Gå til indhold
18.999,-stk

Produktet er ikke længere tilgængeligt i den valgte farve/variant

Få enestående detaljering og vellyd samt masser af råstyrke til alle dine digitale musikkilder. Kan opgraderes med MDC-moduler analog/HDMI).
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

NAD C390DD2 – digital 2 x 150 watt stereoforstærker med krystalklar lyd og HD-afspilning

  • Suveræne muligheder til digitale lydkilder Ekstremt ren lyd og høj råstyrke Kan udbygges med HDMI- og analog/phonomodul (RIAA) Audiofil asynkron USB-indgang til PC-lyd Understøtter op til 24-bit/192kHz via optisk, coaxial, USB og HDMI
C390DD2 er en digital 2 x 150 watt stereoforstærker, som kan få det maksimale ud af alle digitale musikmedier – og det er i praksis lig med næsten alle dagens musikkilder. Den 100% digitale signalvej bevarer signalet intakt helt frem til højttalerne, så du slipper for den støj og forvrængning, som følger med selv de bedste analoge konstruktioner. Resultatet er en enestående ren og velopløst stereolyd fra alle tilsluttede apparater.

C390DD2 giver dig unikke muligheder for at udnytte de nye højopløste lydformater, som kan levere en lydkvalitet væsentlig bedre end CD. Dette kan f.eks. være HD-musikfiler, som i hastigt stigende antal kan downloades fra internettet og afspilles via PC, men det kan også være fra Blu-ray (live-koncerter eller rene musikudgivelser).

Den fremragende digitale signalbehandling i C390DD2 vil også give et væsentligt løft til lyden fra streaming-systemer. Hvis dette tilmed understøtter højopløst lyd – som f.eks. Bluesound – er du godt på vej til den syvende lydhimmel!

Med digitalteknologiens høje effektivitet undgår du en stor del af vægten og varmeudviklingen fra analogforstærkernes massive strømforsyninger. Samtidig får du mulighed for at finjustere lyden digitalt uden faseforvrængning og andre dårligdomme, som pr. tradition har bandlyst tonekontroller fra seriøse high-end-systemer.

MDC-modulopbygning og suveræne tilslutninger – plus HDMI og analog

C390DD2 er som standard bestykket med alle gængse digitale audio-tilslutninger (coaxial, optisk, AES/EBU, USB), og du kan yderligere opgradere med NAD’s geniale MDC-moduler, hvis du f.eks. vil have HDMI eller analoge indgange (inkl. pladespiller). Hermed er C390DD2 klar til at løse næsten ethvert lydmæssigt behov.

C390DD2 bygger et meget langt stykke hen ad vejen på den samme teknologi som blev brugt i NAD’s legendariske M2-forstærker fra Masters-serien. Og med den eksplosive udvikling inden for HD-audio vil du få større og større udbytte af din investering i de kommende år.

NAD C390DD2 fås i grafit finish.

Digital high-end-teknologi fra Masters-serien i ny udgave med MDC
Den fabelagtige M2-forstærker fra NAD’s eksklusive Masters-serie satte ved lanceringen helt nye standarder inden for digital musikgengivelse. C390DD2 har arvet en stor del af teknologien fra M2, men fordi den kommer i det klassiske enkle NAD-design, kan du nu få state-of-the-art-kvalitet til en langt lavere pris.

Via en ekstremt stærk dedikeret chip er det blevet muligt at tilføje analoge udgange til pre-out/subwoofer – inklusive avanceret Bass Management og digital EQ-funktion, så du hurtigt og via øret (eller en lydtryksmåler) kan fintrimme basresponsen til dit lytterum. Denne proces foregår ved hjælp af en serie testtoner, som du kan downloade fra NAD’s hjemmeside og afvikle via USB-indgangen på fronten.

Med mulighed for analog pre-out i fuldt frekvensområde kan du tilslutte et eksternt effekttrin eller alternativt en separat hovedtelefonforstærker. Du får også to USB-indgange, hvoraf den ene er med eksklusiv asynkron teknologi til eliminering af jitterstøj. Hermed er vejen banet for suveræn digital lydkvalitet fra din PC-musiksamling, inklusive de højopløste 24-bit-formater, som bliver mere og mere udbredte som downloads fra internettet.**

Suveræn fleksibilitet med MDC-moduler
NAD’s geniale MDC-modulopbygning gør det muligt at opgradere C390DD2 med ekstra features. Dette kan være et analogt indgangsmodul til dit nuværende udstyr (inkl. balanceret XLR, MM/MC pickup-indgang samt mulighed for ”fixed” indgange, så du kan bruge C390DD2 som separat effekttrin til frontkanalerne i en hjemmebiograf. Du kan også få et HDMI-modul, som giver dig mulighed for at nyde 24-bit højopløst stereolyd fra f.eks. Blu-ray-musikskiver og -koncerter via HDMI.***

Fra din Blu-ray kan du også afspille HD-lyd fra SACD, DVD-Audio, downloadede filer m.m. over den optiske eller coaxiale tilslutning. Dermed bliver din Blu-ray-afspiller pludselig særdeles interessant som seriøs lydkilde.

Du kan frit vælge, om du vil købe C390DD2 med modulerne indbygget fra start, eller om du vil tilføje dem senere, når behovet eventuelt opstår. MDC-modulerne monteres i din Hi-Fi Klubben butik, og montering er inkluderet i modulets pris.

OBS: Hvis du ejer den oprindelige version af C390DD, kan du opgradere den til at understøtte 24-bit/192kHz via USB. Dette kræver blot, at du får monteret det nye DD USB2.0-modul, som er den eneste forskel mellem de to versioner af forstærkeren.

Læs mere om DD AP-1 analog phono modul


Direct Digital – farvel til støj og forvrængning
NAD’s ”Direct Digital” teknologi fjerner i ét hug en lang række af de begrænsninger, du kender fra den analoge forstærkerverden. C390DD2 er i princippet en ”PowerDAC”, dvs. en D/A-konverter med indbygget forstærkning. Ved at bevare signalet i det digitale domæne hele vejen frem til udgangstrinet undgår du hele den lange kæde af analoge trin, som hver især uundgåeligt bidrager med støj og forvrængning.

Al signalbehandling – inklusive den kritiske volumenkontrol – foregår i en ufattelig hurtig 35-bit/108MHz DSP (digital processor), hvilket er tilstrækkeligt til at håndtere selv højopløste 24-bit lydkilder uden antydning af forvrængning.

NAD’s unikke ”Direct Digital Feedback”-kredsløb arbejder også uendelig meget hurtigere og mere effektivt end et tilsvarende analogt feedback-system, og i praksis er al forvrængning af musiksignalet fortid. Den eneste støjkilde i C390DD2 er faktisk den digitale konvertering fra PCM- til PWM-signaler, og det giver på bundlinjen et drastisk forbedret signal/støjforhold, som selv den bedste analoge signalkæde aldrig vil kunne opnå.

Det næsten totale fravær af støj betyder, at du får et enestående klart og velopløst lydbillede selv ved meget lave lydstyrker, og med 2 x 150 digitale watt har du masser af råstyrke i baghånden.

Digital PowerDrive og Digital Soft Clipping
C390DD2 er også udstyret med en række gamle NAD-kendinge, men i helt ny digital udgave. Det gælder bl.a. PowerDrive og Soft Clipping, som har den samme funktion som tidligere, men i kraft af den digitale teknologi nu kan implementeres i endnu mere effektiv form.

Med digital PowerDrive kan C390DD2 i bedste NAD-tradition præstere en dynamisk effekt på hele 350 watt i 4 ohm. I forhold til til andre digitale forstærkerkonstruktioner giver det langt mere råstyrke og dynamik ved virkelighedens musiksignaler og højttalere. En anden sidegevinst er en meget høj dæmpningsfaktor (>800), som er med til at holde højttalerne under jernhård kontrol.

Soft Clipping er endnu en unik NAD-finesse. Når en forstærker presses ud over sin effektmæssige formåen, opstår der forvrængning og andre mislyde, som kan beskadige dine højttalere, ikke mindst diskanten. Når du presser en NAD-forstærker til det yderste, går Soft Clipping-kredsløbet ind og opbløder forvrængningen, så den bliver blidere ved både ørerne og højttalerne. Derfor lyder NAD bedre ved meget høje lydniveauer, og samtidig formindskes risikoen for, at dine diskantenheder opgiver ånden i utide.

* Kræver tilkøb af DD HDMI-1 HDMI-modul

** 24-bit-overførsel fra Mac kører umiddelbart i nyere MacOS. Bruger du PC/Windows, skal der foretages en række indstillinger, for at du får ægte 24-bit-lyd. Spørg evt. i Hi-Fi Klubben. 24-bit USB-driver kan downloades her .

*** C390DD2 har ikke indbygget processing til lipsync. Lyden vil derfor ikke være synkroniseret med billedet, hvis du overfører filmlyd direkte fra din Blu-ray-afspiller, f.eks. via HDMI eller optisk indgang. For filmlyd kan du i stedet vælge at tilslutte forstærkeren via TV’ets optiske lydudgang.

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Suveræne muligheder til digitale lydkilder Ekstremt ren lyd og høj råstyrke MDC-opbygget for opgradering med fremtidige teknologier Pre-out for to subwoofere/full-range L/R Asynkron USB-indgang til PC-lyd (Type B) Understøtter op til 24-bit/192kHz via optisk, coaxial, USB fra PC og HDMI* Afspilning direkte fra USB-nøgle/USB-harddisk ( FAT32-formatteret) Digital tonekontrol / EQ / avanceret Bass Management Manuel Room EQ Dobbelte højttalerterminaler til bi-wiring Kan udbygges med HDMI- og analog/phonomodul (RIAA)

Begrænsninger

  • Ikke indbygget netværksfunktion Ikke direkte digital afspilning fra iPod Max. opløsning 24-bit/48kHz fra eksterne USB-medier Analoge/HDMI-tilslutninger er ekstraudstyr Ikke udgang for hovedtelefon Kun tilslutning for ét sæt højttalere

Tilbehør til NAD C390DD2

Tekniske specifikationer

FarveGrå
FarvebeskrivelseGrafit
Vægt (kg)8,6
Højde emballage (cm)25
Længde emballage (cm)56
Vægt emballage (kg)9,6
Bredde emballage (cm)48