HiFi Klubben

Gå til indhold
Lokale tilbud Gør et kup på udstillingsmodeller, udgåede produkter og overskudslager fra alle vores butikker. Læs mere

Højtaleren 2 – effekt og lydstyrke

Myter og fakta omkring højtalere og watt

Alle højtalere lyder forskelligt, og nogle spiller højere, dybere og bedre end andre. Men hvor meget fortæller specifikationerne egentlig, og hvad er du nødt til selv at lytte dig til? Læs her om myter, fakta og misforståelser inden for højtalerdata.

Hvorfor brændte dine diskanter af ved sidste fest, selvom dine højtalere ”er på 200 watt”? Hvorfor koster nogle højtalere det samme som en mindre familiebil, mens andre højtalere med de samme data kan fås for en tiendedel af prisen? Hvorfor i alverden skulle du købe en stor forstærker til et par små højtalere?

Der er masser af myter, misforståelser og faldgruber inden for lyd og højtalere, og vi kan sagtens forstå, hvis du af og til føler dig lidt på glatis, når det fyger om ørerne på dig med decibel, watt, lydtryk, og hvad det nu altsammen hedder. Derfor vil vi gerne introducere dig for nogle af de vigtigste grundbegreber. Når først du har styr på dem, bliver det meget nemmere at forstå sammenhængen mellem specifikationer og lydkvalitet, og du kan meget nemmere finde den perfekte højtaler til din smag og dit anlæg.  

Decibel (dB) og ørets opfattelse af lyd

Når det handler om lyd, kommer du ikke uden om begrebet decibel (dB). Decibel er en måleenhed, som angiver niveauer inden for lydtryk og lydsignaler. En lyd, som er så svag, at det menneskelige øre ikke kan opfatte den, er defineret som 0 dB. Hvis vi sammenligner med en kraftig lyd på 100 dB – f.eks. fra et trykluftbor – er forholdet ca. 2.000.000:1. Forskellen mellem ”høj” og ”svag” lyd er så enorm, at det er nemmest at bruge en skala, som er gearet til at håndtere denne forskel. Her kommer decibelskalaen ind i billedet.

 

Højere lyd kræver meget højere effekt

Decibel-skalaen er en såkaldt logaritmisk skala, som svarer til den måde, dine ører opfatter lyd på. Du behøver heldigvis hverken en doktorgrad eller en hvid kittel for at bruge skalaen. Hvis du bare kan huske to ting, er du allerede godt på vej:

  • Niveauet for ”høj” lyd starter cirka omkring 90 dB, hvilket svarer til f.eks. kraftig trafik eller en støjende arbejdsplads. Dette er et typisk lydniveau, når det handler om højtalere og musik. 
  • En fordobling/halvering af lydstyrken er lig med ±3 dB. En øgning på 3 dB kræver rent matematisk en fordobling af de tilførte watt. Selvom dette teknisk måles som en fordobling af lydstyrken, oplever dit øre det dog kun som en lille ændring.

Hvis dit øre virkelig skal opleve det som en fordobling i lydstyrken, når du skruer op, kræver det op imod 10 dB forskel og ikke 3 dB, som er en udbredt misforståelse. 10 dB forskel svarer til en tidobling af effekten fra forstærkeren, så jo højere du spiller i forvejen, desto mere effekt skal du bruge for at spille endnu højere.

Med andre ord: Spiller du i forvejen med 50 watt – for eksempel til en fest – og vil spille, så det opleves dobbelt så højt, skal du bruge hele 500 watt! Det kan kun de færreste højtalere og forstærkere klare, og hvis det tilmed skal være i seriøs hi-fi-kvalitet, bliver grejet RIGTIG dyrt. Forsøger du dig alligevel med et almindeligt anlæg, er du godt på vej til at brænde enten forstærker eller højtalere af!

 

Jo højere du spiller i forvejen, desto mere effekt skal du bruge for at spille endnu højere!

En anden nyttig målestok til at få en fornemmelse af decibel-tallene er lyden i din lokale biograf. Her er der nemlig meget præcise standarder for både billede og lyd. Normen for professionel biograflyd siger, at de højeste udladninger – typisk eksplosioner og andre effekter – skal ligge omkring 115 dB, og det er faktisk rigtig højt, som du sikkert har oplevet.

Når lyden ryger op over 120 dB – for eksempel hvis du står i din salige festivalbrandert med hovedet inde i et højtalertårn – gør det direkte ondt, og dine ører kan tage varig skade. Ved 150 dB kan du se frem til at blive stokdøv, og ved 190 dB kan du se frem til at være død resten af dine dage. Lyd kan både skade dig og slå dig ihjel – hvis den er kraftig nok!

