Gå til indhold

Hvad er en
forstærker?

Forstærkeren er hjertet i et musikanlæg med traditionelle, passive højtalere. Det er i forstærkeren, alle lydkilder samles, og forstærkeren forvandler de ganske svage signaler fra telefon/tablet, pladespiller, computer, CD-afspiller m.m. til et signal, der kan drive højtalerne og fylde stuen med musik.

Hvad er en integreret forstærker og en effektforstærker?

De fleste forstærkere, der laves i dag, er såkaldte integrerede forstærkere. Her er alle funktioner samlet i ét kabinet. Alternativet er at opdele funktionerne i henholdsvis for-forstærker og effektforstærker. Forforstærkeren fungerer som kontrolcenter eller ”mixer” og er en slags samlingscentral i anlægget. Her tilslutter du alle dine lydkilder, og du vælger, om du vil høre musik fra eksempelvis Bluetooth eller pladespiller. Her er også ofte tonekontroller og til sidst styring af volumen. Effektforstærkeren er anlæggets kraftcenter, hvor de svage signaler fra forforstærkeren forstærkes til et niveau, der kan drive højtalerne. Det er groft sagt effektforstærkeren, der bestemmer, hvor højt du kan spille. Ofte er den eneste knap på effektforstærkeren tænd/sluk-knappen.

Fordelen ved at samle både for- og effektforstærker i en integreret forstærker er, at du sparer et ekstra kabinet og en ekstra strømforsyning. Det er en mere økonomisk løsning, som også fylder mindre i reolen. Fordelen ved at opdele funktionerne i to separate apparater er, at du kan skræddersy dit anlæg med netop de enheder, som du har brug for. Det giver bedre mulighed for løbende at opgradere, efterhånden som teknologien skifter fra eksempelvis CD til trådløs streaming. Og hvis du skulle få brug for en kraftigere effektforstærker, er du ikke tvunget til at skifte forforstærkeren ud i samme omgang. Nogle synes også, at det bare ser sejt ud med en stak af stereokomponenter.

Mest populære
forstærkere 

Argon Audio SA1 Forstærker med Bluetooth
Forstærker med Bluetooth
1.999,- / 2.699,- / stk
NAD C368 Forstærker med Bluetooth
Forstærker med Bluetooth
7.999,- / stk
NAD D3045 Forstærker med Bluetooth
Forstærker med Bluetooth
4.999,- / 5.999,- / stk
NAD C328 Forstærker med Bluetooth
Forstærker med Bluetooth
3.799,- / 4.299,- / stk

Hvor mange watt har den?

Det første spørgsmål, som de fleste stiller om en forstærker, er dens effekt målt i watt. Hvor mange watt, der skal til, afhænger imidlertid af både højtalernes effektivitet, afstanden mellem højtalere og lytteposition og rummets dæmpning. Og så selvfølgelig dine egne præferencer, og hvor højt du gerne vil spille.

Mange tror, at en stor højtaler altid er lig med en stor forstærker. Men små højtalere er ofte mindst lige så krævende som de store. Har du eksempelvis en lille kompakthøjtaler med en lav følsomhed på 84 dB, kræves der en mange gange højere effekt i forhold til det, der er brug for på en velvoksen gulvhøjtaler med 94 dB følsomhed. Tilsvarende kræves der i teorien fire gange så megen effekt for samme lydtryk, hvis du fordobler afstanden til højtalerne. For eksempel fra to til fire meter. Tykke tæpper og reoler med bøger sluger også lyd og øger dermed kravet til effekt sammenlignet med et rum med bare gulve og hårde vægflader. Det dæmpede rum giver dog også en bedre akustik, men det er en anden historie.

Den gode nyhed er, at der ikke sker noget ved at vælge en forstærker, der er ”for stor”. Du kan roligt slutte en stor og kraftig forstærker til en lille højtaler. Så længe det lyder godt, er alt i orden. Det er lidt ligesom motoren i en bil: Større motor giver mere overskud, også selvom du ikke altid kører stærkt. Faktisk er det meget lettere at ødelægge en højtaler med en for lille forstærker end med en for stor, da det er de forvrængede signaler, der får diskantenhederne til at brænde af. Og det problem opstår oftest, når forstærkeren er for lille og dermed overstyrer og ”klipper” signalet, så det forvrænger.

Hvad er en pladespillerindgang?

