I dag udvikler og designer Earin stadig deres produkter i Sverige, og ideerne er blevet finpudset og videreudviklet af det samme team, som stod for opstarten. Det er blevet til adskillige patenter undervejs, blandt andet en genial sensor, der automatisk registrerer, om ørestykket sidder i højre eller venstre øre. Earin har også deres helt egen patenterede brug af et accelerometer, som forbedrer gengivelsen af din stemme under opkald ved at opfange vibrationerne fra dit kranium.
Earin er anderledes, men det er ikke bare en gimmick. Deres løsninger er lavet til at være originale, velspillende og brugervenlige, og det vil du ikke være i tvivl om, når du prøver deres produkter. Lyd og funktion er fuldt på højde med markedets mest populære alternativer – ofte endnu bedre – og Earin er et rigtig godt sted at starte, hvis du har lyst til at skille dig ud på den fede måde.