Watt-opgivelser i højtalere – velkommen i junglen

I højtalersammenhæng beskriver watt-opgivelsen den effekt, som højtaleren under bestemte betingelser kan tåle at blive belastet med, uden at den går i stykker. I nogle tilfælde kan det være nyttigt at vide, hvor meget effekt en højtaler kan tåle, men i de fleste tilfælde er watt-opgivelsen ret ligegyldig.

Watt-specifikationer fortæller for eksempel ikke noget om

  • hvor højt en højtaler kan spille (kræver flere informationer)
  • hvorvidt højtaleren kan holde til forstærkerens udgangseffekt
  • lydens kvalitet
  • højtalerens levetid (holdbarhed)
  • om højtaleren passer godt til de andre komponenter i anlægget
  • højtalerens reelle reaktion på et rigtigt musiksignal

I praksis er det meget svært at bruge watt-opgivelsen på en højtaler til noget som helst, da det i høj grad afhænger af, hvor og hvordan effekten er målt og med hvilket signal. Af samme grund opgiver vi ikke disse tal i HiFi Klubben – de forvirrer mere, end de gavner.

En forstærker, der er for lille til dine højtalere, er den hyppigste grund til afbrændte enheder. En kraftig forstærker vil derimod meget sjældent give problemer.

Faktisk er det langtfra altid, at en højtaler bliver brændt af på grund af for meget forstærkereffekt. Det sker langt hyppigere som følge af for store mængder forvrængning (klipning) i lydsignalet. Klipning opstår typisk, når forstærkeren er alt for lille til højtaleren, og man presser den ud over sin ydeevne. Et klippet signal er ren gift for dine højtalere, fordi den forvrængede lyd har en enorm energi i diskantområdet. Dette kan gøre svingspolen i din diskant så varm, at den tager skade og bliver tavs for evigt.

Diskanten er som regel det første offer, når du bliver for ivrig med din volumenkontrol, men hvis du fortsat insisterer, kan du også brænde de andre enheder af. Generelt er det langt bedre at have en større forstærker med overskud end en for lille forstærker, som skal anstrenge sig for at følge med. En kraftig forstærker giver dig uforvrænget lyd, og du kan spille dine højtalere helt til grænsen uden skader. Du vil som regel også få en hørbart renere og mere dynamisk lyd selv ved lave lydtryk.

En 20-watt forstærker kan sagtens brænde en 200-watt højtaler af, hvis du skruer for højt op. Skru ned med det samme, hvis lyden forvrænger!

 

Hvordan måles watt på højtalere?

Signalet fra forstærkeren løber gennem den tynde kobbertråd i højtalerens svingspole. Det er primært svingspolens evne til at håndtere den elektriske effekt, der afgør højtalerens watt-opgivelse. Producenterne måler typisk højtalere ved hjælp af ”pink noise”, dvs. et støjsignal, som indeholder alle toner i frekvensspektret fra 20-20.000 Hz på samme tid.

Forstærkeren indstilles til den effekt, som man på forhånd har beregnet, at højtaleren kan tåle. Hvis højtaleren fungerer uændret efter 100 timers konstant belastning med pink noise, kan den som minimum tåle denne effekt. Herefter prøver man igen i 100 timer med kraftigere effekt, og sådan fortsætter man, indtil højtaleren går i stykker. På denne måde findes højtalerens nominelle (konstante) belastning.

Mange højtalere har ingen watt-angivelse fra producenten. Tag det som udtryk for, at producenten selv anser målingen for irrelevant og derfor udelader den.

Ved ”musikbelastning” måles højtaleren også i 100 timer, men her får den kølepauser: 1 minuts signal, 2 minutters pause, 1 minuts signal, 2 minutters pause osv. Disse indlagte kølepauser gør det naturligvis sværere at brænde højtaleren af, så musikbelastningen er typisk omkring fem gange højere end den konstante belastbarhed.

Problemet er, at ingen af de nævnte målemetoder svarer til det, man i den virkelige verden ville sende ind i højtaleren i form af musik eller filmlyd. Derfor er det ret umuligt at bruge watt-opgivelserne til noget, da det er omstændighederne, som bestemmer hvad højtaleren kan holde til: forvrængning, klipning, lydsignalets sammensætning, frekvensområdet, lydstyrken osv.

