- Forside›
- HiFi & Radio›
- Stereo systemer›
- NADC700V2-BW707S3
NAD C700 V2 + 707 S3
Fordele
- Kompakt design inkl. lækker farveskærm med albumvisning
- Eksklusive standerhøjtalere med finish i lak eller ægte træfiner
- Fremragende hi-fi-lydkvalitet til både musik og TV-lyd
- Indbygget Bluesound musikstreaming med multirum og fuld app-kontrol
- Mange streamingtjenester (TIDAL, Spotify Connect, Deezer, Qobuz, Roon Ready, internetradio m.fl.)
- Dedikeret indgang til pladespiller (MM)
- Apple AirPlay 2 og Bluetooth med tovejs-funktion til trådløse høretelefoner
- Supernem TV-lyd med kontrol fra din eksisterende TV-fjernbetjening
- Nem udbygning til multirum med trådløse Bluesound-højtalere
Begrænsninger
- Ikke touch-panel
- IR-fjernbetjening er ekstratilbehør
- Nogle anlæg i fuld størrelse kan have endnu flere tilslutningsmuligheder og højere råstyrke
Eksklusivt kompakt streaming hi-fi musikanlæg med indbygget Bluesound multirum
NAD C 700 V2 og Bowers & Wilkins 707 S3 er et eksklusivt hi-fi-anlæg i et kompakt, stilrent og moderne design. Her får du indbygget Bluesound musikstreaming og alt, hvad du skal bruge for at spille din favoritmusik i topkvalitet. Med sine 2 x 80 strømstærke watt kan C 700 V2 vride selv den allermindste kvalitetsdråbe ud af de lækre Bowers & Wilkins højtalere, og du kan glæde dig til en fantastisk flot lydoplevelse, både når du lytter til musik i stereo, og når du vil nyde din TV-lyd i ægte hi-fi kvalitet.
TV-lyden klarer du som en leg med din eksisterende TV-fjernbetjening, og resten ligger lige under dine fingerspidser i Bluesound appen på din telefon. Via Bluesound får du adgang til en lang række streamingtjenester og alverdens trådløse musik på nettet. Når du får lyst til endnu mere musik – og det gør du – så kan du nemt og hurtigt udvide dit system til ægte multirum med små og store trådløse Bluesound højtalere i hele dit hjem.
Klar til alverdens trådløse musik
Du kan streame uendelige mængder af musik fra TIDAL, Spotify Connect, Deezer og andre musiktjenester, og du kan spille alverdens lydformater – inklusive 24-bit – i uovertruffen kvalitet. Du får også indbygget internetradio og Apple AirPlay 2, og med den smarte tovejs Bluetooth-funktion kan du spille musik direkte fra anlægget til et par trådløse høretelefoner.
Supernem TV-lyd
NAD har gjort det utrolig nemt at få superlyd fra dit TV. Via HDMI kan du nemlig tilslutte dit TV i optimal digital lydkvalitet og styre lydstyrken fra din eksisterende TV-fjernbetjening. C 700 V2 tænder og slukker automatisk sammen med TV’et, så du overhovedet ikke behøver at spekulere over betjeningen eller elregningen til daglig. Du skal bare nyde den fantastiske lyd.
Bowers & Wilkins 707 S3 – eksklusiv kompakt højtaler med overbevisende hi-fi-kvaliteter
Bowers & Wilkins 707 S3 er en eksklusiv tovejs standerhøjtaler, som præsterer et forrygende flot stereobillede med sin topmonterede Nautilus-diskant. Stemmer og instrumenter er detaljerige og ufarvede, så også klassisk musik og jazz er en fornøjelse at lytte til. Den dynamiske og præcise basgengivelse fyrer samtidig op under pop, rock og filmlyd på en overbevisende måde. En musikalsk perle med fabelagtig finish i lak eller ægte træfiner. Matchende stander fås separat.
Læs mere om de enkelte produkter på vores produktsider, eller kig ind i din nærmeste HiFi Klubben butik. Vi er altid klar til at hjælpe dig.
Stereoanlægget – den helt ægte hi-fi-oplevelse
Stereoanlægget er løsningen til dig, der sætter din musikoplevelse øverst. Et godt hi-fi-anlæg giver dig lydkvalitet for hver eneste krone både til musik og TV-lyd, og det kan også være en rigtig god investering på den lange bane. Gode hi-fi-højtalere kan nemlig holde i årtier, og ofte kan du komme med på fremtidige teknologier blot ved at tilføje en simpel boks til anlægget. Det er godt for både miljøet og din pengepung.