Gå til indhold
Sennheiser
Soundbar

Sennheiser AMBEO Soundbar Mini

5.989,-stk
På lager. Leveringstid 1-2 hverdagePå lager. Leveringstid 1-2 hverdage
  -
Avanceret og kompakt TV-soundbar med Dolby Atmos surround-fornemmelse i op til 7.1.4 kanaler. Trådløs subwoofer fås som ekstratilbehør.
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

Sennheiser AMBEO Soundbar Mini – kompakt TV-soundbar med Dolby Atmos surround-fornemmelse og indbygget musikstreaming

  • Fin lydkvalitet for en kompakt TV-soundbar, selv uden subwoofer
  • Dolby Atmos surround-fornemmelse uden ekstra højtalere
  • Trådløs musikstreaming med Chromecast, AirPlay 2, Spotify Connect og TIDAL Connect
  • Lydstyrke kan styres fra din eksisterende TV-fjernbetjening
  • Eksklusiv finish

Sennheiser AMBEO Soundbar Mini er en avanceret og kompakt TV-soundbar, som kan gengive Dolby Atmos filmlyd i op til 7.1.4 kanaler. Opsætningen klarer du én gang for alle via den dedikerede Smart Control App og de indbyggede mikrofoner, og herefter er du klar til den unikke AMBEO-oplevelse med flot 3D-lyd og en grundlæggende lydkvalitet, som også gør musiklytning i stereo til en fornøjelse.

Sennheiser AMBEO Soundbar Mini er designet til at matche TV fra 42” og opefter. Hvis du kan undvære råstyrken fra de større AMBEO soundbarer eller et rigtigt hi-fi-system, får du en væsentlig mere kompakt og prisvenlig løsning her. Skal der alligevel mere bund og fysisk tryk i lyden, kan du supplere med Sennheisers egen trådløse subwoofer, AMBEO Sub.

Klarer både surround, TV-lyd og trådløs musikstreaming

AMBEO Soundbar Mini understøtter næsten ethvert tænkeligt lydformat inklusive Dolby Atmos og DTS:X, som også giver dig højdefornemmelse i lydbilledet. Ved hjælp af appen kan du tilpasse lyden og rumfornemmelsen til din personlige smag, og via HDMI-tilslutningen styres tænd/sluk og lydstyrke fra din eksisterende TV-fjernkontrol, så du ikke skal skænke den daglige betjening en tanke. Det hele kører automatisk.

Med indbygget Chromecast, AirPlay 2, Spotify Connect og TIDAL Connect er du også klar til at streame alverdens trådløse musik med total kontrol lige under dine fingerspidser på telefonen.

AMBEO Soundbar Mini fås i sort finish. Vægbeslag og trådløs subwoofer fås som ekstratilbehør.

AMBEO Soundbar Mini – suveræn 3D-lydoplevelse fra en soundbar

Med AMBEO har Sennheiser udviklet et komplet system til virtuel 3D-surroundlyd, som er mere avanceret og imponerende end noget andet, du har oplevet før. Et system, som både omfatter dedikeret optageudstyr, smart headset, soundbar m.m., og som kan give en helt unik rumfornemmelse, selv i stereo.

Via en utrolig stærk processor og en stribe potente enheder kan AMBEO Soundbar Mini udnytte refleksionerne fra dine vægge og dit loft til at skabe et surround-lydbillede med bag- og højdekanaler. Og til forskel fra mange simplere produkter, så virker det faktisk ganske overbevisende her, uden at du samtidig får receiver, højtalere og tilhørende kabler ind i stuen.

Optimal tilpasning til dit rum og din smag

AMBEO Soundbar Mini er bestykket med fire indbyggede kalibreringsmikrofoner, som bruges til at udmåle dit lytterum. Når du har placeret soundbaren ved dit TV, kan systemet i løbet af få minutter udmåle refleksionerne fra vægge og loft og tilpasse lyden optimalt til dit rum. Det er en af grundene til, at AMBEO Soundbar Mini præsterer en langt mere overbevisende surroundlyd end de fleste andre soundbarer.

