HØR MUSIK
MED DINE NÆRMESTE

Han har set Bob Dylan i Bruxelles og Bruce Springsteen i Paris med sin far. Han har set Rolling Stones i både Berlin og Stockholm med sin mor. Blandt andet. For fælles musikalske oplevelser med sine forældre trækker et langt spor gennem 42-årige Mikkel Falk Møllers liv.

”Vi har aldrig dyrket idræt sammen eller taget på fisketure sammen. Det er musikken, vi er blevet forbundet gennem,” siger han og konstaterer:

”Nogle af de sjoveste minder, jeg har med mine forældre, er helt klart de dér koncertture.”

Kimen til de gode minder blev lagt, da Mikkel Falk Møller gik på opdagelse i forældrenes vinyler og begyndte at dyrke navnene fra deres ungdom. Albums fra The Doors og Rolling Stones blev soundtracket til hans ungdom – og han fik sit første kys til lyden af Bob Dylan.

Familien var på det tidspunkt bosat i Bruxelles, så da Dylan annoncerede en koncert i byen i 1991, tog 14-årige Mikkel Falk Møller ikke kun af sted med sin bror og sine venner, men også med sin far og mor. En junidag året efter gik turen i familiens nye Citroën til Paris, hvor Bruce Springsteen optrådte. En uformel tradition var grundlagt. Og når familien er på ture, glider de nørdede samtaler om ’Blonde on Blonde’ eller ’The River’ naturligt over i samtaler om deres personlige følelser og konkrete minder.

”Gennem musikken har jeg fået nogle historier fra mine forældre, jeg aldrig ville have fået ved aftenbordet eller en almindelig familiekomsammen. Eksempelvis om nogle detaljer i deres ungdom, jeg ikke kendte.”

Så i dag kan Mikkel Falk Møller se, at turene og samtalerne om musik styrkede hans relation til forældrene.

”At vi har haft det fællesskab har betydet mere, end jeg lige gik og troede. Det var som om, at skellene mellem os blev visket ud, og vi kunne forstå hinandens livsstile. Det har ført til en åbenhed, hvor vi har kunnet tale lige ud af posen. Der er ingen tabuer i min familie, mens jeg har venner, hvor alt bliver fejet under gulvtæppet,” siger han.

Skæv med mor

På sine Rolling Stones-ture med sin mor har han flere gange oplevet, hvordan de blev som to jævnaldrende teenagere. Som da han i Parken i 1998 løftede hende op, så hun kunne high-five med Mick Jagger, eller som i Stockholm i 2014, hvor de tilfældigvis kom fordi rullestenenes hotel. Trommeslageren Charlie Watts kom ud, og Mikkel Falk Møllers mor fik kontakt til ham. Han tog hendes hånd, mens hun fortalte, at hun havde fulgt bandet i 50 år. ”Charlie Watts var helt oprigtig, da han sagde ’det er jeg glad for at høre’.”

Vildere gik det til sig på deres allerførste tur: I bil til Berlin i 1995. Det var, som Mikkel Falk Møller selv udtrykker det, ”temmelig kaotisk.” ”Berlin var stadig rodet og fyldt med besatte huse. Vi havde hverken hotel eller koncertbilletter, men det lykkedes os at få skaffet det hele. Efter koncerten var vi helt oppe at køre på dopamin og fandt en bar, hvor vi faldt i snak med en tysk bedstemor, der sad og rullede joints. Hun spurgte, om vi ville ryge med. Det takkede vi ja til. Min mor havde vist ikke røget, siden hun så Rolling Stones i Vejlby Risskov-hallen i 1973, men vi sad der og blev glade sammen.”

Håber på Cave

Familietraditionen inkluderer i dag Mikkel Falk Møllers 21 år yngre lillesøster. Hun hængte Dylan-plakater på sit børneværelse, og da The Rolling Stones optrådte i Hyde Park i London i 2013, skreg hun som 16-årig med, stående skulder ved skulder helt oppe foran med sin dengang 37-årige storebror og 64-årige far.

”Selv om min søster og jeg er samme gren på stamtræet, er vi aldersmæssigt to forskellige generationer. Så det var sjovt at stå der tre generationer og dele den oplevelse. Det er lykkes os at give musikken i arv til hinanden, uden det har været forceret. ”

Mikkel Falk Møller har selv en søn på snart tre år. Og i og med, at han, altså Mikkel, ikke sønnen, til dagligt arbejder som journalist og foredragsholder med netop musik som omdrejningspunkt, bliver musikhistorien en naturlig del af drengens opvækst. 

”Det er klart, at jeg håber at kunne give min søn noget af det samme, jeg har haft med mine forældre. For det har en kæmpe værdi. Problemet er, at det er usandsynligt, at det bliver Dylan og Stones … omvendt ved man aldrig med dem … Heldigvis er der altid noget andet. Måske skal vi til Nick Cave og Blur-koncerter sammen.”

Dyk ned i disse albums, der appellerer på tværs af generationer.