker eller receiver.
Det er ligeledes et digitalkabel, du bruger, hvis du spiller musik fra din computer eller smartphone via USB til eksempelvis en digital forstærker eller en D/A-konverter. Disse er ofte USB-kabler, som giver dig en præcis og uforstyrret overførsel af den digitale lyd.
To typer digitalkabel
I HiFi Klubben finder du to forskellige slags digitalkabler: koaksial og optisk. Et koaksialt digitalkabel sender elektriske impulser, mens et optisk digitalkabel i stedet overfører signalet via LED-lysglimt. Sidstnævnte har den fordel, at signalet ikke forstyrres af udefrakommende støj, og at der ikke kan opstå stelsløjfer. Begge typer er dog fine kabler, som overfører signalet godt.
Både coaxiale og optiske kabler findes i forskellige prisklasser, så du kan kravle op ad skalaen, alt efter hvor meget du går op i hi-fi-nørderi.
Find den rigtige længde
Som så mange andre kabler findes digitalkabler naturligvis også i forskellige længder, så du kan få mål, der passer til dit behov. Det varierer fra model til model, hvor mange forskellige længder der er at vælge imellem, men I vores samlede udvalg finder du både helt korte digitalkabler på 0,75 og 1 meter, mellemlange kabler på eksempelvis 3 og 5 meter samt de helt lange på blandt andet 10, 12 og 16 meter. Der skulle derfor være rig mulighed for at finde en længde, der passer til din opstilling.
Ud over længden varierer kablerne også i tykkelse, hvilket kan være relevant afhængigt af, hvor du skal bruge digitalkablet. Du finder blandt andet nogle helt smalle kabler med en tykkelse på kun 3,5 mm, så de nemt kan gemmes væk i en diskret løsning.
Hvis kablet er gemt væk bag dine enheder eller andet, kan det være, at tykkelsen og det generelle udseende på kablet ikke er så vigtigt for dig.
Find det rigtige digitalkabel i HiFi Klubben
Har du svært ved at finde hoved og hale i digitalkabler, og hvad de skal bruges til, står vores dygtige medarbejdere altid klar til at hjælpe dig. Kom forbi en af vores butikker, så vi kan forklare dig om digitalkabler, vise dig nogle af modellerne i sortimentet og svare på eventuelle spørgsmål, du måtte have.
Vi er i dimse-afdelingen af hi-fi-verdenen, så ingen spørgsmål er for store eller små. Det vigtigste for os er, at du får svar på dine spørgsmål, så du tager hjem med en god fornemmelse af, at du har valgt det rigtige produkt. Derfor er det også muligt at låne kabler med hjem fra HiFi Klubben, så du kan prøve, om de gør en forskel for dig. Det er forskelligt, hvor stor en forskel et godt kabel kan gøre, men det er helt sikkert, at et nyt kabel er en forbedring i forhold til det kabel, der ofte følger med, når du køber hi-fi-gear. For nogle gør det verdener til forskel, mens andre oplever mindre forbedringer, så vi synes, det giver god mening, at du kan teste hjemme i privaten, før du beslutter dig endeligt for, hvilket kabel du skal købe.
Kig ind i din lokale HiFi Klubben butik, vi glæder os til at hjælpe dig med at finde den bedste løsning til netop dig.