Hvordan måles watt på højtalere?
Signalet fra forstærkeren løber gennem den tynde kobbertråd i højtalerens svingspole. Det er primært svingspolens evne til at håndtere den elektriske effekt, der afgør højtalerens watt-opgivelse. Producenterne måler typisk højtalere ved hjælp af ”pink noise”, dvs. et støjsignal, som indeholder alle toner i frekvensspektret fra 20-20.000 Hz på samme tid.
Forstærkeren indstilles til den effekt, som man på forhånd har beregnet, at højtaleren kan tåle. Hvis højtaleren fungerer uændret efter 100 timers konstant belastning med pink noise, kan den som minimum tåle denne effekt. Herefter prøver man igen i 100 timer med kraftigere effekt, og sådan fortsætter man, indtil højtaleren går i stykker. På denne måde findes højtalerens nominelle (konstante) belastning.
Ved ”musikbelastning” måles højtaleren også i 100 timer, men her får den kølepauser: 1 minuts signal, 2 minutters pause, 1 minuts signal, 2 minutters pause osv. Disse indlagte kølepauser gør det naturligvis sværere at brænde højtaleren af, så musikbelastningen er typisk omkring fem gange højere end den konstante belastbarhed.
Problemet er, at ingen af de nævnte målemetoder svarer til det, man i den virkelige verden ville sende ind i højtaleren i form af musik eller filmlyd. Derfor er det ret umuligt at bruge watt-opgivelserne til noget, da det er omstændighederne, som bestemmer hvad højtaleren kan holde til: forvrængning, klipning, lydsignalets sammensætning, frekvensområdet, lydstyrken osv.
Utallige faktorer er med til at afgøre, hvad højtaleren kan holde til. Disse er der ingen standard for, så derfor giver watt-opgivelser på højtalere ingen mening i praksis. Det er meget mere vigtigt, at du prøver højtalerne under de forhold, hvor de skal bruges. Kun her kan du få afklaret, om forstærkerens effekt passer til højtaleren, og om de overhovedet lyder godt sammen. Der er stor forskel på, hvilke forstærkere og højtalere der ”klæder” hinanden, så det er virkelig om at lytte og spørge så meget som muligt.