Hvis du har en pladespiller eller har planer om at anskaffe en, er det vigtigt, at forstærkeren har en pladespillerindgang, ofte også kaldet ”Phono-indgang”. For imens de fleste indgange kan bruges i flæng, hvad enten der står eksempelvis CD, Tuner, Tape eller AUX på dem, er pladespillerindgangen speciel. Signalet fra pickuppen er nemlig langt svagere, og for at gøre det muligt at skære pladerne under produktionen er frekvenskurven på signalet justeret efter den såkaldte RIAA-kurve. Det er en smart finte, hvor du bl.a. reducerer bassignalet og øger diskantsignalet, som så til gengæld begge dele rettes op af elektronikken i Phono-indgangen på forstærkeren (enkelte pladespillere har dog elektronikken indbygget). Man gør dette for at øge lydkvaliteten og samtidig spare plads på vinylpladen, så der kan være mere musik. Hvis din pladespillers pickup er af Moving Coil-typen (MC), skal pladespillerindgangen desuden være konstrueret til håndtere dette. Her er signalet nemlig endnu svagere og kræver endnu mere forstærkning.

Hvis din udvalgte forstærker ikke har en pladespillerindgang, behøver det dog ikke at være en dealbreaker. Vi har separate RIAA-forstærkere fra få hundrede til mange tusind kroner, som gør det muligt at tilslutte en pladespiller til en forstærker, der ikke har en dedikeret Phono-indgang. Den lille boks kobles nemt mellem forstærkeren og pladespilleren, og så er du klar til at gå på opdagelse i vinylen. Alternativt kan du gå på jagt efter ældre, brugte forstærkere, som næsten altid har en Phono-indgang, da pladespillere var mere udbredte i 1970’erne og 1980’erne.

Mest populære
pladespillere

Argon Audio TT Pladespiller
Argon Audio TT
Pladespiller
1.299,- / 1.499,- / stk

Digitalindgang (DAC)

Ved siden af de klassiske analoge indgange er nogle forstærkere udstyret med digitalindgange. Det betyder for eksempel, at du kan forbedre lyden fra en lidt ældre CD-afspiller ved at tilslutte den til digitalindgangen (forudsat at afspilleren har en digital udgang). Digitalkonvertere (DAC’er) er nemlig et område, hvor der er sket en stor udvikling i de senere år. Det betyder også, at du kan få lyden fra dit TV eller en spillekonsol ind i anlægget ved at trække et digitalkabel fra TV’ets eller konsollens lydudgang til forstærkerens digitalindgang. Digitale indgange er enten coaxial-baserede (ét kabel der ligner et normalt ”phono-kabel”) eller optiske (også kaldet ”toslink”). Sidstnævnte er det mest udbredte på eksempelvis TV og spillekonsoller.

Tonekontroller: bas, diskant og loudness

De fleste forstærkere er i en eller anden form udstyret med knapper eller kontroller til at justere bas og diskant. Puristisk indstillede hi-fi-entusiaster elsker at understrege, at den slags er djævelens værk, og at pladerne og anlægget allerede har den lyd, som det var meningen. Andre holder af at give yndlingsnummeret en ekstra spand kul i bunden eller i toppen. Lidt ekstra sukker i kaffen. Lidt BANG for the buck. Det er en smagssag, og der er ikke mere rigtigt og forkert, end at musik handler om følelser og smag. Men det er rart at vide, at du kan høre det, både som kunstneren havde tænkt det, og som du selv synes, det skal lyde. Det er også praktisk, hvis tonekontrollerne kan slås til og fra (Tone Defeat), så kredsløbet ikke påvirker lyden, når det ikke bruges. Nogle forstærkere har yderligere en ”loudness”-knap, som svarer lidt til at øge både bas og diskant samtidigt. Især på indbygningshøjtalere kan det være relevant at lege med tonekontrollerne.

Hvad betyder Klasse A, Klasse AB og Klasse D?

Udgangstrinet på en forstærker kan være opbygget med mange forskellige teknologier. De vigtigste at kende er Klasse A, Klasse AB og Klasse D.

Klasse A er den ældste og teknologisk set den simpleste at bygge. Det er 100% analogt, og så er Klasse A-forstærkere kendt for at give en varm og musikalsk lyd. De er desværre også vanvittig upraktiske, da alle transistorer i udgangstrinet hele tiden trækker fuld effekt, uanset om der spilles højt eller lavt. Det betyder, at Klasse A-forstærkere bliver enormt varme og kræver dyre køleplader og strømforsyninger, selvom de kun kan levere få watt. Klasse A-teknologien lever dog i bedste velgående i forforstærkere, høretelefonforstærkere og andre steder, hvor der kun skal forstærkes små signaler. Så det kan sagtens tænkes, at den analoge elektronik i dit anlæg arbejder i klasse A isoleret set.

Klasse AB er et praktisk kompromis og den teknologi, der findes i de fleste klassiske hi-fi-forstærkere tilbage i tiden. Her deles transistorerne i udgangstrinet om på skift at drive højtaleren, og den effekt, der trækkes, er proportional med udgangssignalet. Klasse AB-forstærkere kan klare sig med noget mindre køleplader og strømforsyninger end klasse A, da ”kun” groft sagt halvdelen af den strøm, der går ind i forstærkeren, ender som varme. En god Klasse AB-forstærker er stadig mange hi-fi-entusiasters foretrukne på grund af den varme og naturlige analoge klang. Denon og norske Hegel er eksempler på producenter, der dyrker disse kvaliteter i en række meget velspillende produkter.

