Gå til indhold
Soundbar

Cambridge Audio TVB2

1.799,-stk

Produktet er ikke længere tilgængeligt i den valgte farve/variant

Glem dit TV’s elendige indbyggede højttalere, og opgrader din lydoplevelse med en lækker soundbar i metalfinish inkl. trådløs subwoofer og Bluetooth.
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

Cambridge TVB2 – lækker soundbar-højttaler med trådløs subwoofer for bedre lyd på dit TV

  • Langt bedre lyd end med TV'ets små indbyggede højttalere
  • Lækkert kompakt design med metalfinish
  • Trådløs subwoofer giver fyldig bas
  • Trådløs musikstreaming fra Bluetooth-enheder (smartphone, mobil m.m.)
  • Lydstyrke kan styres fra din eksisterende TV-fjernbetjening
TVB2 er en lækker, kompakt og overraskende velspillende soundbar, som matcher dagens ultraflade TV. Du får langt bedre lydkvalitet end med TV'ets bittesmå indbyggede højttalere uden at fylde stuen med højttalere. Den separate subwoofer sørger for fylde og bund i lyden. Den fungerer endda trådløst og kan derfor placeres praktisk talt overalt i stuen uden problemer.

Fronten er udført i en lækker metalfinish, der elegant matcher de fleste af dagens fladskærme. På bagsiden finder du hele tre HDMI-indgange og én udgang med Audio Return Channel (ARC), så du kan tilslutte alt dit udstyr og nøjes med ét enkelt kabel op til TV'et.*

Som en smart detalje kan du indlæse betjeningskoder fra din eksisterende TV-fjernbetjening. Så kan du nøjes med én fjernbetjening, glemme alt om TVB2 og nøjes med at nyde dine favoritudsendelser.

TVB2 kan også fungere som højttaler for smartphones og andre bærbare enheder, der kan streame musik og anden lyd trådløst via Bluetooth, og du kan let parre din smartphone med højttaleren via NFC, ved blot at røre højttaleren med bagsiden af din telefon.** På denne måde får du faktisk et helt trådløst musikanlæg med i købet. Du kan også tilslutte f.eks. en trådløs musikafspiller via kabel, hvis du ønsker det.

TVB2 fås i sort finish. Vægbeslag medfølger.

* Kræver, at dit TV understøtter ARC (og det gør langt de fleste i dag).
** Kræver at din smartphone understøtter NFC.

Avanceret teknologi for bedre lyd
Bag den flotte metalfinish gemmer sig to af Cambridges eksklusive 2,25" BMR-enheder. Dette giver TVB2 en bredere frekvensrespons end andre lignende soundbar-højttalere, og der opnås en langt bedre spredning af lyden i hele rummet.

TVB2 har hele tre HDMI-indgange og HDMI-ud med Audio Return Channel, så du kan tilslutte alt dit udstyr og nøjes med ét enkelt kabel op til TV'et.* Træk HDMI-kabler fra for eksempel din Blu-ray-afspiller, spilkonsol eller TV-boks til TVB2, og træk et HDMI-kabel videre til dit TV – så er du klar uden et tykt kabelbundt dinglende på væggen. HDMI CEC er også understøttet, så TVB2 automatisk skifter indgang, alt efter hvilken af dine enheder du bruger.

Hvis dit TV ikke har HDMI 1.4 med Audio Return Channel, kan du stadig tilslutte TV-lyden digitalt til TVB2. I så fald bruger du bare den optiske digitalindgang. Alternativt kan du tilslutte via den analoge minijack-indgang.

* Kræver, at dit TV understøtter ARC.

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Langt bedre lyd end med TV'ets små indbyggede højttalere
  • Trådløs subwoofer
  • Lækker metalfinish
  • Trådløs musikstreaming fra Bluetooth-enheder (inkl. aptX)
  • Supernem Bluetooth-parring via NFC
  • Lydstyrke kan styres fra din TV-fjernbetjening
  • Både digital og analog lydindgang
  • 3 x HDMI ind / 1 x HDMI ud
  • Audio Return Channel
  • Skifter automatisk mellem indgange
  • Integreret vægbeslag

Begrænsninger

  • Ikke USB-indgang
  • Ægte hi-fi løsninger vil stadig give højere lydkvalitet

Tilbehør til Cambridge Audio TVB2

Forest
AudioQuest Forest
HDMI-kabel
3.399,- / Stk

Tekniske specifikationer

FarveSort
FarvebeskrivelseSort
Vægt (kg)9
Højde emballage (cm)27
Længde emballage (cm)48,5
Vægt emballage (kg)10
Bredde emballage (cm)57