Gå til indhold
NAD
D/A-konverter

NAD D1050

2.999,-stk

Produktet er ikke længere tilgængeligt i den valgte farve/variant

Her er vejen til audiofil digital lyd på dit stereoanlæg, inkl. 24-bit HD-audio. Denne D/A-konverter kan løfte din PC-lyd m.m. til uanede højder.
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

NAD D1050 – forkæl dit stereoanlæg med en seriøs D/A-konverter

  • Kompakt og elegant design Kan placeres både lodret og vandret Indbygget audiofil hovedtelefonforstærker med volumenkontrol Understøtter højopløste musikfiler helt op til 24-bit/192kHz Asynkron USB-teknologi
D1050 er en højkvalitets DAC (D/A-konverter) i NAD’s nye Digital Classics-design. Med D1050 kan du opgradere et traditionelt analogt stereoanlæg til at håndtere alle dagens digitale lydkilder – inklusive din computer – på optimal vis. Både de digitale og analoge kredsløb er fintunet til ægte NAD-lydkvalitet, og det smarte moderne design sætter prikken over i’et.

D1050 vil give dig alle de digitale tilslutninger, som du mangler på dit analoge anlæg, og der er gevinst at hente, næsten uanset hvordan du ser på resultatet. Du kan være sikker på at få den optimale lydkvalitet fra både CD, PC, TV, trådløse musiksystemer, stereolyd fra Blu-ray/DVD m.m.

Du får også en højtydende indbygget hovedtelefonforstærker, som vil gøre din helt private musiknydelse til en endnu større fornøjelse. Og du får markant færre kabler med digital signaloverførsel. Alt i alt en vaskeægte problemknuser, som du kan bruge i et hav af kombinationer!

D1050 fås i med finish i sort højglans.

Få det bedste ud af din pc-musiksamling, WiMP/Spotify m.m.
Uanset om du afspiller din egen musiksamling fra harddisken eller abonnerer på en online-tjeneste som f.eks. WiMP eller Spotify, kan D1050 hjælpe dig med at få den fulde lydkvalitet overført til anlægget. Eller sagt på en anden måde: Hvis din musikfil er i CD-kvalitet, får du CD-kvalitet på anlægget!

De fleste streamingtjenester kører stadig ikke i fuld CD-kvalitet. Men i nogle tilfælde kan du komme tæt på – hvis du altså styrer uden om PC’ens analoge udgang. Den indbyggede D/A-konverter i dagens trådløse musiksystemer ligger i de fleste tilfælde også væsentligt under niveauet i D1050, og med mere end 20 millioner sange lige under fingerspidserne er der ikke nogen grund til at snyde dig selv for en stor del af fornøjelsen.

En seriøs D/A-konverter som D1050 giver lyden et løft, som du næsten skal høre for at tro på det. Musikken får pludselig dynamik, luft og detaljer, og du får langt mere fornøjelse ud af hele dit anlæg. Med de mange tilslutningsmuligheder kan du udnytte kvaliteterne i D1050 på både billige og dyre anlæg, og du kan nyde den høje lydkvalitet fra alle dine digitale lydkilder, inklusive CD, TV-lyd og stereolyd fra Blu-ray/DVD.*

Klarer højopløst lyd – bedre end CD
D1050 understøtter højopløste musikfiler helt op til 24-bit/192kHz. Dette er væsentlig højere end CD-kvalitet, og du vil tydeligt kunne høre forskellen i form af en væsentligt forbedret detaljering, dynamik, rumfornemmelse og generel musikalitet i lydbilledet.

Højopløste 24-bit musikfiler vinder lige så stille frem på markedet og kan blandt andet fås på Blu-ray skiver eller downloades fra internettet, f.eks. fra det norske selskab 2L eller amerikanske HDtracks. Efter download kan du afspille ægte højopløst musik fra computeren og lade D1050 give dig den fulde oplevelse på anlægget.

Seriøse løsninger sikrer optimal lyd
Når du vil lytte til musik fra din PC, sørger den eksklusive asynkrone teknologi i D1050 for at optimere den såkaldte ”clock” i USB-overførslen fra PC’en. I kombination med ekstremt støjsvage strømforsyninger betyder det en drastisk reduktion af den ørefjendske digitale jitter-støj (forvrængning i tidsdomænet).

NAD har mere end 40 års erfaring i at vride den maksimale lydkvalitet ud af et moderat budget. Dette ses blandt andet i den ultrakorte signalvej, som er gjort mulig via brugen af multilags-print og mikro surface mount-komponenter. Strømforsyningen er også effektivt adskilt fra de følsomme analoge kredsløb, så al indstråling af støj elimineres. Disse detaljer giver alle deres bidrag til de strålende præstationer fra D1050.


HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Kompakt og elegant design Kan placeres både lodret og vandret Indbygget audiofil hovedtelefonforstærker med volumenkontrol Understøtter højopløste musikfiler helt op til 24-bit/192kHz Asynkron USB-teknologi Op til fem forskellige digitale lydkilder kan tilsluttes (inkl. USB) Både balancerede og ubalancerede analoge udgange

Begrænsninger

  • Ikke trådløs signaloverførsel Indbygget volumenkontrol kun til hovedtelefoner Ikke intelligent audio-opsampling Ikke fjernbetjening Ikke HDMI-indgang

Tilbehør til NAD D1050

Tekniske specifikationer

FarveSort
Vægt (kg)1
Højde emballage (cm)8,5
Længde emballage (cm)33
Vægt emballage (kg)2
Bredde emballage (cm)27