HiFi Klubben

Gå til indhold
Tilbudstorvet Gør et kup på udstillingsmodeller, udgåede produkter og overskudslager fra alle vores butikker. Læs mere

Sådan vælger du de rigtige høretelefoner

Allround eller speciel – find din helt egen model

Et par gode høretelefoner fylder dit liv og dine ører med fed lyd både derhjemme, på farten, og når du gamer. Vi viser dig, hvordan du finder den helt rigtige model til dit behov.

Har du en smartphone? Så har du garanteret også et par høretelefoner. Men hvis du nøjes med de ørepropper, som fulgte med telefonen, snyder du dig selv for rigtig meget. De har nemlig allesammen det tilfælles, at de først og fremmest er lavet til at være billige – og du fortjener noget bedre!

Der er utallige typer, mærker og modeller at vælge imellem, så det kan godt føles lidt uoverskueligt. Og hvis du bare vælger de samme høretelefoner som dine venner, får du måske slet ikke den fede oplevelse, som du ellers kunne have fået.

Når du har afklaret, hvilken type høretelefon og hvilke funktioner, du har brug for, kan du meget nemmere træffe det rigtige valg. Og her kommer stil, design og pris selvfølgelig også ind i billedet.

 

Allround – en høretelefon til det meste

Først og fremmest skal du vælge, om du vil have en høretelefon, der dækker så mange behov som muligt, eller om du vil gå all-in på et bestemt område som sport, audiofil hi-fi, gaming eller andet. Disse specialmodeller kan du læse mere om længere nede.

Går du efter en allround-høretelefon, kan du starte med at vælge mellem to ting:

  • Fuld størrelse (over-ear/on-ear)
  • Ørepropper (in-ear)

In-ear_saadanvælgerduhodetelefon_1800x1300.jpg

 

Begge typer kan give dig strålende lydkvalitet, og begge typer kan fås trådløse eller med kabel. Når du skal vælge, er det derfor en god idé at overveje, hvordan du først og fremmest har tænkt dig at bruge dine høretelefoner. Både komfort, funktion og batteritid (ved trådløse modeller) skal matche dit behov, når du vælger en allround-høretelefon:

 

Læs mere om True Wireless her

Alle typer høretelefoner har hver deres fordele og ulemper, som ikke nødvendigvis hænger sammen med kvaliteten. Det gør det endnu mere vigtigt, at du fokuserer på de ting, der betyder noget for lige netop dit behov.

 

kablet_saadanvælgerduhodetelefon_1800x1300.jpg

Trådløst eller kabel – stadig et valg

Trådløse høretelefoner giver dig fri bevægelighed overalt, og lyden kan være af meget høj klasse. På minussiden bruger de batteristrøm, både i sig selv og på din telefon via Bluetooth-senderen. Du skal derfor være indstillet på at oplade din høretelefon næsten lige så tit som din telefon, hvis du ikke vil risikere stilhed i øregangen. Mange trådløse høretelefoner (on-ear/over-ear) har dog også kabeltilslutning, så du har en Plan B i baghånden.

Argumenter for at vælge høretelefoner med kabel kan være:

  • Du glemmer konstant at lade dine trådløse høretelefoner op, så de går død på de mest irriterende tidspunkter.
  • Du vil have en løsning, der er så enkel, stabil og økonomisk som mulig.
  • Du vil gerne spare strøm på din telefon, f.eks. hvis du er på farten i lang tid.
  • Du går efter kompromisløs audiofil lydkvalitet, evt. i kombination med en separat høretelefon-forstærker.

 

Noise Cancelling/ANC – kvæl støjen fra dine omgivelser

En række trådløse høretelefoner – især over-ear modeller – har aktiv elektronisk støjreduktion (Noise Cancelling/ANC), som dæmper støjen fra dine omgivelser, så du kan koncentrere dig om musikken. Det er virkelig lækkert, især når du rejser med tog, bus eller fly, og hvor du ellers sidder badet i motorlarm og babyhyl.

ANC har ingen nævneværdige bivirkninger ud over at spise lidt strøm, og det er en særdeles nyttig landvinding, som kan forbedre både din musikoplevelse og din afslapning.

I HiFi Klubben kan du vælge mellem mange lækre og testvindende ANC-høretelefoner, for eksempel Denon AH-GC20, B&W PX, Sony WH-1000XM2 og Beoplay H9i. Her får du noget af det bedste på markedet, både hvad angår teknologi, design og finish.

 

Batteri og spilletid – hvor længe kan jeg spille musik?

Alle trådløse høretelefoner skal lades op med mellemrum. Trådløse in-ear modeller – specielt de helt trådløse True Wireless-typer – kan have en batteritid helt ned til 3 timer, mens over-ear og on-ear modellerne kan nå op på 30 timer eller mere.

Hvis spilletiden betyder rigtig meget for din daglige oplevelse, er den i høj grad værd at tjekke, inden du vælger din trådløse høretelefon.

Comply skumpropper – bedre lyd og bedre komfort for små penge

Langt de fleste af dagens in-ear høretelefoner kommer med små silikone- eller gummi-ørestykker, som du skubber direkte ind i din øregang. Det er meget vigtigt, at disse ørestykker slutter helt tæt, for ellers får du aldrig ordentlig bas.

De smarte Comply-skumpropper er lavet i memoryskum, så de udvider sig i din øregang og giver en helt perfekt tilpasning. Det betyder optimal lydkvalitet og optimal komfort, når du lytter på dine in-ear høretelefoner. Forbedringen kan være drastisk i forhold til standard-ørestykkerne, så du skylder næsten dig selv at prøve dette lille ekstratilbehør.

Demo_Hovedtelefoner_saadanvælgerdu.jpg

Kom ind, føl og lyt – det betaler sig

I HiFi Klubben tager vi dit valg af høretelefoner lige så seriøst som valg af anlæg og højtalere. Derfor vil vi gerne invitere dig til at komme ind i vores butik og afprøve lyd, pasform og finish på de forskellige modeller.

Høretelefoner er en meget personlig ting, og de skal selvfølgelig passe til din stil og din smag. Design betyder meget for mange brugere, og det gør absolut en forskel, om dine fingre rører ved plastik eller læder og metal. Det gør også en forskel i prisen.

Når du prøver et par høretelefoner, vil du ret hurtigt kunne fornemme, om de er et godt match for dig. Næsten som et par nye sko – det skal både se rigtigt ud og føles rigtigt. De rigtige høretelefoner vil følge dig trofast i årevis, så kom ind i butikken og lad os hjælpe dig med at finde dem!

 

Special-høretelefoner til sport, hi-fi og gaming

Ikke alle opgaver kan klares med en schweizerkniv eller en altmuligmand. Nogle gange er der brug for en specialist, som er superskarp inden for sit eget felt. Det gælder også for høretelefoner, hvor helt specielle behov kræver en helt speciel løsning. Med de fordele og begrænsninger, som det medfører.

 

 

Vi bruger småkager, aka cookies (informationskapsler), så du bl.a. kan bruge vores netbutik. Vi bruger dem også til at finde ud af, hvordan vores netsider bliver brugt, så vi hele tiden kan forbedre os, selvfølgelig imens vi lytter til vores favoritmusik. Ved at fortsætte accepterer du alt dette. Læs mere om cookies her