Stereoanlægget – et rigtigt hi-fi-valg
Det gode gamle stereoanlæg er en strålende løsning både til TV-lyd og musik. Har du allerede et anlæg, behøver du bare at placere dit TV mellem de to højtalere og trække et enkelt kabel over til anlægget. Så har du opgraderet din TV-lyd til luksusklassen.
I dag har du masser af muligheder for at finde en smart kombination, som både lyder godt og ser godt ud. Og god stereo er langt at foretrække frem for dårlig surround. Det er værd at tage med i overvejelserne, hvis musikken også fylder meget i dit liv.
Og hvis du er i markedet for at købe nyt anlæg, så findes der en masse smarte stereoforstærkere, som har HDMI-tilslutning. Så er det lige så let at tilslutte dit anlæg, som det er at tilslutte en soundbar. Med HDMI fungerer betjeningen også helt uden problemer.
Fordele ved stereoanlægget
- Strålende hi-fi-lydkvalitet både til TV, film og musik
- Utallige kombinationer til at matche din smag og dit behov
- Du har frit højtalervalg på alle hylder
- Du behøver kun to højtalere
- Opsætning og betjening er nemmere end med en fuld hjemmebiograf
- Nyere forstærkermodeller kan fjernbetjenes med TV’ets fjernbetjening
Begrænsninger ved stereoanlægget
- Du får ”kun” stereo – ikke surround
- Ikke alle kombinationer er lige kompakte eller elegante
- Du slipper ikke for lidt kabler
- I nogle kombinationer kan du få brug for en (billig) omformer fra digital til analog lyd