Gå til indhold

Bowers & Wilkins høretelefoner

Filtrer og sorter
6 produkter
Viser 6 produkter ud af 6

Bowers & Wilkins høretelefoner

Lydeksperten Bowers & Wilkins har flere årtiers erfaring og står bag høretelefoner, der imponerer på stort set alle parametre. Funktionerne i B&W høretelefoner spænder bredt, så du er sikker på at finde et par, der lever op til dine behov.

B&W høretelefoner: in-ear, on-ear og over-ear

Når du hører lyden fra B&W høretelefoner, er der ingen tvivl om, at den erfarne, engelske producent har styr på, hvad de laver. En stor del af den avancerede teknologi fra Bowers & Wilkins højtalere er ført med over i deres B&W høretelefoner, så du får serveret lækker hi-fi-lyd i absolut topklasse.

Du har frit valg på alle hylder, når det kommer til pasform. Brandet har nemlig alle tre typer i deres sortiment. De er alle lavet med stort fokus på både komfort og funktionalitet, så de er behagelige og praktiske at bruge, uanset om de sidder i, på eller omkring dine ører.

B&W høretelefoner: in-ear

Bowers & Wilkins in-ear høretelefoner forkæler dine ører med små earbuds med lækker pasform og materialer i høj kvalitet.

De fleste har et nakkekabel, så du ikke har et langt kabel, der irriterer dig og vikler sig ind i sig selv. Nakkekablet er i silikone og gummi og føles rart og blødt rundt om nakken, og materialet gør desuden, at det bliver, hvor det er, når du har høretelefonerne i ørerne.

En del af in-ear modellerne er desuden magnetiske, så de klapper sammen mod hinanden, når du tager dem ud ad ørerne – på den måde er det nemmere for dig at bære rundt på dem, når du ikke hører musik, uden at være bange for at tabe dem.

B&W høretelefoner: on-ear og over-ear

Hvis du er mere til de større hovedtelefoner med bløde ørekopper og en bøjle, der sidder hen over hovedet, kan du vælge mellem on-ear og over-ear modellerne.

On-ear høretelefoner sidder på ørerne, mens over-ear høretelefoner omslutter ørerne. On-ear modeller er typisk lettere end over-ear, mens du til gengæld kan have et par over-ear høretelefoner på i længere tid, uden dine ører bliver irriterede eller ømme.

Begge typer fra Bowers & Wilkins er rigtig gode til at få dig ind i din egen verden, fordi det for mange virker mere isolerende, når høretelefonerne sidder oven på eller rundt om ørerne.

Hovedbøjlen på de fleste B&W høretelefoner er lavet af kulfiber, der er stærkere og en del lettere end metal, så de ikke bliver tunge for dig at have på. Ørekopperne er bløde og lavet af et tekstil, der er nano-behandlet, så det afviser støv, vand og snavs.

Bowers & Wilkins headset

Størstedelen af produkterne fra Bowers & Wilkins er headset, da de har indbyggede mikrofoner, der gør det muligt for dig at foretage opkald direkte fra headsettet.

Du kan styre mikrofonen med knapperne på siden af dit Bowers & Wilkins headset, og det er derfor rigtig nemt og fleksibelt for dig, når der for eksempel kommer et opkald ind. Du skal ikke længere lede efter telefonen i lommen, når du skal besvare et opkald, men kan klare al navigationen direkte på ørekopperne eller kablet.

En del Bowers & Wilkins headset er desuden vand- og smudsafvisende, så de kan tåle, at du har dem på til træning eller udendørs i småregn.

Trådløse B&W høretelefoner

Tendensen i dag er, at høretelefoner til farten er trådløse, så størstedelen af B&W høretelefoner er naturligvis med Bluetooth, så du nemt kan tilslutte din smartphone eller anden enhed. Bluetooth er en smart løsning til trådløse høretelefoner, fordi det fungerer på tværs af platforme og styresystemer, så du ikke behøver være bekymret for, om høretelefonerne er kompatible med dine enheder.

