Gå til indhold
Soundbar

Bang & Olufsen Beosound Stage

15.499,-stk
Nypris 17.990,-Spar 2.491,-
 Produktet står i HiFi Klubben Køge

HiFi Klubben Køge
Vestergade 20
4600 Køge

 70 80 90 21
 [email protected]

EISA-vindende soundbar i eksklusivt design. Her får du imponerende god TV-lyd, og betjeningen kører som en leg fra din TV-fjernbetjening.

Læs mere:

Beskrivelse

B&O Beosound Stage – eksklusiv EISA-vindende TV-soundbar med luksus design og imponerende lydkvalitet

  • Eksklusive finishes med frontstof fra Kvadrat
  • Flot bas og råstyrke for en soundbar, selv uden subwoofer
  • 11 indbyggede højtalere med hver sin forstærkerkanal
  • Surround-fornemmelse uden ekstra højtalere (inkl. Dolby Atmos)
  • Lydstyrke kan styres fra din eksisterende TV-fjernbetjening

Bang & Olufsen Beosound Stage er en eksklusiv EISA-vindende soundbar, som vil give dig en drastisk forbedret TV-oplevelse, uden at du samtidig får et stort anlæg med tilhørende højtalere ind i din stue. Du får en imponerende surround-fornemmelse til film og serier, samt en flot og fyldig lydkvalitet, som også gør trådløs musik til en ren fornøjelse.

Eksperterne har allerede fundet ud af, at B&O Beosound Stage er noget helt for sig selv, og derfor valgte de den som vinder af den eftertragtede EISA-pris som ”Best Product 2020-2021” i kategorien ”Premium Soundbar”.

Nem betjening og suveræn finish

B&O Beosound Stage har HDMI-tilslutning, som giver dig helt problemfri betjening. Soundbaren tænder og slukker selv sammen med TV’et, og du kan styre lydstyrken fra din eksisterende TV-fjernkontrol. Det hele kører automatisk, så du kan koncentrere dig om at nyde den suveræne lyd.

Beosound Stage er solide 110 cm bred, men med sit diskrete slanke design virker den altid forbløffende kompakt og elegant, uanset om den hænger på væggen eller ligger vandret på dit TV-møbel. Rammen er udført i ægte aluminium eller træ, og det eksklusive frontstof fra Kvadrat (på Bronze Tone/Smoked Oak) fuldender billedet af et produkt i højeste kvalitetsklasse.

Bang & Olufsen Beosound Stage fås med finish i Natural/Black, Bronze Tone og Smoked Oak. 

Nem surround uden stort anlæg

Via HDMI og den avancerede indbyggede processor kan Beosound Stage modtage og afkode et Dolby Atmos lydsignal fra dit TV og udnytte reflektionerne fra vægge og dit loft til at skabe et surround-lydbillede med virtuelle bag- og højdekanaler. Selvom det stadig ikke er en ægte multikanals hjemmebiograf, får du en forbløffende god surround-effekt uden samtidig at få receiver, højtalere og tilhørende kabler ind i stuen.

Beosound Stage er bestykket med hele 11 højtalerenheder, hver med deres egen dedikerede forstærker. Fire basenheder klarer de dybe toner, så du får en flot og fyldig lyd i hele stuen, uden at du også skal have en separat subwoofer stående. Resten af enhederne er raffineret fordelt på mellemtone- og diskantområdet, så du både får krystalklar dialog og en flot rumlig fornemmelse i lyden. Via den dedikerede Bang & Olufsen app kan processoren regulere lyden, alt efter om du placerer højtaleren lodret eller vandret. Og hvis du stadig har lyst til at fintrimme klangen, kan du også gøre det via appen.

Trådløs musikstreaming med Chromecast, AirPlay 2 og Bluetooth

Chromecast built-in og AirPlay 2 er to geniale måder til at streame lyd og musik trådløst på anlægget med din smartphone, tablet eller computer. De fleste musikapps (Spotify, TIDAL, Deezer, YouTube, YouSee Musik m.fl.) understøtter begge systemer, og du skal bare trykke på et enkelt ikon – så spiller musikken i stuen.

Du kan spille både til Beosound Stage og til kompatible trådløse højtalere i andre rum, så du får multirum med i købet. Fordi det er selve højtaleren, som streamer musikken, dræner du ikke batteriet i din smartphone, og du kan bruge den samme smartphone til at styre musikvalg og lydstyrke, uanset hvor i hjemmet du befinder dig.

Du kan også vælge at streame musik direkte fra din smartphone m.m. via Bluetooth, som du måske allerede har prøvet det med en trådløs Bluetooth-højtaler. Det er supernemt og kræver ikke netværk. Til gengæld koster det en del strøm fra dit smartphone-batteri.

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Eksklusiv finish i aluminium eller ægte træ
  • Frontstof fra Kvadrat (på Bronze Tone/Smoked Oak)
  • Kan placeres lodret på væg eller vandret på TV-møbel
  • 11 indbyggede højtalere med hver sin forstærkerkanal
  • Flot bas og råstyrke for en soundbar, selv uden subwoofer
  • Trådløs musik via Chromecast, AirPlay 2 og Bluetooth
  • Internetradio (TuneIn)
  • Surround-fornemmelse uden ekstra højtalere (inkl. Dolby Atmos)
  • Automatisk tænd/sluk sammen med TV
  • Lydstyrke kan styres fra din eksisterende TV-fjernbetjening
  • Dedikeret Bang & Olufsen app
  • Vægbeslag medfølger

Begrænsninger

  • Ikke tilslutning for subwoofer
  • Ikke indbygget stemmestyring
  • Ikke optisk lydindgang
  • Nogle alternativer har mere avanceret multirums-funktion
  • Ikke mulighed for trådløse surround-baghøjtalere
  • Et ægte hjemmebio-system med separate højtalere vil stadig give højere lydkvalitet

Tekniske specifikationer

Diskant størrelse0,75"
Mellemtone størrelse1,5"