Utallige faktorer er med til at afgøre, hvad højtaleren kan holde til. Disse er der ingen standard for, så derfor giver watt-opgivelser på højtalere ingen mening i praksis. Det er meget mere vigtigt, at du prøver højtalerne under de forhold, hvor de skal bruges. Kun her kan du få afklaret, om forstærkerens effekt passer til højtaleren, og om de overhovedet lyder godt sammen. Der er stor forskel på, hvilke forstærkere og højtalere der ”klæder” hinanden, så det er virkelig om at lytte og spørge så meget som muligt.

Følsomhed – hvor watt-sulten er højttaleren?

Følsomheden på højtaleren angiver, hvor mange decibels lydtryk højtaleren producerer ved 1 watts påvirkning på 1 meters afstand. Der er stor forskel på, hvor højt forskellige højtalere spiller ved samme indstilling på forstærkeren. Nogle højtalere, for eksempel Cerwin-Vega, er meget følsomme, så der skal ikke så meget effekt til at få dem til at spille højt.

Følsomheden for de fleste højtalere til almindeligt hjemmebrug ligger i området 84-92 dB. Det er en gængs misforståelse, at små højtalere er nemme at drive for forstærkeren. Det kan faktisk være lige omvendt, da man tit ofrer noget følsomhed for at få små højtalere til at spille bas.

Som med alle andre specifikationer, så skal du ikke lægge alt for meget vægt på følsomheden, da høj følsomhed ikke i sig selv er et kvalitetstegn. Ofte opnås høj følsomhed på bekostning af frekvensområdet.

Det er nemmere at lave en følsom højtaler hvis den ikke skal spille dyb bas. Skal du have dyb bas samtidig med høj følsomhed, kræver det, at højtaleren er ret stor. Jo større højtaleren er, desto højere følsomhed kan typisk opnås.

OBS: Før i tiden var det meget almindeligt at angive ”driftseffekt” i stedet for følsomhed. Her angiver man, hvor mange watt det kræver at lave et lydtryk på 96 dB på 1 meters afstand. Jo lavere tal, desto højere spiller højtaleren med en given tilført effekt – i bund og grund præcis det samme som følsomhed, bare set fra den modsatte side.

En ”følsom” højtaler betyder, at den kan spille relativt højt med en given forstærkereffekt. Det betyder ikke, at den er mere skrøbelig – snarere tværtimod!

Højere følsomhed er vejen til eksplosiv lyd

Selvom følsomhed ikke i sig selv siger noget om lydkvaliteten, kan du dog have stor gavn af denne specifikation, hvis du har planer om at spille meget højt. Som før nævnt kræver en 3 dB øgning af lydstyrken en fordobling af den tilførte effekt. Dette betyder omvendt, at hvis to højtalere har 3 dB forskel i følsomhed, vil den ene spille dobbelt så højt (i målt værdi) med de samme watt.

Det kan koste mange penge at gå fra en 100 watts forstærker til en 200 watts ditto, og du kan opnå præcis det samme ved at vælge en højtaler med 3 dB højere følsomhed. Her kan der virkelig være noget at hente ved at læse specifikationer, så hvis du er lydtryksnarkoman, skal du først og fremmest kigge på følsomheden – og ikke en tåget watt-opgivelse!

Selvom en stor højtaler har en høj følsomhed, kan den stadig kræve masser af watt for at spille godt. Der skal nemlig bruges mange kræfter til at styre de store enheder præcist.

 

Lad dine ører bestemme

Nu har vi snakket en hel masse om data og målinger, og du har forhåbentlig fået en fornemmelse af de forskellige begreber. Men husk, at du allerede har de allerbedste måleinstrumenter siddende på hver side af hovedet. Uanset hvor meget du læser om en højtaler, kan dine ører fortælle dig meget mere på et øjeblik. Det er også meget sjovere at høre lyd end at læse kedelige data.

Smag og behag er som bekendt forskellig, så kom ind i HiFi Klubben og lad os demonstrere, hvordan din yndlingsmusik lyder på forskellige højtalere. Tag dig bare god tid – du skal jo have glæde af din investering mange år frem i tiden! 

Vi tror du vil kunne lide mere end bare denne side

Vi bruger småkager, aka cookies (informationskapsler), så du bl.a. kan bruge vores netbutik. Vi bruger dem også til at finde ud af, hvordan vores netsider bliver brugt, så vi hele tiden kan forbedre os, selvfølgelig imens vi lytter til vores favoritmusik. Ved at fortsætte accepterer du alt dette. Læs mere om cookies her