Derudover er det – afhængigt af modellen – muligt at tilslutte mere end én enhed til dine B&W høretelefoner med Bluetooth, så du kan skifte mellem eksempelvis din smartphone og din computer i løbet af dagen, uden du behøver oprette forbindelse forfra hver gang. Så snart dine B&W Bluetooth høretelefoner har været tilsluttet en enhed, opretter de automatisk forbindelse, næste gang du skal bruge dem.

B&W høretelefoner med noise cancelling

I nogle af modellerne fra Bowers & Wilkins får du også active noise cancelling (ANC), der lader dig lukke verdens lyde og støj ude. Det er perfekt til situationer, hvor du har brug for at koncentrere dig, eller hvis du sidder i et larmende tog eller fly, hvor du gerne vil slippe for støj.

Ud over den almindelige noise cancelling har du i nogle modeller også mulighed for at vælge mellem flere niveauer af støjreduktion. Hvis du sidder i et fly eller er omgivet af larmende mennesker, er det måske ideelt for dig at bruge funktionen på højeste niveau, men hvis du sidder derhjemme og gerne vil kunne fornemme, hvad der foregår omkring dig, uden støjen forstyrrer dig, er det en fordel at kunne skrue lidt ned for støjreduktionen. Det er desuden en fordel at kunne slå noise cancelling helt fra, når du bevæger dig rundt i trafikken, så du kan høre dine omgivelser og ikke bringer dig selv eller andre i fare.

Automatisk tænd/sluk-funktion

En yderst brugbar funktion er automatisk tænd/sluk af din musik, hvis du har brug for lige at høre, hvad din sidekammerat siger, eller hvis du skal bestille noget i kaffebaren på vej hjem med høretelefonerne i fuld gang.

Du løfter nemlig bare ud i den ene ørekop eller hænger høretelefonerne om halsen, og så sættes musikken automatisk på pause, indtil du tager dem på igen. Den starter naturligvis på samme sted, når du tager høretelefonerne på igen. Du slipper altså for at gå glip af omkvædet i din favoritsang eller fumle efter pauseknappen, når nogen henvender sig til dig.

Bowers & Wilkins PX og PI

B&W høretelefoner kommer overordnet i to forskellige serier: Bowers & Wilkins PX og Bowers & Wilkins PI. I PX-serien er især PX7 og PX5 populære. De er henholdsvis over-ear og on-ear høretelefoner, der begge kan holde strøm i op til 30 timer. Det betyder, at du kan nå rigtig langt på en enkelt opladning, og derudover lader de hurtigt op, så du ikke skal undvære dem alt for længe. Bowers & Wilkins PX er blandt andet udstyret med avanceret noise cancelling, som du kan slå til, når du vil suges ind i din egen verden og lukke omverdenens lyde ude. B&W PX høretelefonerne er hyppigt brugt i fly og andre transportmidler netop på grund af denne mulighed for at filtrere støj fra, så du kan koncentrere dig om dit eget.

Bowers & Wilkins PI-modellerne er in-ear høretelefoner. De lader dig lytte til din yndlingsmusik i op til 12 timer, hvilket er mere end rigeligt til en lang flyvetur, en dag på kontoret eller måske en god roadtrip gennem landet. PI-serien er populær til træning og en generelt aktiv livsstil, da de er små og ikke vejer meget. Det gør dem ideelle på løbeturen og i træningscenteret, hvor du har brug for motiverende musik, men ikke vil have unødigt store og tunge høretelefoner at tage dig af.

Find dine nye B&W høretelefoner i HiFi Klubben

Hvis du er blevet lun på tanken om et Bowers & Wilkins headset eller et par fede B&W hovedtelefoner, kan du altid komme ind i din lokale HiFi Klubben og lade dig betage af udvalget. Det er en rigtig god måde at tjekke de forskellige modeller, lytte til din yndlingsmusik i dem og føle komforten, inden du beslutter dig for, hvilket sæt B&W høretelefoner der skal være dit næste.

Vi står altid klar med grundig vejledning, hvis du har brug for hjælp, og vi opfordrer altid til at mærke på og lytte til de høretelefoner, du har forelsket dig i, inden du vælger. Du kan også undersøge udvalget hos nogle af vores andre mærker: