HiFi Klubben

Gå til indhold
Lokale tilbud Gør et kup på udstillingsmodeller, udgåede produkter og overskudslager fra alle vores butikker. Læs mere

BYG SONOS IND I DIT HJEM

– loft, væg og udendørs

Vil du have lækker Sonos-lyd uden synlige højtalere og kabler? Byg det hele ind i væggen og op i loftet! Så er vellyden og stemningen i hus, uden at du behøver at gå på kompromis med din boligindretning.

De nye indbygningshøjtalere fra Sonos er skabt til dig, der både vil have den lækre lyd og den lækre boligindretning. Hvis du alligevel står og skal bygge om eller bygge nyt, så er det oplagt at bygge højtalere og kabler ind i lofter og vægge, så de kommer helt ud af syne til daglig.

Tre modeller – tre behov

Du kan vælge mellem tre modeller, som tilsammen kan dække langt de fleste installationsbehov (CI / Custom Install). Lofthøjtaleren In-Ceiling er skabt til køkken, alrum, kontor, badeværelse og andre rum, hvor du først og fremmest vil have vellydende baggrundsmusik i hele rummet, men ikke har behov for superpræcis hi-fi-lyd. Når først højtalerne er på plads, er det lige så nemt som med en trådløs højtaler –det lyder bare MEGET bedre!

Den ægte hi-fi-stereolyd får du fra væghøjtaleren In-Wall, der spiller som en traditionel kompakthøjtaler. En rigtig velspillende løsning, især hvis du kombinerer den med det stærke nye trådløse Sonos Amp musikanlæg. Så er du godt klædt på til at nyde musik og TV-lyd i høj kvalitet med diskret look.

Når du er godt i gang, hvorfor så ikke også flytte den gode lyd med udenfor? Det klarer du med Sonos Outdoor – en robust og smart udendørshøjtaler, som er bygget til at levere god lyd på terrassen, altanen, båden og andre steder, hvor vejr og vind hurtigt vil tage livet af almindelige højtalere.

 

 

Trueplay – optimal lyd uanset placering

Trueplay er en smart Sonos-funktion, som via din iPhone/iPad automatisk kan udmåle og optimere lyden fra Sonos CI-højtalerne, hvis du bruger dem sammen med Sonos Amp. Så får du endnu bedre lyd i netop dit rum, uden at du selv skal ind og rode med tonekontrollerne.

Kig ind i din HiFi Klubben butik, og lad os fortælle dig meget mere om, hvordan du får et flot og vellydende hjem med Sonos indbygning.

 

SONINWALL1WH_SONAMPBK_1000x400.jpg