I global målestok er NAD en mindre virksomhed, der konkurrerer giganter. Derfor er det guld værd for dem at have en partner, der, på grund af historikken og det tætte samarbejde, behandler NAD som sit eget brand. Nye NAD-produkter bliver hurtigt en del af HiFi Klubbens sortiment, og NAD-teamet hører hurtigt om kundernes holdning til produkterne. Hvis der er det mindste problem med et produkt, får NAD besked med det samme, så de kan løse det. Gord Simmonds siger:
”Vi har altid lyttet meget til, hvad de har brug for til deres butikker. Og de holder os informerede om det europæiske marked, hvor halvdelen af vores salg ligger.”
HiFi Klubben er også god til at spotte trends og ændringer i markedet, på grund af den tætte kontakt til kunderne. Et eksempel er musikstreaming, der var helt nyt for bare 10 år siden. HiFi Klubben var hurtige til at tale med NAD om platforme til formålet.
”Det førte til Bluesound, der er en del af Lenbrook, men konceptet blev vakt til live gennem dialogen med HiFi Klubben,” siger Gord Simmonds og fortsætter:
”En anden virkelig interessant del af samarbejdet er, at Peter Lyngdorf og hans team involverer sig i mange forskellige aktiviteter i lydverdenen. Som den nye forstærkerteknologi, Purifi, som Peter Lyngdorf er investor i. Vores NAD M33 forstærker er det første produkt på verdensplan med Purifi-teknologi.”