
Bowers & WilkinsCWM7.3 S2Indbygningshøjtaler til væg
Produktet er ikke længere tilgængeligt i den valgte farve/variant
Læs mere:
Beskrivelse
Bowers & Wilkins CWM7.3 S2 – eksklusiv trevejs in-wall-højtaler i kompromisløs hi-fi kvalitet
CWM7.3 S2 er en stor, kompromisløs og audiofil trevejs in-wall-højtaler, som kan tilfredsstille selv meget kræsne ører. I forhold til den billigere CWM7.4 S2 er den bestykket med hele to solide 6” Aerofoil basenheder, og som kronen på værket får du yderligere B&W’s unikke Continuum FST-mellemtone, som giver en uovertruffen gengivelse af stemmer og instrumenter.
CWM7.3 S2 er den største model i B&W’s CI700 S2 high-end serie. I forhold til den billigere CI600-serie har 700-modellerne endnu bedre enheder, eksklusivt delefilter og (bortset fra CCM7.5 S2) integreret backbox med Flowport refleksafstemning. Det giver fuld kontrol over de dybe frekvenser og en drastisk forbedret lydkvalitet til musik og filmlyd.
Både til musik og hjemmebio
Uanset om du lytter til musik eller filmlyd, vil CWM7.3 S2 give dig præstationer og råstyrke, som uden problemer kan hamle op med mange traditionelle højtalere i den eksklusive klasse. CWM7.3 S2 er det oplagte valg til dit hovedanlæg, hvor det skal være så godt som muligt. Det kan enten være til stereoanlægget eller som frontsystem i din hjemmebiograf. CWM7.3 S2 vil også være en suveræn centerhøjtaler, og til dette brug kan mellemtone/diskantsektionen roteres 90 grader, så du får den korrekte spredning af lyden.
Topkvalitet betaler sig i længden
Hvis du vil have indbygningslyd i topkvalitet, er CWM7.3 S2 en ultimativ løsning, eventuelt suppleret med de mindre væg- eller lofthøjtalere fra CI700 S2-serien i side/bagkanaler og i andre rum. Og hvis du alligevel skal igennem hele arbejdet med at planlægge og udføre en indbygningsløsning, hvorfor så ikke få det maksimale ud af det? I forhold til de totale omkostninger ved f.eks. en ombygning er merprisen for at vælge højtalere i topkvalitet en dråbe i havet, og du vil glæde dig over de suveræne lydoplevelser mange år frem i tiden.
OBS: CWM7.3 S2 bruger præcis de samme monteringshuller som den tidligere version af CWM7.3. Du kan derfor hurtigt og problemfrit opgradere til den hørbart bedre S2-lyd, hvis du ønsker det.
Highlights
- Continuum FST-mellemtone og Aerofoil basenheder
- Fremragende lyd både i stereo og som frontkanaler i gode surroundsystemer
- Også velegnet til større stuer
- Rotérbart mellemtone/diskantmodul til brug som centerhøjtaler
- Integreret backbox med ekstra reservoir-box
Tekniske specifikationer
Følsomhed | 90 dB |
---|---|
Frekvensområde (-3dB) | 45-28.000 Hz |
Frekvensområde (-6dB) | 43-33.000 Hz |
Impedans | 8 ohm |