SUND
DOPING

Dont stop me noooow, gjalder Freddie Mercury. Og han kan faktisk være med til at holde dig længere tid i gang, så du ikke behøver at stoppe, når kroppen ellers ikke kan mere. Ny forskning viser nemlig, at kroppens ydeevne bliver presset til det yderste – og lidt længere – når træningen foregår til musik. Så man kan sige, at musik fungerer som en  lovlig og sund form for doping, der giver et ordentlig skud ekstra energi i træningssituationer.

Nogle af verdens største sportsudøvere som Paula Radcliffe og Haile Gebrselassie bruger systematisk musik i deres træning for at skærpe kroppens ydeevne. Og James Cracknell, der ved OL i 2000 i Sydney roede sig til guldmedalje og en plads i Guiness Book of Records, har efterfølgende fortalt, at han i sin træning altid lytter til Red Hot Chili Peppers album ”Blood Sugar Sex Magic,” fordi musikken gør ham ekstra tændt.

En af verdens førende forskere i musik og idræt, idrætspsykolog Costas Karageorghis fra Brunel University i London har lavet undersøgelser, der viser, at man kan optimere sin træningsindsats med helt op til 20 procent, mens det samtidig vil føles op til 10 procent mindre smertefuldt.

Musik giver holdånd

Karageorghis opridser tre hovedpunkter, der peger på, hvorfor musikken kan fungere som doping: For det første kan musikken få en idrætsudøvers opmærksomhed til at flytte sig og overdøve oplevelsen af træthed og udmattelse.

For det andet er musik og rytmik med til at støtte motorikken og fysiske færdigheder. Og for det tredje viser det sig, at musik har en enorm indflydelse på idrætsudøverens humør. Så musik kan bruges til at motivere, stimulere og berolige i de rigtige situationer.  

Dr. Karageorghis fortæller, hvordan musik eksempelvis kan skabe en følelse i kroppen, som også kan bruges i træning:

”Ligesom følelsen mellem en sang og en forelskelse kan være meget stærk, er det samme princip, der fungerer i sport. Når et foldboldhold for eksempel altid løber på banen til den samme sang, giver det spillerne inspirerende følelser som holdånd, stolthed og en ophidselse, der kan kanaliseres ud i sporten.”

Smertestillende stoffer

Dr. Karageorghis’ forskning viser dog, at det ikke er hvilken som helst musik, der fremmer formen, men at man kan lave nogle pejlepunkter ud fra beats per minut. Det optimale er dog, at man laver en personlig playlist, da det er individuelt, hvad der booster præstationen.

Peter Vuust har en doktorgrad i musik og medicin, og han arbejder med aktivering af hjernen under påvirkning af musikalske stimuli. Han fortæller, hvordan musik i allerhøjeste grad spiller en rolle, når man træner og giver Costas Karageorghis ret i, at det optimale er at finde sin personlige musik:

”Det er hovedsageligt to faktorer, der spiller ind, når man bliver påvirket af musik under træning. Rytmen i musikken kan – hvis den er nøje afstemt med tempo – få eksempelvis cykelryttere og løbere til at time deres rytme helt optimalt, så man hverken rykker for hurtigt eller langsomt.

Den anden ting, der spiller ind, er vigtigere, og det er det emotionelle, musikken giver os,” fortæller han og uddyber, hvorfor musikken skal skræddersys til den enkelte idrætsudøver:

”Musik er jo super subjektivt. Det giver sig selv, at vi ikke alle sammen kan lide det samme, og derfor reagerer vi også følelsesmæssigt forskelligt på musik. Når man skal bruge musikken til at optimere sin præstation, er det vigtigste, at det er noget musik, man selv kan lide. Man bliver opstemt af musik, som man elsker, og det frigør neurotransmitter-stoffer i hjernen som for eksempel adrenalin, dopamin og endorphiner, som gør at man kan presse kroppen yderligere, samtidig med at det kan virke smertestillende.

Mol gør dum

Musik, vi sætter pris på, kan altså give os et ekstra skub, men Peter Vuust gør opmærksom på, at musikken skal nøje afstemmes, og at det optimale er at bruge tre forskellige typer musik før, under og efter, man skal præstere.

