Gå til indhold
Argon Audio
Radio

Argon Audio iNet2+

1.499,-stk

Produktet er ikke længere tilgængeligt i den valgte farve/variant

Bordradioen med det hele: internetradio, Spotify Connect, DAB+ og FM/RDS. Fin lyd og app-fjernkontrol sætter prikken over i’et.
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

Argon iNet2+ – trådløs og komplet internetradio med Spotify Connect, DAB+ og FM/RDS

  • Indbygget Spotify Connect-funktion Både internetradio, DAB+ og FM/RDS Mulighed for app-fjernbetjening (Apple iOS/Android) Elegant OLED-display med dæmpefunktion Fin lyd for størrelsen
iNet2+ er en kompakt og komplet bordradio med både internetradio, Spotify Connect, DAB+ og FM. Her kan du lytte til alle tænkelige radiostationer, du kan lytte til alverdens musik direkte fra din Spotify app, og du kan også streame din egen musiksamling trådløst fra PC’en, hvis du ønsker det.

Lyden er fintunet af Hi-Fi Klubben selv, så du får en usædvanlig flot lydkvalitet for en bordradio af denne beskedne størrelse. Det klare OLED-display giver et eksklusivt look, og som prikken over i’et kan du app-fjernbetjene radioen fra din smartphone (Apple iOS/Android). Hvad kan du næsten ønske dig mere?

Spotify Connect – supernem musik fra din Spotify app

Argon iNet2+ er verdens første produkt, som har Spotify Connect indbygget. Med Spotify Connect vælger du direkte fra din Spotify-app hvilket anlæg, der skal afspille din Spotify-musik. Du lytter f.eks. til playlister på farten, og idet du kommer hjem, går du ind i Spotify-appen og vælger ”Stereoanlæg stue”, hvorefter musikken straks vil spille videre der. Vælg derefter ”Køkken”, hvis du hellere vil have lyden dér, og så videre.

Via Spotify Connect fungerer din smartphone og app som fjernkontrol til Spotify, ikke som musikafspiller. Det giver dig meget bedre batteritid og stabilitet i forhold til f.eks. at streame via AirPlay. Du kan på et splitsekund flytte musikken til en afspiller i et andet rum, og du kan køre alle funktioner fra den Spotify-app, som du er fortrolig med. Ringer din telefon, fortsætter musikken, og hvis du sætter musikken i gang med din smartphone for derefter at gå på indkøb, så kan resten af familien lytte videre. En ny og langt mere fleksibel Spotify-oplevelse.

OBS: Brug af Spotify Connect kræver Spotify Premium-abonnement.

Argon iNet2+ fås i flere flotte finishes.

Næsten uendelige muligheder for underholdning
Efter den indledende opsætning af iNet2+ er du klar til at gå i gang. Hver gang du tænder for radioen, indlæses mange tusind stationer automatisk, og så er det ellers bare at vælge: Danmark, USA, England, Tyskland, Tyrkiet, Kina, Rusland – der er så meget at vælge imellem, at du altid kan finde mindst én station, som rammer dig lige i plet 24 timer i døgnet. Og hvis du alligevel savner en bestemt station, kan du hurtigt selv tilføje den på listen.

Hvis internettet ikke er nok, kan du også lytte til DAB eller almindelig FM-radio, så du f.eks. kan få din foretrukne lokalradio hjem i stuen. Og du kan tilmed trådløst nyde din digitale musiksamling fra computeren via iNet2+. Vær dog opmærksom på, at navigationen via radioens display ikke er på højde med dedikerede streaming-systemer. iNet2+ er derfor ikke velegnet til streaming af meget store musiksamlinger.

En ægte universalløsning
Ud over internetdelen er design og funktionalitet på iNet2+ baseret på Argons utrolig populære DAB/FM-radioer, som Hi-Fi Klubben selv har udviklet. Du får derfor alle de ting, som gør det lækkert at have en moderne bordradio i hjemmet: flot design, flot finish, flot lyd, alarm med snooze-funktion samt nyeste og bedste teknologi.

På fronten finder du det klare OLED-display, de nødvendige knapper og en refleksafstemt fuldtone-højttaler, som giver dig en særdeles flot lyd for et produkt af denne beskedne størrelse. iNet2+ er også forsynet med linjeindgang, så du lynhurtigt kan koble f.eks. din iPod til radioen. Du behøver kun et simpelt minijack-kabel for at få musikken ud i rummet. Helt suverænt til sommerhuset eller campingvognen. På samme måde kan du koble iNet2+ til dit stationære anlæg og nyde radio i stort format.

Nem at omgås med forvalg og app-fjernkontrol
iNet2+ er let at betjene. De tilgængelige internet- og DAB-stationer bliver hurtigt indlæst, og du  finder her stationerne ved hjælp af navnet i stedet for en frekvens, som du alligevel aldrig kan huske – en enorm lettelse i dagligdagen. Både på internetradio, DAB og FM kan du indkode dine favoritkanaler (presets), så de altid er lette at finde. Og med RDS/RadioText kan du efter indlæsning også se navnet på FM-stationerne, hvis de understøtter denne funktion.

Via den dedikerede app (iOS/Android) kan du styre de grundlæggende funktioner på iNet2+, så du ikke behøver at rejse dig fra lænestolen for at skrue ned eller skifte program på radioen.

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Indbygget Spotify Connect-funktion
  • Både internetradio, DAB+ og FM (RDS/RadioText)
  • Mange forskellige finishes
  • Mulighed for app-fjernbetjening (Apple iOS/Android)
  • Elegant og letlæseligt OLED-display
  • Flot lydkvalitet for størrelsen
  • Line-in til f.eks. MP3-afspiller
  • Simpel streaming-funktion til musik fra PC

Begrænsninger

  • Ikke indbyggede stereohøjttalere
  • Længere opstartstid end en tilsvarende ren DAB/FM-bordradio
  • Ikke velegnet til streaming af store musiksamlinger fra PC/netværksharddisk
  • Ikke mulighed for batteridrift
  • Ikke finish i ægte træ

Tilbehør til Argon Audio iNet2+

Tekniske specifikationer

FarveSort
FarvebeskrivelseKirsebær
Vægt (kg)0,6
Højde emballage (cm)18
Længde emballage (cm)35
Vægt emballage (kg)1,6
Bredde emballage (cm)16