Gå til indhold
Denon
Trådløs højtaler med batteri

Denon Envaya Mini DSB-100

999,-stk

Produktet er ikke længere tilgængeligt i den valgte farve/variant

Trådløs og ultrakompakt Bluetooth-højttaler, som er skabt til livet på farten. Så har du altid nem musik ved hånden. Hvid eller sort. 
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

Denon Envaya Mini – ultrakompakt trådløs højttaler med Bluetooth og batteridrift

  • Smart, ultrakompakt og vandafvisende design perfekt til mobilt brug
  • Telefonfunktion med indbygget mikrofon
  • Fungerer både med smartphone, tablet, mobil og PC/Mac
  • Indbygget genopladeligt batteri med op til 6 timers spilletid
  • Lynhurtig Bluetooth-parring med NFC – kræver blot en enkelt berøring
Denon Envaya Mini – ultrakompakt trådløs højttaler med Bluetooth og batteridrift
Envaya Mini er en smart og ultrakompakt trådløs Bluetooth-højttaler, som hører naturligt hjemme i en rygsæk eller en mindre rejsekuffert. Den supernemme opsætning gør dig klar til at spille trådløs musik på et øjeblik, og den kan parres med to afspillere samtidigt. Så kan du sidde sammen med en ven og spille musik på skift fra hver jeres smartphone. Designet er vandafvisende, så højttaleren ikke går i sort, bare fordi den får et par regndråber eller står på hylden i dit badeværelse.

Med Envaya Mini kan du få en væsentlig bedre lyd, end hvis du nøjes med dine indbyggede mobil- eller PC-højttalere. Som en ekstra bonus har højttaleren indbygget mikrofon, så du også kan bruge den til telefonopkald sammen med din smartphone eller mobil. Du kan styre lydstyrken via trykknapper, og du kan glæde dig over det elegante og solide Denon-design.

Kun til små musikoplevelser!
Du har ikke tænkt dig at bruge denne lillebitte højttaler som erstatning for et rigtigt hi-fi-anlæg, vel? Du risikerer alvorlige skader på din musikoplevelse. Dette er et mobilt produkt, som er lavet til at give dig musik de steder, hvor det for enhver pris skal være nemt. For eksempel på farten, på stranden eller på hotelværelset.

Brugt på denne måde kan du få masser af fornøjelse af Envaya Mini. Ligesom alt andet i Hi-Fi Klubben er den nemlig ordentligt bygget og giver dig den bedst mulige kvalitet for størrelsen og prisen.

Denon Envaya Mini fås i sort eller hvid finish.

Bluetooth – den nemme løsning til trådløs musik
Bluetooth giver dig adgang til at streame al din musik trådløst, inklusive streamingtjenester (Spotify, WiMP m.fl.), YouTube-lyd og selvfølgelig din egen musiksamling. Via minijack-indgangen kan du tilslutte en ekstern lydkilde, f.eks. en iPod shuffle eller en anden MP3-afspiller.

Opsætningen – parringen – med afspilleren kan i mange tilfælde klares via NFC (Near Field Communication), så du blot behøver at føre din afspiller hen til Envaya Mini et ganske kort øjeblik, hvorefter der automatisk er forbindelse. Hvis din afspiller ikke understøtter denne funktion, vælger du den bare i Bluetooth-menuen som sædvanligt. Du kan parre to enheder med Envaya Mini på én gang, så du og en ven på skift kan spille jeres favoritnumre, uden at I hele tiden skal starte forfra med opsætningen. Så bliver det ekstra hyggeligt at samles omkring musikken.

Envaya Mini understøtter det såkaldte Bluetooth aptX-format, som gør det muligt at streame i næsten-CD-kvalitet fra stadig flere mobile afspillere. Som noget helt specielt får du også "Low Latency"-streaming, som reducerer tidsforsinkelsen i Bluetooth-overførslen gevaldigt i forhold til normalt. Derfor får du langt færre synkroniseringsproblemer i forhold til billedet, når du streamer lyd fra f.eks. YouTube-videoer, film og spil. En lækker og gennemtænkt detalje.

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Smart og ultrakompakt design perfekt til mobilt brug
  • Vandafvisende konstruktion
  • Indbygget mikrofon til telefonfunktion
  • Lynhurtig Bluetooth-parring med NFC
  • Indbygget genopladeligt batteri med op til 6 timers spilletid
  • Ikke afhængig af wi-fi-netværk
  • Lettilgængelige trykknapper til grundlæggende funktioner
  • Fungerer både med smartphone, tablet, mobil og PC/Mac
  • Hurtig opladning af det indbyggede batteri (typisk 2,5 timer)
  • Analog audio-in (stereo minijack)
  • Understøtter Bluetooth aptX-kodning
  • Low Latency-streaming for optimal synkronisering med billede

Begrænsninger

  • Ikke et hi-fi-produkt
  • Begrænset bas og råstyrke
  • Ingen indbygget musikkilde (f.eks. radio)
  • Ikke medfølgende fjernbetjening
  • Dedikeret oplader er ekstraudstyr
  • Du får IKKE rigtig stereo og rigtig hi-fi fra en alt-i-ét højttaler, uanset hvor godt den er bygget. Ægte hi-fi kræver altid en god forstærker og separate højttalere!

Tilbehør til Denon Envaya Mini DSB-100

Tekniske specifikationer

FarveSort
FarvebeskrivelseSort
Vægt (kg)1
Højde emballage (cm)9,5
Længde emballage (cm)24,5
Vægt emballage (kg)1,2
Bredde emballage (cm)9