Klasse D er den nye elev i forstærkerklassen. Klasse D-forstærkere kaldes ofte digitale forstærkere, selvom det ikke helt er korrekt. Der kan nemlig sagtens indgå analoge elementer i en Klasse D-konstruktion, og disse ”hybrid digitale” forstærkermoduler (Hypex, Purifi m.fl.) bruges for eksempel i en række forstærkere fra NAD, helt op i den højeste kvalitetsklasse. På den anden side står producenter som danske Lyngdorf Audio, der har specialiseret sig i 100% digitale audiofile konstruktioner.

I forhold til traditionel Klasse A og Klasse AB er de digitale forstærkere opbygget på en helt anden måde, der (noget forsimplet) minder mere om en FM-radiosender end en traditionel forstærker. Lydsignalet bruges til at modulere et højfrekvent ”firkantsignal” eller digitalsignal, og efter forstærkning omdannes signalet til lyd igen ved hjælp af et filter. Klasse D-forstærkere er meget effektive, og næsten al energien går til at forstærke selve musikken i stedet for at udvikle varme. Derfor har de stort set ikke brug for køling.

Nogle mener, at Klasse D-forstærkere har en kold og uengageret lyd, men det er mest et levn fra tidligere tider, hvor teknologien var væsentlig mere grovkornet. I dag findes der masser af gode Klasse D-forstærkere, som spiller meget musikalsk, samtidig med at de ofte er meget neutrale og præcise i lyden. Men uanset klasse er forstærkere ikke ens, og du kan både finde eksempler på Klasse AB-forstærkere, der lyder køligt og Klasse D-forstærkere med en varm klang.

Skal en forstærker være stor og tung?

Forstærkere fås i alle størrelser – fra bittesmå enheder, der ikke tager mere plads i reolen end et par billigbøger, og til monstre, der skal bakses på plads med en palleløfter. Noget af forskellen skyldes effekten, da kraftige forstærkere ofte er tungere end de små. Men det handler også om teknologi og dimensionering.

En klasse D-forstærker kræver stort set ingen køleplader og kan derfor gøres lettere og mere kompakt. Og vælger man at bruge en såkaldt switched-mode strømforsyning (af samme type, som der bruges i computere), kan der også spares på vægten her. I den anden ende af spektret kræver Klasse A-forstærkere enorme køleplader og kraftige, ekstremt tunge strømforsyninger.

Desværre kan lav vægt og kompakt størrelse også bare betyde, at forstærkeren er underdimensionereret. Et gammelt cowboytrick i hi-fi-branchen siger, at du kan vurdere en forstærkers kvalitet på dens vægt. Og det holder langt hen ad vejen – især når du sammenligner traditionelle klasse AB-forstærkere. Hvis en forstærker vejer halvt så meget som en anden forstærker med samme udgangseffekt, kan det godt være, at den leverer det påståede antal watt i en målemodstand i laboratoriet. Men hvis den skal spille på fuldt tryk i timevis til en fest – og på højtalere, der udgør en mere kompliceret belastning end en rent ohms modstand – så vil den sandsynligvis afgå ved varmedøden, imens den fysisk tungere forstærker spiller ubekymret videre til den lyse morgen. Den samme regel kan desværre ikke anvendes på Klasse-D forstærkerne, men du kan ofte få meget at vide om kvaliteten på et produkt ved at tage et grundigt kig på kabinettet og selve materialevalget.

Hvad er decibel og watt?

  • Watt er inden for hi-fi et udtryk for, hvor meget effekt (energi) der er i lydsignalet. Men når du sammenligner effektopgivelsen på forstærkere, er der ingen grund til at hænge sig i små indbyrdes forskelle. Om en forstærker er opgivet til 70 watt, 75 watt eller for den sags skyld 80 watt, spiller ingen rolle for lydstyrken.

  • Decibel er måleenheden for lydstyrke, altså hvor højt noget spiller. Men da vores hørelse ikke er lineær, men eksponentiel, skal der store forskelle i effekt (watt) til, før vi oplever en lydmæssig forskel. En forskel i lydstyrke på 3 dB er kun lige hørbar, men der kræves en fordobling i tilført effekt for at opnå den. Skal der spilles subjektivt dobbelt så højt, skal lydniveauet som grundregel hæves med 10 dB, hvilket svarer til en tidobling af effekten. Altså fra 1 watt til 10 watt. Eller fra 100 watt til 1000 watt!

  • Det betyder også, at et par ineffektive kompakthøjtalere med en effektivitet på 85 dB aldrig nogensinde vil kunne bringes til at spille virkelig højt, da et vil kræve hundredvis af watt – mange flere end de kan tåle.