Gå til indhold
Gør-det-selv folket har både vide rammer og gode muligheder, når der skal bygges lyd ind i hjemmet. Her er nogle tips til, hvad du skal tænke over, før du går i gang.

Stadig flere indbygger lyd i deres hjem for at få bedre lyd i diskret indpakning. I dag findes der en lang række produkter, som er designet til indbygning, så opgaven er absolut til at gå til for gør-det-selv folket. Heldigvis er mulighederne mange uanset budget, og som udgangspunkt kan du klare det meste selv, hvis du har hænderne skruet rigtigt på. Her er nogle tips fra HiFi Klubbens eksperter, som du kan tage udgangspunkt i.

Forbered dig og undersøg dine rum

Den gode nyhed er, at du sådan set lovligt må gøre alt selv, bortset fra det med strøm. Overlad alt, der har med elektriske installationer at gøre, til en professionel elektriker. Det kan være livsfarligt at fuske, og du kan komme på kant med loven.

Generelt er det en god idé at tale med en håndværker, før du laver dit første hul i loftet, og i HiFi Klubben kan vi også tage en uforpligtende dialog for dig direkte med din håndværker. Jo tidligere i processen, du kan inddrage hjælp og vejledning, desto bedre.

Er du en af de mange, der har fået lyst til at bygge højtalere ind i loftet, har du brug for at vide, hvad der er af plads og materialer over loftet. Tag evt. et spot ned, og mål højden over gipspladen. Så kan du se, om der er plads til højtalere og backboxe. Indbygningshøjtalere skal typisk have et sted mellem 10-15 cm i dybden, så ideelt set skal der være lidt mere plads til backboxen – et sted mellem 15-20 cm afhængig af model. Det kræver som regel, at isoleringen lige fjernes i det område, hvor højtaleren skal sidde.

Du skal altså være bevidst om, hvorvidt du rent faktisk har mulighed for at indbygge højtalere i vægge og lofter. Hvis ikke du har plads i loftet og ikke har tænkt dig at lave et nedsænket loft, er lofthøjtalere et no-go, og du bør i stedet kigge på diskrete løsninger, der kan monteres udvendigt.

Dernæst skal højtalerne placeres korrekt, hvilket kommer an på den ønskede model. En god tommelfingerregel er dog at placere højtaleren mindst 50 cm fra hjørner og med retning mod din lytteposition, hvis modellen kan retningsbestemmes.

Husk at være meget grundig ved monteringen. Det er utrolig vigtigt, at installationen er 100 procent lufttæt. Faktisk er det nok det allervigtigste i forhold til at opnå god lydkvalitet. Der må ikke være ‘huller i loftet’, og både højtaler og backboks skal slutte helt tæt. Hvis ikke det er tilfældet,  vil bassen sige ”pff” i stedet for ”BUM”, og det er der ingen, der gider at lytte på.

Behovet for at kunne kontrollere musikken i forskellige zoner er oplagt i en resaurant. Måske skal der være lavere lyd nær kassen, mens man i køkkenet ønsker fuldt knald på playlisten.

Behovet for at kunne kontrollere musikken i forskellige zoner er oplagt i en resaurant. Måske skal der være lavere lyd nær kassen, mens man i køkkenet ønsker fuldt knald på playlisten.

Behovet for at kunne kontrollere musikken i forskellige zoner er oplagt i en resaurant. Måske skal der være lavere lyd nær kassen, mens man i køkkenet ønsker fuldt knald på playlisten.

Træk masser af tomrør (kabelrør)

Når du bygger eller renoverer, skal du altid tænke i tomrør – det betyder utroligt meget for muligheden for indbygningen af lyd. Har du først lagt rør i forbindelse med en renovering eller ombygning, er du allerede nået utroligt langt. Læg hellere for mange end for få. Livet kan ændre sig, og du kan få brug for lyd på andre måder senere i dit liv. Tænk over at trække rørene fra et centralt punkt hvor forstærkere og teknik kan stå, til der, hvor du måske en dag vil have højtalere. Det koster næsten intet, når først du er i gang.

Når du vælger tomrør, skal du være opmærksom på rørets størrelse, for at der er plads til de kabler, som skal trækkes igennem. HiFi Klubben anbefaler 20 mm rør. Det gør også kabeltrækningen nemmere, hvis du placerer tomrørene med store bløde sving. Undgå helt 90 graders sving – så har du sikret dig et succesfuldt fremtidigt kabeltræk.

Hvis du allerede fra start ved, hvor du senere ønsker at placere eksempelvis en lofthøjtaler, så kan du trække kablet direkte fra teknikområdet til din backbox, og så gerne lade en god meter kabel ligge i den lukkede backbox. Noter dernæst, hvor boksen er, så kan du altid eftermontere højtalere, når behovet opstår.

Kabler, kabler, kabler

Selvom mere og mere bliver trådløst, så er kablede forbindelser fortsat den bedste og mest stabile løsning, også til lyd. Du kan få kabler, der har glat overflade og er stivere i konstruktionen og beregnet til installation, mens andre kabler kan være bløde og svære at trække gennem et tomrør. Højtalerkabler kan trækkes langt, hvis de er dimensioneret rigtigt. Vi laver ofte installationer, hvor der er behov for træk på 35-40 meter, men i de fleste huse er 20 meter tilstrækkeligt.

