Gå til indhold

Joacims hjem er et lydtempel

Joacims hjem er et lydtempel – bogstaveligt talt

Joacim går virkelig all-in, når det gælder om at få rigtig god lyd. Han bor i dag i en gammel kirke, som han har indrettet til lidt af et high-end-tempel og en hyldest til musik, film og storslåede oplevelser.

41-årige Joacim har været lydinteresseret siden teenageårene og har mere end et årti på bagen i Hi-Fi Klubben i Karlstad. Vi bad ham fortælle om hans lydrejse, om hvordan han ser på dagens lyd og film, og hvordan han i butikken opmuntrer andre musikelskere til at opleve de kuldegysninger, som rigtig god lyd kan give.

Kirken blev et lydtempel

Joacim hilser os velkommen i en over 100 år gammel kirke, som er blevet forvandlet til hans hjem. Han fortæller, at han selv synes, det er fantastisk at bo så stort og rummeligt, og at det er ekstra sjovt, fordi her også tidligere har været afholdt korkoncerter. Og så skader det jo ikke, at dagslyset stråler igennem kirkens runde vinduer – lige ned på sofaens sweetspot. Det sender unægtelig oplevelsen op på et lidt højere niveau.

Men selvom Joacim er en mand med en voldsom lydinteresse, var han ikke helt sikker på, hvor godt det ville gå med at indrette kirken med et massivt high-end-anlæg. Han har valgt kraftige forstærkere fra Classé og Cambridge for at få bedst mulig kontrol over lyden fra Bowers & Wilkins-højttalerne, og det store rum skaber naturligvis en masse efterklang.

Men som flittig koncert- og festivalgænger ser Joacim kun fordele i det store kirkerum, hvor et stort podium stolt tårner bag den mægtige centerhøjttaler HTM1D. En af Joacims absolut største interesser er nemlig at se bands og kunstnere live:

– Koncerter er mit et og alt, og det er den følelse, jeg vil tage med hjem og opleve igen.

Han fortæller, at han genskaber oplevelsen ved at sætte en Blu-ray med en livekoncert på. Så får han nemlig følelsen af at være i en koncerthal, der lyder lige som den skal. 

– Man får gåsehud af at at lytte herinde. Det er fantastisk at kunne få livefornemmlesen herhjemme.

Forskellen på lyd og lyd

Første gang Joacim kom i kontakt med Hi-Fi Klubben, var han omkring 15 år gammel og havde for nyligt sparet sammen til et alt-i-ét anlæg, som han var blevet træt af. Et bytte til en separat forstærker og et sæt højttalere ledte til et behov for en ny CD-afspiller, og så gik han i Hi-Fi Klubben. 

På det tidspunkt fristede det med en af de populære CD-afspillere, der kunne tage flere skiver på én gang, men i Hi-Fi Klubben oplevede han hurtigt ”forskellen på lyd og lyd”, som han selv udtrykker det. Da han fik sammenlignet multi-CD’en med en en rigtig CD-afspiller, stod det hurtigt klart, hvilken løsning, der var den rigtige. Joacim fortæller med store fagter om, hvordan en helt ny verden åbenbarede sig.

 

Møbelsnedkeren blev hi-fi snedker

Trods sin store lydinteresse var det ikke en selvfølge for Joacim at blive hi-fi-sælger. Da han også interesserede sig meget for design, satsede han først på at blive møbelsnedker.

Under uddannelsen greb han den første den bedste mulighed for at kombinere design- og lydinteressen – han byggede sine egne højttalere. Meget energi blev brugt på at få højttalerne til at lyde så godt som muligt, og højttalerne står der stadigvæk sammen med CD-reoler, filmhylder og andet, han selv har designet. 

Men selvom han fik flere forespørgsler om at bygge højttalere, var han ikke overbevist om, at det var noget, man kunne leve af. Så han begyndte i stedet som sælger, og efter en tid endte han naturligt med at drive en Hi-Fi Klubben butik sammen med en god ven.

 

Ny lyd ledte til ny musik

Gennem årene har Joacim afprøvet mange forskellige komponenter for at sammensætte et anlæg med et lydbillede, som passer hans musiksmag. I takt med, at han fik bedre lyd på anlægget, har han også opdaget meget ny musik – musik som lyder fantastisk på fantastiske anlæg.

Hans musiksmag er dermed også blevet bredere. Joacim anser sig – med undtagelse af enkelte genrer – for at være altædende, når det kommer til musik. Derfor har lydjagten også resulteret i et anlæg, som kan håndtere alt.

Han er helt med på, at hans lydinteresse har været kostbar, men han tror til gengæld, at det har været det hele værd. Efter første kontakt med et Classé-anlæg med Bowers & Wilkins-højttalere var han simpelthen solgt.

– Hvad end jeg lytter til, så lyder det, som jeg vil have det skal lyde, med kraft og dynamik. Og det er uanset, om det er norsk Black metal eller delikat jazz.

 

Hvor meget er gåsehud værd?

I butikken snakker han gerne med musikelskere om, hvad de gerne vil opleve. For Joacim er det vigtigst at vide, hvad anlægget skal kunne formidle. Han forsøger også at forklare, hvad de forskellige komponenter kan og ikke kan, og han hjælper dem med at gøre det rigtige køb, uanset om det gælder et anlæg til køkkenet eller et anlæg, som skal fylde et stort kirkerum med kanongod lyd.

For Joacim er kvalitetsbevidsthed – både hvad gælder anlæg og musikkens opløsning – en fuldstændig naturlig ting, fordi kvaliteten bare bliver bedre og bedre. Han spørger også gerne, om gåsehuden ikke er det hele værd:

– Når først folk får øjnene op for, hvor godt det kan lyde, er man nået rigtigt langt.

Interessen vokser gennem musikken

Joacim ser det også som en sjov udfordring, når folk kommer ind i butikken og siger, at de hverken er lydnørder eller audiofile. Men så snart man begynder at snakke om musik, viser det sig, at de har en lidt større interesse, end de gik og troede. Interessen kan bunde i en følelse fra en koncert eller noget lignende – på sådan nogle tidspunkter er det sjovt at arbejde med det her, siger han med et smil.

For Joacim føles det underligt, at kunderne tænker anderledes, når de bruger penge på en ny smartphone eller et nyt Smart-TV. De glemmer eller nedprioriterer ofte musikken – på trods af, at musik jo er noget, der kan få smilet frem hos alle.

Dele af Joacims anlæg

Vi tror du vil kunne lide mere end bare denne side

Vi bruger småkager, aka cookies (informationskapsler), så du bl.a. kan bruge vores netbutik. Vi bruger dem også til at finde ud af, hvordan vores netsider bliver brugt, så vi hele tiden kan forbedre os, selvfølgelig imens vi lytter til vores favoritmusik. Ved at fortsætte accepterer du alt dette. Læs mere om cookies her