HiFi Klubben

Gå til indhold
Lokale tilbud Gør et kup på udstillingsmodeller, udgåede produkter og overskudslager fra alle vores butikker. Læs mere

I mørket går sanserne amok

Den internationalt anerkendte bassist og komponist Jasper Høiby har eksperimentet med at spille koncerter i mørke. Udgangspunktet var en tragedie, men resultatet var befriende og helende.

Et forår for 10 år siden begyndte Jasper Høibys søster at have problemer med synet. Hun kom til en øjenlæge, som mente, at man skulle se tiden an. Det var det jo snart sommerferie, så der var alligevel ikke tid til behandling. Tre måneder senere havde søsteren mistet synet som følge af grøn stær.

”Søster, nu hvor dine øjne er holdt op med at virke, er der
her noget for dine ører,” - Jasper Høiby

jasper_hoiby_1.jpg

 

Musik fyldte meget i søsterens liv – fra Kim Larsen over Paul Simon til Stevie Wonder. Og hendes skæbne blev også den musikalske motor bag albummet ’Green Delay’, som Jasper Høiby i 2009 udgav med jazztrioen Phronesis.

”Søster, nu hvor dine øjne er holdt op med at virke, er der her noget for dine ører,” skrev han i coveret på albummet, der bar hendes portræt på forsiden – og som fik store anmelderroser hos medier som The Guardian og Allaboutjazz.com.

Som Jasper Høiby tænkte videre over blindhed og musik, opstod idéen om at skabe koncerter i totalt mørke. For nok ved mange, at  alle ved, at Stevie Wonder og Ray Charles har kunnet skrive evergreens og spille medrivende koncerter, selv om de er blinde. Men hvad ville der ske, hvis en gruppe musikere sammen med publikum rejste ind i mørket?

 

Sanserne gik amok

Projektet fik titlen Pitch Black. Og i første omgang førte konceptet til, at Høiby og hans trio-makkere, trommeslager Anton Eger og pianist Ivo Neame, måtte justere kommunikationen på scenen.

”Fordi jazz er så baseret på improvisation, er det altafgørende, at vi kan signalere til hinanden, hvornår vi skal gå videre. Normalt gør man det med et nik eller et smil, men det gik ikke i mørket. I stedet indarbejdede de små musikalske tegn såsom en stump melodi, der fortalte de andre, at nu rykkede vi til et nyt stykke.”

I øvelokalet trak de tre musikere sovemasker over øjnene og spillede. Allerede her mærkede Jasper Høiby en forandring.

jasper_hoiby_2.jpg

 

”Tingene blev straks meget klare, når jeg ikke kiggede. Det var som om, de resterende sanser gik amok, og jeg fornemmede musikken meget bedre. Men det var intet imod, hvad jeg oplevede til koncerten.” Phronesis havde premiere på Pitch Black ved Brecon Jazzfestival i august 2011. Under første nummer blev lyset langsomt dæmpet. De tre musikere fortonede sig for publikum, blev silhuetter. Til sidst forsvandt de. Også for hinanden.

”Man kan få super meget ud af at lytte til musik i mørke. Musik kan skabe en meditativ tilstand, og den er lettere at blive draget ind i, hvis du lukker alt andet ude."

”Jeg lagde mærke til, hvor meget frihed det gav at være uafhængig af det visuelle. Vi lod virkelig vores kroppe rocke ud og tænkte ikke over, hvordan vi lige så ud. Jeg fornemmede på et tidspunkt, at Anton hoppede ned fra sin trommestol og begyndte at tromme på scenen. Samtidig var samhørigheden med publikum vildt stærk. Vi mærkede publikums involvering, og ingen distraherede hinanden ved at rejse sig og gå ud eller sidde og tage billeder. Det handlede kun om at involvere sig i musikken,” fortæller Jasper Høiby.

 

En helende tilstand

At publikum havde haft en intens oplevelse, blev bekræftet af responsen efter koncerten. Både fra den almindelige koncertgænger og begejstrede anmeldere. Faktisk viste formen sig så overvældende, at en publikummer ved den næste opførsel af Pitch Black fik det dårligt og måtte hjælpes ud.

Arbejdet med de mørklagte koncerter blev efterfulgt af albummet ’Walking Dark’ og en klar holdning til værdien i at lytte til musik i mørke:

”Man kan få super meget ud af at lytte til musik i mørke. Musik kan skabe en meditativ tilstand, og den er lettere at blive draget ind i, hvis du lukker alt andet ude. Det er fint nok at lytte til musik, mens man støvsuger eller sidder i bussen og opdaterer sin Instagram. Men i mørke lytter man uden at tænke på noget andet. Det er en helende tilstand. Man glemmer sig selv. Man er i nuet. Musik fungerer som en slags yoga for ’almindelige’ mennesker.”

Jasper Høiby og Phronesis turnerer til stadighed flittigt i hele verden og numre fra albummene 'Green Delay' og 'Walking Dark' finder fortsat plads på setlisterne - eksempelvis 'Suede Trees' og 'Blue Inspiration'.

jasper_hoiby_3.jpg

 

Tre plader, der gode at lytte til i mørke ifølge Jasper Høiby:

John Coltrane – Crescent (1964)

Den har sådan en meditativ, sørgelig vibration. Det er ikke vildt og wow. Det er bare supersmuk.

 

Susanna and the Magical Orchestra – Melody Mountain (2006)

Det er album, som er nyfortolkninger af nogle af de største sange – fra navne som Bob Dylan, Leonard Cohen og Joy Division. Lydbilledet er nærmest kun et keyboard og så denne her sangerinde, som synger helt tyst. Men det har den vildeste dynamik og bare vokser og vokser.

 

Radiohead – A Moon Shaped Pool (2016)

Den har en stort ambient rum, som man kan synke ned i.

 

Bonus
Phronesis – Walking Dark (2012)

Jeg synes, det kunne være interessant, hvis nogen lyttede til det album, der blev skabt efter vores mørke-koncerter. For at høre, om de kan mærke det. Jeg synes, den fik en særlig dybde på grund af mørket.

Vi bruger småkager, aka cookies (informationskapsler), så du bl.a. kan bruge vores netbutik. Vi bruger dem også til at finde ud af, hvordan vores netsider bliver brugt, så vi hele tiden kan forbedre os, selvfølgelig imens vi lytter til vores favoritmusik. Ved at fortsætte accepterer du alt dette. Læs mere om cookies her