- Forside›
- Høretelefoner›
- On-ear / over-ear høretelefoner›
- SONYWH1000XM4CB
Sony WH-1000XM4C
Fordele
- Effektiv noise cancellation (ANC) med personlig optimering
- Automatisk tilpasning til aktiviteter og omgivelser (Adaptive Sound Control)
- Bluetooth 6.0 med LDAC, AAC og SBC
- Flot finish med lækker touch-betjening og høj komfort
- 27 timers batteritid med Bluetooth og ANC aktiv
- Smart auto-stop med Speak-to-Chat
- Dedikeret Sony-app til personlig tilpasning (ANC, 10-bånds EQ m.m.)
- Sammenklappeligt design for nem transport
Begrænsninger
- Ikke aptX-understøttelse på Bluetooth
- Ikke afspilning direkte via USB
- Lidt kortere batteritid end den oprindelige XM4
- USB-oplader, USB-ladekabel og flyadapter medfølger ikke
Sony WH-1000XM4C – lækre trådløse høretelefoner med fremragende lydkvalitet, smarte funktioner og avanceret noise cancelling (ANC)
Sony WH-1000XM4C er trådløse, over-ear høretelefoner med lækker finish og særdeles effektiv noise cancellation (ANC). Støjreduktionen er understøttet af avancerede smartteknologier, der tilpasser lytteoplevelsen til dig og dine aktiviteter. Her får du ro til at fordybe dig i musikken, uanset om du sidder hjemme, arbejder på kontoret eller er på farten.
Den populære forgænger WH-1000XM4 har dannet grundlag for denne opdaterede udgave. Det velkendte, sammenklappelige design er bevaret, mens du nu får opdateret lydindstilling, Bluetooth 6.0 og en ny 10-bånds equalizer, som giver dig flere muligheder for at skræddersy lyden til din personlige smag.
Støjreduktionen er aktiv, uanset om du lytter til musik eller ej. Dermed kan du også få stor glæde af Sony WH-1000XM4C, hvis du for eksempel vil slappe af på en lang flyrejse. Bløde ørepuder, letvægtsdesign og lækker touch-kontrol på ørekoppen gør det nemt at nyde både musikken og komforten i timevis.
Altid god lyd – også uden batteri
WH-1000XM4C er ikke kun gode til at fjerne lyd – de er også gode til at skabe lyd. Her får du lydpræstationer med kraftig, dyb bas og et flot detaljeret lydbillede. WH-1000XM4C fungerer både i aktiv og passiv drift. Batterilevetiden er op til 27 timer i aktiv drift (med Bluetooth og ANC slået til), og når batteriet løber tør for strøm, kan du stadig lytte via det medfølgende kabel som på traditionelle høretelefoner.
WH-1000XM4C fås i flere farver. Bæreetui og audiokabel medfølger.
Sony WH-1000XM4C – perfekt på rejsen med noise cancellation (ANC)
Sony WH-1000XM4C har lukkede og omsluttende ørepuder (over-ear). Dette lægger i sig selv en stor dæmper på støjen fra dine omgivelser. Resten klares af den indbyggede noise cancellation (ANC), der effektivt dæmper for eksempel brummende motorstøj fra fly eller tog. To mikrofoner i hver ørekop opfanger støjen, hvorefter Sonys HD Noise Reduction Processor QN1 sørger for den aktive støjreduktion.
Går rejsen med fly, kan du lytte via det aftagelige audiokabel i stedet for Bluetooth. Du kan stadig bruge ANC, så længe høretelefonerne er tændt og har strøm på batteriet. Kræver flysædets lydstik en særlig adapter, kan denne købes separat. Efter brug kan du klappe høretelefonerne sammen og lægge dem i det medfølgende etui, så de fylder mindst muligt i håndbagagen.
ANC skræddersyet til dig og dine omgivelser
Sony WH-1000XM4C bruger avancerede smartteknologier, så du får en lytteoplevelse, der passer til dig. Med en hurtig analyse af blandt andet din hovedform, frisure og eventuelle briller tilpasser NC Optimizer støjreduktionen til den måde, høretelefonerne sidder på. Du starter nemt optimeringen fra høretelefonerne eller den tilhørende app.
Adaptive Sound Control tilpasser automatisk indstillingerne efter dine aktiviteter. Via Sony | Sound Connect-appen kan du også selv vælge balancen mellem støjreduktion og omgivelseslyd. På den måde kan du lukke mere af omverdenen ind, når du har brug for at høre, hvad der foregår omkring dig.
Flere muligheder for din personlige lyd
Den nye 10-bånds equalizer er en af de praktiske opdateringer i forhold til den oprindelige XM4. Her kan du finjustere lyden mere detaljeret, uanset om du foretrækker lidt ekstra bas, tydeligere vokaler eller en anden balance mellem musikkens forskellige frekvensområder. Indstillingerne finder du i Sony | Sound Connect-appen.
Du får også DSEE Extreme, som bruger intelligent signalbehandling til at forbedre gengivelsen af komprimeret musik. Funktionen kan aktiveres i appen, hvor du også tilpasser en lang række af høretelefonernes øvrige funktioner.
Smarte teknologiske løsninger
Noise cancelling-høretelefoner kan nogle gange lukke så meget af omverdenen ude, at du for eksempel overhører, når ekspedienten bag kassen eller stewardessen på flyet spørger dig om noget. Det har Sony løst. Med Quick Attention skal du bare lægge hånden over den højre ørekop, så dæmpes musikken, og omgivelseslyden lukkes ind, indtil du slipper ørekoppen igen.
Via den smarte Speak-to-Chat-funktion (valgfri) kan Sony WH-1000XM4C genkende din stemme og automatisk pause musikken, når du lige skal sige noget til dine omgivelser. Og den indbyggede sensor pauser også afspilningen, når du tager høretelefonerne af. Begge funktioner kan tilpasses via appen.
Den højre ørekop er touch-sensitiv, så du bare skal swipe eller trykke for at skifte sang, justere lydstyrken eller besvare opkald. SideTone giver dig samtidig medhør på din egen stemme under telefonsamtaler, så du slipper for fornemmelsen af at sidde i en osteklokke, mens du snakker med vennerne.
Google Fast Pair gør det supernemt at parre Sony WH-1000XM4C med din Android-telefon. Med multipoint kan høretelefonerne være forbundet til to Bluetooth-enheder samtidig, så du for eksempel kan skifte mellem musik på computeren og et opkald på telefonen.
Som noget nyt i forhold til den oprindelige XM4 får du også Quick Access. Her kan du med to tryk på NC/AMB-knappen aktivere en tilknyttet musiktjeneste uden at finde telefonen frem. Du vælger tjenesten i Sony | Sound Connect-appen. Funktionen kræver den relevante musikapp og internetforbindelse, og udvalget af tjenester afhænger af land og region.
