I HiFi Klubben anbefaler vi oftest kabel i 1,5 og 2,5 kvadrat tykkelse til indbygningshøjtalere. Det dækker behovet for ni ud af ti kunder. Moderne kabler er gode, og selv relativt billige kabler er tilstrækkeligt i de fleste installationer, sålænge der er tale om rigtigt højtalerkabel og i den rigtige tykkelse. Hvis kablet bliver for tyndt og kabeltrækket for langt, vil modstanden blive for stor, og resultatet bliver en tynd lyd uden ordentlig bas. Hvis du vælger eksklusive og avancerede højtalere, skal du have bedre kabler og sørge for kortest mulige træk. Ellers bliver modstanden for høj, og du går glip af detaljer.

Gæsterne på hotellet mødes både af venligt personale og vellydende musik.

Gæsterne på hotellet mødes både af venligt personale og vellydende musik.

Gæsterne på hotellet mødes både af venligt personale og vellydende musik.

Book et
gratis
møde om usynlig lyd

Vi vil gerne give dig den bedste og mest personlige rådgivning til dine lydplaner. Book en tid til en gratis og uforpligtende snak – så er du allerede godt på vej til et godt resultat. Du er også velkommen til at stille spørgsmål i en af vores butikker.

Hi-fi oplevelser eller baggrundslyd?

Når det handler om højtalere, skal du tænke over, at der er forskel på hi-fi lyd og baggrundslyd. Ved hi-fi lyd sættes højtalerne primært i væggen og i ørehøjde, og du lytter virkelig efter, når musikken spiller. Lofthøjtalere er derimod først og fremmest skabt til at spille baggrundsmusik. Det kan sammenlignes lidt med lys fra en læselampe versus indbygningsspots. Så tænk over, hvad dit behov er.

Du skal i øvrigt ofte have flere højtalere, end du tror. Fire højtalere til 2000 kroner stykket er ofte bedre end to styk til 4000, når vi taler indbygningslyd. Og husk at placere højtalerne, så du får god spredning på lyden. Som tommelfingerregel kan lyden fra en højtaler dække op til cirka 15 kvadratmeter, selvfølgelig helt afhængig af højtalerens størrelse og placering. Er rummet større, skal du have flere højtalere for at sikre en jævn og behagelig fordeling af lyden.

Tænk også over rummets karakter. Eksempelvis kan du på badeværelser, hvor der i forvejen måske er spots og ventilation i loftet, have svært ved at finde en god placering til to højtalere. Her kan du i stedet vælge en enkelt stereohøjtaler, og dermed skal der kun laves et enkelt højtalerhul.

Forstærkeren bør drive det antal højtalere, den er bygget til. Højtalere kan forbindes i serier eller parallelt, men vi anbefaler ét sæt højtalere pr. forstærker. De fleste forstærkere er ikke bygget til at trække mange højtalere, og modstanden bliver let for stor. Det går ud over lyden.

Hvis du alligevel ønsker at forbinde flere højtalere, skal du være opmærksom på typen af højtalere og forstærker. En Sonos Amp er eksempelvis bygget til to højtalere, men kan i mange tilfælde godt trække fire styk 8 ohms højtalere, hvis de er parallelt forbundne. Er højtalerne derimod på fire ohm, skal du lave serieforbindelse for at gå den modsatte vej, ellers kommer du for langt ned i impedans, og forstærkeren vil ”gå i knæ”. Tag kontakt til din fagmand, hvis du bevæger dig i denne retning – og se eventuelt efter en rigtig ”CI forstærker” som er beregnet til mange højtalere, hvis du har et større behov.  

I Hotel Verdandi kan gæsterne slappe af i atriumets hyggelige atmosfære. Lyden fra de ophængte Argon højtalere er afdæmpet, så den ikke forstyrrer hotellets andre gæster.

I Hotel Verdandi kan gæsterne slappe af i atriumets hyggelige atmosfære. Lyden fra de ophængte Argon højtalere er afdæmpet, så den ikke forstyrrer hotellets andre gæster.

I Hotel Verdandi kan gæsterne slappe af i atriumets hyggelige atmosfære. Lyden fra de ophængte Argon højtalere er afdæmpet, så den ikke forstyrrer hotellets andre gæster.

Et godt netværk er afgørende

Det er rart at have alt grej som netværksudstyr, forstærkere, switch og lignende i ét rum. Ofte vil der i nybyggede huse blive indrettet et teknikområde. Men dette vil typisk blive placeret i den ene ende af hjemmet. Og hvis du placerer en router med indbygget wi-fi der, kan det give problemer med at sende wi-fi ud til hele hjemmet. Derfor kan det anbefales at trække netværkskabler fra teknikrummet og ud til forskellige steder i huset. Det kunne være til stuen og de steder, hvor man ønsker at sætte TV op. Det vil give en mere stabil netforbindelse til streaming på TV’et, eventuel gaming-konsol og dit lydanlæg.

Hvis ikke det er muligt at trække til mange forskellige steder, bør du overveje i det mindste at trække et netværkskabel til ét centralt område, hvor der kan placeres et rigtig access point til dit wifi. En familie med to børn har i dag  meget stor trafik på netværket, og forbruget er kraftigt stigende. Så spar ikke på netværket og wifi eller de kablede forbindelsesmuligheder. Der er i øvrigt flere kvaliteter af netværkskabel, og du har ikke nødvendigvis brug for det bedste og dyreste overalt. Spørg os gerne, hvis du har brug for råd og vejledning.

Sidst, men bestemt ikke mindst, så husk også, at du skal have rigelig adgang til strøm. Det er så ærgerligt at mangle udtag til gearet, fordi man ikke fik tænkt det hele igennem. Hvis du har rigtig meget udstyr, kan det endda være en god idé at få elektrikeren til at etablere en gruppe, der kun er til audioudstyr. Kom endelig forbi HiFi Klubben, hvis du har spørgsmål – og god fornøjelse med dit projekt.

Relaterede artikler