HiFi Klubben

Gå til indhold

Hi-Fi Scenen talks – Ane Brun

Vi har mødt Ane Brun for at tale om hendes nye album ’When I’m Free’.

Vi har mødt sangerinden for at høre om, hvordan hun har brugt nye instrumenter og lyd på sit spritnye album ’When I’m Free’.

Den oprindeligt norske sangerinde og sangskriver Ane Brun har siden 2001 boet i Stockholm, hvor hun både har sit eget studie og driver pladeselskabet Ballon Ranger Records, hvorpå hun har udsendt seks anmelderroste albums.

Ane Bruns nye og syvende album ’When I’m Free’ er primært blevet skrevet i hendes studie i Stockholm, hvor hun har eksperimenteret med nye musikalske teknikker og instrumenter for at skabe sine numre.

Det har været en rejse at lave dette album, fordi vi har været nødt til at prøve en masse forskellige ting. For eksempel er det første gang, jeg bruger bas på stort set alle numrene.

"Normalt skriver jeg mine sange på guitar og klaver, men denne gang har jeg prøvet at skrive til beats og baslinjer – til et mashup af trommer og synth bas, som jeg har lavet på min computer. Tidligere har jeg altid følt, at bassen stjal mine baslinjer på guitaren. Men da jeg skrev mine sange uden guitaren, blev det mere naturligt at lave en baslinje. Hele bas-elementet gør lyden på dette album meget anderledes", fortæller Ane Brun.

 

Vi tror du vil kunne lide mere end bare denne side

Vi bruger småkager, aka cookies (informationskapsler), så du bl.a. kan bruge vores netbutik. Vi bruger dem også til at finde ud af, hvordan vores netsider bliver brugt, så vi hele tiden kan forbedre os, selvfølgelig imens vi lytter til vores favoritmusik. Ved at fortsætte accepterer du alt dette. Læs mere om cookies her