HiFi Klubben

Gå til indhold
Lokale tilbud Gør et kup på udstillingsmodeller, udgåede produkter og overskudslager fra alle vores butikker. Læs mere

En DJ's bekendelser

I dag er der et utal af forskellige hovedtelefoner på markedet, og du kan nemt blive fristet til bare at rive den første den bedste model ned fra hylden i varehuset. Men hvordan ved du, at det er den rigtige hovedtelefon for dig? Hvordan ser du gennem den flotte indpakning og den lokkende lave pris?

I Hi-Fi Klubben mener vi, at du selvfølgelig skal have lov til at prøve din hovedtelefon, inden du køber den. For at vise dig, hvor meget du rent faktisk kan få ud af sådan en test, har vi spurgt Emilie Lilja fra København, om hun ville prøve fire forskellige hovedtelefoner af, hver med deres helt egne kvaliteter.

Herunder kan du læse lidt mere om Emilie, og hvad hun syntes om de forskellige hovedtelefoner.

Må vi lære dig lidt at kende? Hvor gammel er du, og hvor i landet kommer du fra?

Jeg er 29 år og født og opvokset i hhv. Ballerup og senere hen Klampenborg. I dag bor jeg på Frederiksberg.

 

Hvilke interesser har du, og hvordan kommer de til udtryk i dit liv?

Jeg er kæmpe træningsentusiast og musikelsker – og det kommer til udtryk eftersom jeg faktisk har valgt at gøre begge passioner til mit levebrød. Jeg har levet af at være DJ i 8 års tid og har mit eget træningsunivers på youtube, kaldet Liljatraining. Begge hobbyer er en del af mit brand som influencer på de sociale medier.

Hvor længe har du været aktiv på de sociale medier, og hvad fik dig i gang på disse?

Jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg præcis startede med at være aktiv på de sociale medier – men jeg kan huske hvornår jeg startede med at se det som en forretning. Der boede jeg på daværende tidspunkt i New York og arbejdede som model for Ford Models, hvor jeg samtidig havde en blog på Eurowoman.dk, hvor jeg skrev om livet i New York. Det var i 2014/2015. Jeg skrev nogle indlæg som gik ret viralt på Facebook, og det fik mig til at forstå hvordan man kunne bruge sociale medier til at udtrykke sig som person og brand. 

Hvilken rolle spiller musik i dit liv?

Musik er alt for mig. Jeg hører musik fra morgen til aften og som sagt tidligere, lever jeg jo også af det qua mit arbejde som DJ. Jeg elsker at høre nyt musik såvel som gammelt og jeg kan sagtens høre én sang en hel dag og have sindssyg optur over den, hvis jeg for eksempel ikke har hørt den et stykke tid.
Musik hænger så godt sammen med ens følelser og det tror jeg er lige præcist dét jeg elsker allermest ved musikken.

Livet er ganske enkelt for kort til dårlige lydprodukter hvis man elsker at lytte til musik

 

Hvordan bruger du musik til hverdag og fest?

Jeg lytter til musik hver dag og bruger det enten som motivationsmiddel når jeg er oppe og træne, som baggrundsmusik når jeg sidder og arbejder og som et redskab til at få folk i godt humør når jeg spiller til fester og arrangementer.

Hvad var din overordnede oplevelse af de fire hovedtelefoner?

Mit overordnede indtryk af de 4 hovedtelefoner var, at de alle sammen var af rigtig god kvalitet – det kunne tydeligt mærkes! Livet er ganske enkelt for kort til dårlige lydprodukter hvis man elsker at lytte til musik, så jeg var virkelig glad og også overrasket over de 4 testprodukter.

Du fik fire forskellige hovedtelefoner. Kan du beskrive dem hver for sig, med fordele og ulemper, og hvordan du prøvede dem af?

Denon høretelefonerne sidder super komfortabelt og tæt på øret, men man kan dog stadig ane støj og vind når man er udenfor – kvaliteten fejler intet og det er en rigtig god all-around høretelefon til hverdag og rejser. Jeg testede Denon på en dag rundt til fotoshoot og møder, med en samlet cykelrute i regn og blæst på ca. 10 kilometer og præcis derfor, tvivler jeg ikke på kvaliteten af produktet. Dog synes jeg at designet hælder mere til mænd end kvinder. Desuden ville jeg ønske at lydniveauet i høretelefonerne var en anelse højere – det er selvfølgelig en smags sag, men jeg kan godt lide at der kan blive skuret så meget op at det næsten er for meget.

B&O H4 er en efterhånden klassisk høretelefon som ses ret ofte i gadebilledet i København – og deres H4 er et godt træk fra B&O´s side, da det er en lidt billigere version end de forhenværende styles, der måske kan tiltrække et andet publikum og gøre produktet mere tilgængeligt for flere forbrugere. Jeg har selv haft H4´eren i et lille års tid og synes den er ganske fin – ikke vanvittig imponerende, men ganske fin kvalitet og lydniveau. Designet er det punkt på produktet som jeg synes de slipper bedst af sted med – H4 ´eren er en rigtig smuk høretelefon, som klæder på mænd og kvinder, unge som gamle.

Bowers & Wilkins blev jeg oprigtig talt virkelig imponeret over! Jeg har altid hørt gode ting om deres produkter, men aldrig testet dem på egen hånd. Derfor var jeg virkelig positiv overrasket over at du bliver mødt med kvalitet og en fornemmelse af luksus, så snart du pakker kassen op med høretelefonerne. Produktet dufter skønt af nyt læder og der er virkelig kælet for detaljerne. De sidder som støbt på dit hoved og indeholder præcis det lydniveau, jeg savnede hos Denon!
Personligt elsker jeg også at de er helt klassiske at se på i sort og sølv farvenuancer, hvilket passer helt perfekt til mig. De ville være helt geniale for mig på cyklen og til møder i min hverdag, når jeg sidder og forbereder DJ sets på computeren og når jeg rejser langt i ny og næ ville jeg elske at have dem her med på flyveren. De er klart en kæmpe favorit og står meget højt på ønskelisten i år!

Jabra Elite Sport var en imponerende og positiv oplevelse, da jeg forleden testede dem på en lille 5 kilometers løbetur – ikke én eneste gang skulle jeg rette på dem i øret og det har jeg virkelig aldrig prøvet før. De sidder hvor de skal og som de skal og lukker alt støj ude, hvilket jeg klart foretrækker mine høretelefoner gøre, når jeg træner. Så kan man leve og være i sin helt egen zone uden at kunne høre træningscenterets egen musik i baggrunden (det er jo det mest irriterende i verden).
Deres app og univers er jeg også ret stor fan af og synes den virker gennemarbejdet, så man får virkelig noget for pengene ved køb af disse høretelefoner. Jeg ville klart anbefale dem til alle, der dyrker den mindste smule sport.

Hvilke af de fire hovedtelefoner, du har testet, ville du foretrække, hvis du stod og skulle købe lige nu?

Til sport vil jeg uden tvivl vælge Jabra, men til hverdag og rejser, ville det klart være Bowers & Wilkins. Den jeg i hvert fald ikke ender med at købe på stedet, ville jeg så vælge at spare op til til næste gang jeg skal have et par nye høretelefoner.

 

Emilie Lilja fandt en enkelt hovedtelefon, som hun syntes bedst om. Der er ikke sikkert, at du ville nå frem til samme resultat. Men du kan til gengæld være helt sikker på, at Hi-Fi Klubben har en hovedtelefon, som passer lige til dig og dit behov.

Vi ses i Hi-Fi Klubben til en hovedtelefontest.

 

 

Vi tror du vil kunne lide mere end bare denne side