Med flere revolutionerende teknologier i skattekisten, er danske Lyngdorf Audio blevet en markedsleder indenfor avanceret rumkorrektion og multikanalprocessorer. Men de har også kæmpet for førertrøjen: Lyngdorf Audio er et af de firmaer, der investerer mest i lydteknologi målt op imod virksomhedens størrelse.
Lyngdorf Audio er kendt som den første high-end-producent, der er gået all-in på avanceret rumkorrektion og digital forstærkning. Historien begyndte allerede i 1990’erne. Dengang ejede Peter Lyngdorf virksomheden Snell Acoustics i Boston, som stod bag verdens første digitale rumkorrektionssystem, der kunne håndtere hele frekvensområdet med præcision.
I samme periode var han med til at finansiere et dansk projekt, der mundede ud i Millenium – verdens første fuld-digitale forstærker. Teknologien blev opfundet af Peters gode ven Lars Risbo. Patenterne blev solgt til Texas Instruments i år 2000 og er blevet basis meget af den teknologi, der nu bruges overalt i digitale forstærkere.
Peter Lyngdorfs erfaringer med Snell Acoustics og det danske teknologieventyr blev grundlaget for Lyngdorf Audio. Men man lander ikke forrest i feltet på erfaring alene. Projektet skulle også finansieres. Derfor er en bid af HiFi Klubbens overskud over årene blevet geninvesteret i Lyngdorf Audio. Resultatet er ny lydteknologi, der udvider grænserne for den lyd, man kan opnå i et helt almindeligt hjem. Peter Lyngdorf, manden bag både Lyngdorf Audio og HiFi Klubben, siger:
”Vores rumkorrektionssystem RoomPerfect er stadig det eneste system af sin art, der er super brugervenligt og altid virker. Samtidig har vi skabt nogle af de mest avancerede multikanals-processorer og -forforstærkere. Resultatet er den bedste lyd og de mest pålidelige produkter.”