Via den dedikerede Sennheiser Smart Control App kan du tilpasse din AMBEO-lyd til din personlige smag. Du kan vælge graden af rumfornemmelse – immersion – og du kan vælge mellem forskellige indstillinger til musik, tale, film m.m. Evnen til også at spille musik i flot kvalitet er en anden forskel på AMBEO Soundbar Mini og de fleste andre soundbars. Du bestemmer selv, om du vil have ren stereo, eller om AMBEO skal hjælpe med at gøre lydbilledet dybere og bredere – uden at placeringen af stemmer og instrumenter går fløjten i samme omgang.

Trådløs musik med Chromecast, AirPlay 2, Spotify Connect, TIDAL Connect og Bluetooth

AirPlay 2 og Chromecast built-in er smarte måder til at streame lyd og musik trådløst på anlægget med din telefon, tablet eller computer. De fleste medie-apps (inkl. videotjenester, YouTube, TuneIn Radio m.fl.) understøtter funktionen, og du skal bare trykke på et enkelt ikon – så strømmer lyden ud i stuen. Med indbygget Spotify Connect og TIDAL Connect kan du også supernemt streame trådløs musik direkte fra den app, du kender i forvejen.

Fordi det er selve anlægget, som spiller musikken, dræner du ikke batteriet i din telefon, og du kan bruge den samme telefon til at styre både musikvalg og lydstyrke, uanset hvor i hjemmet du befinder dig. Du kan også vælge at streame musik direkte fra din telefon m.m. via Bluetooth, som du måske allerede har prøvet det med en trådløs Bluetooth-højtaler. Det er supernemt og kræver ikke netværk. Til gengæld koster det en del strøm fra batteriet i din telefon.

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Passer til TV fra 42” og opefter
  • Understøtter næsten alle surround-lydformater inkl. Dolby Atmos og DTS:X
  • Surround-fornemmelse i op til 7.1.4 kanaler uden ekstra højtalere
  • God bas og råstyrke for en soundbar, selv uden subwoofer
  • Trådløs musikstreaming med Chromecast, AirPlay 2, Spotify Connect og TIDAL Connect
  • Automatisk tænd/sluk sammen med dit TV
  • Lydstyrke kan styres fra din eksisterende TV-fjernbetjening via HDMI
  • Stemmestyring via Amazon Alexa (indbygget) / Google Assistant (kræver separat smarthøjtaler)
  • Kan udbygges med trådløs subwoofer
  • Dedikeret Sennheiser Smart Control app
  • ECO mode for reduceret standby-forbrug
  • Eksklusiv finish

Begrænsninger

  • Ikke multirums-funktion
  • Vægbeslag er ekstratilbehør
  • Kun én HDMI-tilslutning (TV)
  • Ikke kablet tilslutning til eksterne lydkilder eller subwoofer
  • Et ægte multikanals hjemmebio-system med separate højtalere vil stadig give højere lydkvalitet og mere råstyrke

Tilbehør til Sennheiser AMBEO Soundbar Mini

Tekniske specifikationer

Mulighed for stemmestyringIndbygget - Amazon Alexa, Google Assistant
3D-lydDTS:X, Dolby Atmos
LydformaterDolby Atmos, Dolby TrueHD, Dolby Digital Plus, Stereo PCM, Multichannel PCM
Bluetooth versionJa x (5)

Anmeldelser


4.4
7 anmeldelser
5
4
4
2
3
1
2
0
1
0
Henning
Norge
6 dage siden

Meget god lyd. Bruger den til radio, Spotify og som soundbar til et LG TV. Fungerer sådan netop og er super glad.

Henning
Norge
Chris
Holland
3/16/2024

Dejlig model, god lyd. Jeg var nødt til at lege med de rigtige indstillinger. Lave toner mere end tilstrækkelige til vores anvendelse (lille stue). Husk, at standard MSRP er (for) høj sammenlignet med Sonos Beam II. Men i denne breddestørrelse er der ikke mange reelle muligheder.

Chris
Holland
Vito
Tyskland
3/10/2024
Vito
Tyskland
GERARD
Holland
1/18/2024

Upåklagelig

GERARD
Holland
Marco
Tyskland
1/17/2024

Hej alle sammen. Det er rart, at højttaleren kan lave en god lyd højt. Bare ikke med mig, selvom streaming 3D-lyd / HDR er specificeret eller demovideoerne. Det er stereo, men det er ikke Atmos. Men det ser ud til at være tilfældet med mange udbydere, de kan, bare ikke uden ekstra hjælpeteknologi. Indtil videre er soundbaren ok.

Marco
Tyskland