”Under opvarmningen vil man typisk bruge en hidsig musik, som sætter os op til at præstere. Under sportsudøvelsen vil man så bruge noget, der har et fast drive, så man kan time sin rytmik helt perfekt. Efter træningen vil man så bruge noget stille musik for at geare kroppen helt ned igen.”

Han understreger vigtigheden af at bruge den rigtige musik, for det kan også virke i en negativ retning. Der er for eksempel lavet forsøg, hvor man spillede langsom musik i mol under en IQ-test, og der præsterede alle under deres normale score. Det samme gør sig gældende i sport.

Et ekstra kick

Morten Endsig Barasinski har gennem mange år undervist i spinning, og ellers er han både musik- og idrætsunderviser. I sin fritid arbejder han som DJ, og han gør meget ud af at kombinere musik og træning:

”Jeg bruger musikken meget aktivt – både når jeg træner selv, og når jeg underviser i spinning, og det er helt tydeligt, at musikken giver ekstra motivation. Hvis folk er ved at gå døde til en spinningtime, kan jeg sætte noget bestemt musik på, der lige giver et ekstra kick. Så har folk altid lige lidt ekstra på bundlinjen og yder en indsats, som de ikke engang selv vidste, at de havde, og som musikken hiver frem. Tit kommer folk hen til mig efter en time og siger `Hold da kæft, da du lige satte den der sang på, der kom jeg i mål.”

Morten Endsig Barasinskis personlige top10 lister

Svært at rykke til Nephew

Morten Endsig Barasinski bruger i lige så høj grad selv musikken, når han træner, og han er meget fokuseret på rytmen i musikken:

”Hvis jeg skal ud på en længere cykeltur - 80 kilometer eller mere, kan jeg virkelig mærke, at det batter. Musikken hjælper mig til at holde en god kadence på cyklen, så jeg hverken kører for hurtigt eller langsomt, og på sådan en lang rute sørger jeg også for at få nogle numre med, der går lidt langsommere, så jeg også lige kan få pusten. På sådan en rute gør musikken en kæmpe forskel.”

Selvom Morten Endsig Barasinski har meget fokus på rytmen i musikken, anerkender han også, at musikken spiller en stor rolle på det følelsesmæssige plan, og at det kan få folk til at skubbe kroppen helt ud på kanten:

”Når jeg sammensætter et program, tænker jeg altid på, at der skal være et helt tydeligt beat, som man kan følge, men der bliver ikke lavet særlig meget musik i dag, der er godt at dyrke sport til. For eksempel er det meget svært at følge en rytme i Nephews sange. Her rykker folk så alligevel lige lidt ekstra, fordi de kender numrene.”

Verdensrekord og hjemmebanefordel

Den professionelle sportsverden har fået øjnene op for, at musik kan virke så præstationsfremmende, at det nu bliver anset som doping. For nogle år siden skulle Haile Gebrselassie forsøge at slå verdensrekorden på 3.000 meter. Inden rekordforsøget var der stillet gigantiske højtalere frem på stadion, som pumpede musiknumre ud efter Haile Gebrselassie valg, og det lykkedes ham at sætte ny verdensrekord.

Da man efterfølgende fandt ud af, at det måske kunne skyldes musikken, blev det forbudt at spille musik til sådanne rekordforsøg. Verdensrekorden fik han dog lov at beholde, og Peter Vuust uddyber, hvordan musik faktisk godt kan anses som doping:

”Musik er sund doping. Det svarer til at have hjemmebanefordel med et enormt publikum i ryggen, hver gang man træner, og det er klart, at det er med til at fremme enhver idrætspræstation,” konkluderer han.

Al den forskning der er foretaget omkring sammenhængen mellem musik og idræt peger på, at musik giver ekstra energi. Der er ingen negative bivirkninger ved at proppe høretelefonerne i ørene og give den gas, så det er bare med at skrue op for volumen, næste gang, turen går mod træningscentret. Musik er nemlig sund doping.