

DALIPHANTOM M-675Indbygningshøjtaler til væg
Læs mere:
Beskrivelse
DALI PHANTOM M-675 – stor og avanceret in-wall højtaler med seriøs hi-fi lyd til både musik og hjemmebio
DALI PHANTOM M-675 – stor og avanceret in-wall højtaler med seriøs hi-fi lyd til både musik og hjemmebio
PHANTOM M-675 er en stor, avanceret og potent in-wall-højtaler, som kan bruges både som front- og centerhøjtaler i surround eller som stereohøjtaler i et hi-fi-system. Selv i en større stue kan PHANTOM M-675 give dig overbevisende full-range lyd i ægte hi-fi-kvalitet, uden at du nødvendigvis skal supplere med en subwoofer.
Du får fyldig bas, masser af dynamik og et flot detaljeret og livagtigt lydbillede, præcis som fra et godt traditionelt højtalersystem. Forskellen er bare, at det hele sidder inde i væggen, så du har din boligindretning intakt. Og monteringen er forbløffende nem via det superslanke, lukkede kabinet og de smarte ’dogleg’-beslag.
Avanceret teknologi for ekstra god lyd
PHANTOM M-675 er bygget efter de samme principper som de mindre M-serie højtalere, men både lydpræstationer og ydre dimensioner er løftet op på et markant højere niveau. I denne topmodel har DALI nemlig indbygget hele fire 7” passive slave-enheder til at supplere de to stærke 7” bas/mellemtoner i den dybe bas. Det får kabinettet til at virke større, end det i virkeligheden er, og som på den kostbare S-serie har DALI formået at integrere bidraget fra de passive enheder næsten til perfektion, så du får ægte bas fra disse superslanke in-wall-højtalere uden negative bivirkninger.
Svingspolen og polstykket i ren SMC (Soft Magnetic Compound) er også hentet direkte fra S-serien og er med til at give en ekstra detaljeret og forvrængningsfattig lyd. Du får også DALIs eksklusive dobbelte hybrid-diskant, som giver en hørbart mere luftig og musikalsk gengivelse af de højeste frekvenser, også selvom du ikke sidder lige foran højtaleren. Diskantmodulet kan tilmed roteres, så bånddiskanten får den korrekte placering, uanset om du monterer højtaleren lodret eller bruger den vandret som centerhøjtaler.
PHANTOM M-675 fås i hvid finish (frontgrill kan sprøjtemales). On-wall monteringsramme fås som ekstratilbehør (PHANTOM M-675 On-Wall Frame).
Flere billeder af DALI PHANTOM M-675

Highlights
- Overbevisende full-range lyd uden subwoofer, også i større rum
- Integreret kabinet – behøver ikke backbox
- Perfekt til eftermontering i eksisterende væg
- Kan monteres både lodret og vandret
- Ramme til montering direkte på væg fås som ekstratilbehør
HiFi-Klubbens
Ekspertvurdering
- Overbevisende full-range lyd uden subwoofer, også i større rum
- Integreret kabinet – behøver ikke backbox
- Perfekt til eftermontering i eksisterende væg
- Eksklusiv løsning både til hjemmebio og musik i stereo
- Kan monteres både lodret og vandret
- Diskantmodul kan roteres ved vandret montering
- EQ-justering på front
- Nem at drive for forstærkeren
- Unikt specialmønster i frontgrill giver ”farve” og matcher omgivelserne
- Ramme til montering direkte på væg fås som ekstratilbehør
Tekniske specifikationer
Følsomhed | 90 dB |
---|---|
Frekvensområde (-3dB) | 49 - 25.000 Hz |
Impedans | 4 ohm |