Gå til indhold

7 produkter

Sonos soundbar til lækker TV-lyd

Sonos er specialiseret i at gøre din lydoplevelse bedre med højtalere i høj kvalitet til ethvert behov. En Sonos soundbar giver stuen, soveværelset eller ethvert andet rum med et TV en imponerende lyd, som gør indtryk på flere niveauer. Om du nyder en vild actionfilm, lytter til en live-koncert eller ser dagens nyheder, forstærker og forbedrer en Sonos soundbar lyden, så du får den fulde oplevelse af det, du ser eller lytter til.

De forskellige Sonos soundbarer er desuden designet til at passe ind i alle stuer med et slankt, diskret design, der passer perfekt under de fleste TV i forskellige størrelser, så du næsten ikke lægger mærke til, hvor den fantastiske lyd i virkeligheden kommer fra. Størrelsen på dit TV kan desuden være med til at guide dig i den rigtige retning, når du skal vælge den Sonos soundbar, du skal have med hjem.

Derfor bør du vælge en Sonos soundbar

Helt grundlæggende er en soundbar en højtaler med en indbygget forstærker, du tilslutter til dit TV for at få bedre lyd. En Sonos soundbar matcher den høje kvalitet, du altid finder i Sonos produkter, og du får derfor en meget bedre oplevelse ud af dit TV, som du ikke kan få med de indbyggede højtalere i TV’et.

Du tænker måske ikke, at dit TV har dårlig lyd, men så snart du har prøvet at tilslutte en Sonos soundbar eller et andet slags højtalersystem, er du ikke længere i tvivl. Du får mere dybde i bassen, klarere lyd og den rigtige oplevelse af de fede lydeffekter, du finder i de fleste film efterhånden.

En stor fordel ved at vælge en Sonos soundbar er, at du nemt kan udbygge systemet med for eksempel Sonos højtalere, så du kan forstærke surround-effekten fra din Sonos soundbar. Det er derfor et fleksibelt system, som du måske i forvejen kender fra Sonos, og der er altid mulighed for at udvide, udskifte og opgradere din lyd derhjemme.

Boost din TV-lyd

Når du køber et nyt TV, går du måske efter det tyndeste, du kan finde, så det nærmest ikke fylder noget på væggen. De færreste tænker over, hvad der sker med lyden, når dimensionerne bliver mindre. Med et fladt TV kommer flad lyd, og det er ærgerligt, hvis du lige har investeret i det bedste TV-billede og et fedt design. Derfor er en Sonos soundbar en rigtig god investering, så der fra starten kommer god lyd fra dit nye TV.

I en Sonos soundbar får du blandt andet klasse D-forstærkere, som er designet specielt til hver Sonos soundbars højtalersystem og akustik. Alt efter modellen er der et antal indbyggede bashøjtalere, der blandt andet sikrer en dyb og lækker bas, og nogle modeller har endda den eftertragtede Dolby Atmos-lyd, som gør en hørbar forskel for lyden i forhold til andre surround sound-teknologier.

Brugervenlig og nem at tilslutte

En Sonos soundbar er for alle. Det er både nemt og hurtigt at tilslutte den til dit TV, så du behøver ikke alliere dig med et teknologisk geni, før du kan bruge den. Du sætter den blot til strøm og slutter det medfølgende lydkabel – som regel et HDMI-kabel – fra dit TV's lydudgang til din soundbars indgang. Herefter skal du downloade Sonos appen til din telefon og følge den simple opsætningsproces, som appen guider dig gennem.

Processen er på mange måder den samme, når du skal tilslutte andre Sonos produkter til din soundbar. Det hele gøres gennem Sonos appen, som du finder i App Store eller Google Play, og da Sonos er wi-fi højtalere, skal din nye soundbar bare tilsluttes via dit internet derhjemme, som din telefon højst sandsynligt allerede er forbundet til. Det er også i appen, du kan styre musiktjenester, lydstyrke og hvilke rum, du vil afspille i, hvis du har flere Sonos produkter i din husstand.

Fordi du kan styre det hele fra en app, er det et enkelt system, som de fleste kan finde ud af. Det vidner om, at brugervenlighed står højt på Sonos' prioriteringsliste. Funktionerne er gjort så enkle, at alle kan være med, og designet afspejler denne enkelhed med en stilet minimalisme i neutrale farver.

Den klassiske Sonos stil

Sonos er gennemførte i alt de gør, uanset om det handler om teknologi eller design. Det gælder naturligvis også deres soundbarer.

En af de mest populære Sonos soundbarer er Sonos Beam. Den passer ind i kategorien for ”almindelige” soundbarer. Det vil sige, det er en aflang højtaler, der passer perfekt på væggen under TV’et. Sonos Beam er med sin relativt korte længde og elegante design meget diskret at have hængende.

Sonos PLAYBAR er en anden af de klassiske soundbarer. PLAYBAR er længere end Beam og gør sig derfor godt til større TV, eller hvis du vil have den stående på et TV-møbel under skærmen. Designet er elegant og stilet som alt andet Sonos, så Sonos PLAYBAR passer helt sikkert ind i din indretning.

En anden populær model er Sonos PLAYBASE. Her er tale om en flad højtaler, der er designet til at stå under dit TV. Det vil sige, du ikke skal tænke på montering på væggen eller andet. Hvis dit TV i forvejen står på et møbel, stiller du ganske enkelt bare din Sonos PLAYBASE under TV’et og vupti, så bliver den en elegant del af setuppet.

Bedre oplevelse med en subwoofer til din Sonos soundbar

Du kan med fordel give din Sonos soundbar selskab af en trådløs Sonos subwoofer. Subwooferen giver endnu mere og bedre bas, som virkelig kan mærkes i kroppen, når du ser film og serier.

Hvis du vil have endnu mere ud af lyden, kan du tilføje et sæt trådløse baghøjtalere, så du får surroundlyd og biograffornemmelse hjem i stuen med dit Sonos-setup. Det er ikke det samme som et ægte hjemmebio-system, men du er absolut godt på vej. Og så får du et lækkert setup med et minimum af komponenter og kabler.

Få hjælp til din Sonos soundbar i HiFi Klubben

Nu er du måske helt klar til at investere i en fed Sonos soundbar og nyde den fantastiske lyd, der strømmer ud af den, når du ser din yndlingsfilm hjemme i stuen. Har du alligevel brug for hjælp til at vælge den rigtige model, kan du kontakte vores kundeservice eller spørge en af vores dygtige medarbejdere i din lokale HiFi Klubben butik.

Du kan også afprøve soundbaren i butikken, før du køber, og på den måde blive helt sikker på, at du vælger den rigtige Sonos soundbar til dine behov.

Relaterede søgninger