HiFi Klubben

Gå til indhold
Lokale tilbud Gør et kup på udstillingsmodeller, udgåede produkter og overskudslager fra alle vores butikker. Læs mere

HiFi Scenen Talks – Donkeyboy

Vi har mødt den norske synthpop-kvartet Donkeyboy i deres hjemmestudie i Drammen for at snakke med dem om deres forhold til lyd og ikke mindst om deres nye album ’Lost’.

Donkeyboy er et af Norges mest succesfulde pop-acts med kun seks år på bagen og hele 54 x platin i Skandinavien. De fire medlemmer Cato Sundberg, Kent Sundberg, Peter Michelsen og Thomas Drabløs er hjernerne bag hit-singler som ’Ambitions’, ’Sometimes’, ’City Boy’ og ’Crazy Something Normal’, og er nu klar med deres tredje album, ’Lost’.

Det, der karakteriserer vores nye album, ’Lost’, er de mange forskellige lyde. Lydbilledet varierer meget fra nummer til nummer. Nogle af numrene lyder meget producerede og digitale, mens andre er nærmest akustiske med masser af guitar.

På bandets nye album er det den store interesse for lyd kombineret med de mange timer i studiet, der har præget arbejdet med de nye sange.

Lyden af et nyt nummer, når du går i gang med det, og det hele spiller sammen, og du kan mærke de gode vibes fra nummeret. Dét er virkelig en god oplevelse.

I bandets hjemmestudie, der er bygget på loftet af brødrene Cato og Kents barndomshjem i Drammen, fortæller Cato og Peter, omgivet af lydudstyr, guitarer og musikpriser, blandt andet om de mange forskellige lyde, der karakteriserer det nye album, deres yndlingsudstyr og hvilke lyde, der betyder mest for dem. 

Vi tror du vil kunne lide mere end bare denne side

Vi bruger småkager, aka cookies (informationskapsler), så du bl.a. kan bruge vores netbutik. Vi bruger dem også til at finde ud af, hvordan vores netsider bliver brugt, så vi hele tiden kan forbedre os, selvfølgelig imens vi lytter til vores favoritmusik. Ved at fortsætte accepterer du alt dette. Læs mere om cookies her