

DALIPHANTOM H-80 RIndbygningshøjtaler til væg
Læs mere:
Beskrivelse
DALI PHANTOM H-80 R – råstærk indbygningshøjtaler med ægte hi-fi-lyd og rektangulært design
PHANTOM H-80 R er en solid indbygningshøjtaler, som uden problemer kan fungere som et gyldigt alternativ til en mindre gulvhøjtaler. For eksempel i et stereosystem eller som frontkanaler i hjemmebiografen. R står for ”rektangulær”, og det er den eneste forskel i forhold til den oprindelige H-80, som er i kvadratisk design. Det rektangulære design er oplagt til vægmontering, men du kan uden problemer montere H-80 R i loftet, hvis det passer bedre ind i dit interiør.
PHANTOM H-80 R vil give dig stor og potent hi-fi-lyd selv i et større lytterum, uden at store trækasser samtidig skal belaste din boligindretning. Højtaleren er en tovejs-konstruktion med 28 mm softdome-diskant og 8” bas/mellemtone bestykket med DALIs unikke low-loss træfibermembran. Den store enhed giver en imponerende bas og dynamik, og du behøver ikke mere end cirka 25 liters volumen i væggen eller backboxen, for at kvaliteterne folder sig ud for alvor.
Uanset om du bruger PHANTOM H-80 R til musik eller filmlyd spiller den højt, rent og velopløst, selv uden hjælp fra en subwoofer. Hvis du vil have en indbygningshøjtaler, som klarer det hele til fornuftige penge, får du mere end svært ved at finde en bedre løsning end PHANTOM H-80 R. Læn dig tilbage i sofaen, tryk speederen i bund på din forstærker, og lad dig overraske!
OBS: Det rektangulære design lægger naturligt op til, at PHANTOM H-80 R monteres i væggen. Men hvis du foretrækker en rektangulær højtaler i loftet, er der intet teknisk til hinder for, at du også kan montere den her.
Flere billeder af DALI PHANTOM H-80 R

Highlights
- Rektangulært design, perfekt til vægmontering
- 8” enhed giver stor og dynamisk lyd
- Nem at drive for forstærkeren
- Kræver ikke megen plads i væggen bag højtaleren
- Nem at montere via ”dogleg”-beslag (også i loft)

HiFi-Klubbens
Ekspertvurdering
- Rektangulært design, perfekt til vægmontering
- 8” enhed giver fyldig og dynamisk lyd
- Nem at drive for forstærkeren
- Kræver ikke megen plads i væggen bag højtaleren for at spille optimalt
- Nem at montere via ”dogleg”-beslag (også i loft)
Tekniske specifikationer
Følsomhed | 90 dB |
---|---|
Frekvensområde (-3dB) | 51-25000 Hz |
Impedans | 6 ohm |