- Forside›
- HiFi & Radio›
- Stereo systemer›
- C328-OBERON1
NAD C328 + OBERON 1
Fordele
- Imponerende lyd og råstyrke for prisklassen
- Indbygget Bluetooth-funktion til trådløs afspilning fra smartphone m.m.
- Fleksible tilslutninger for både digitale og analoge musikkilder inkl. pladespiller (MM)
- Frontdisplay med nem aflæsning af lydstyrke-indstilling
- Styring af TV-lyd via eksisterende TV-fjernbetjening, inkl. auto-tænd
- Understøtter HD-stereolyd op til 24-bit/192kHz
- Udgang til subwoofer
- Hovedtelefonudgang med indbygget højkvalitets hovedtelefon-forstærker
- Meget lavt strømforbrug i forhold til udgangseffekt
Begrænsninger
- Ikke indbygget Chromecast built-in for audio
- Kan ikke opgraderes med MDC-moduler som de større New Classic-modeller
- Ikke indbygget multirums-streaming
- Kun tilslutning for ét sæt højttalere
- Ikke pre-out til separat effekttrin
- Ikke aptX-understøttelse til Bluetooth
NAD C328 + DALI OBERON 1 – møbleringsvenligt musikanlæg med Bluetooth, fremragende lyd og perfekt funktion til dit TV
C328 og OBERON 1 er et vaskeægte hi-fi stereoanlæg med flot råstyrke og alle de funktioner, du har brug for til en lækker musikoplevelse. Via Bluetooth kan du spille alverdens lyd trådløst fra din smartphone, inkl. musiktjenester, YouTube og internetradio.
Du kan tilslutte både digitale og analoge musikkilder inkl. pladespiller, og kombinationen af NAD og DALI har i årtier garanteret lyd i topklasse. Det hele kommer i stilrent og kompakt design og med 2 x 50 strømstærke NAD-watt til at sparke vellyden ud i stuen. Dette er seriøs stereo!
Genialt til TV-lyd
NAD har gjort det utrolig nemt at få superlyd fra dit TV. Ikke nok med, at du kan tilkoble TV-lyden digitalt via den optiske indgang – du kan også styre lydstyrken fra din eksisterende TV-fjernbetjening! C328 kan endda tænde automatisk fra standby, når du tænder for dit TV. Det betyder TV-lyd i superkvalitet hver eneste gang – uden besvær, uden ekstra fjernbetjeninger, og uden at du skal være nervøs over næste elregning.
DALI OBERON 1 – små højtalere til store musikoplevelser
OBERON 1 er en superkompakt hi-fi-højtaler, som leverer en imponerende lydkvalitet, når du slutter den til en god forstærker som C328. Du kan hænge OBERON 1 på væggen med det indbyggede nøglehuls-beslag, stille den i reolen eller placere den på en stander. I alle tilfælde får du en overbevisende åben og dynamisk lyd i ægte hi-fi-stereo, som sagtens kan fylde en almindelig stue.
C328 fås i sort finish. OBERON 1 fås i sort, hvid, lys eg og mørk valnød.
NAD New Classic Series – suveræn NAD-kvalitet til nutidens digitale musik
Med New Classic-serien har NAD skabt en stribe unikke full-size stereoforstærkere, som giver dig de traditionelle NAD-dyder bedre end nogensinde, men samtidig får det allerbedste ud af nutidens digitale teknologi og musikkilder. Det traditionelle enkle no-nonsense NAD-design har fået et elegant brush-up med stort lækkert frontdisplay, men under overfladen er der sket så meget nyt, at du uden at overdrive kan tale om en revolution. Dette er full-size stereo skabt for fremtidens behov!
Den hybrid digitale forstærkerteknologi bygger på de samme principper som i den superkompakte D3020-forstærker. Nu er der bare kommet så meget råstyrke og så mange nye muligheder i spil, at du rykker op på et helt nyt audiofilt niveau. Ingen andre forstærkere på markedet kan matche NAD New Classic-seriens kombination af lydkvalitet, råstyrke, fleksibilitet og pris!
NAD Hybrid Digital – kunsten at forvandle ren strøm til vellyd
Den fremragende lydkvalitet bygger på et digitalt indgangsmodul kombineret med en analog switching-forstærker, også kendt som Klasse D. Denne konstruktion kalder NAD selv for en "hybrid digital forstærker", og det dækker ganske godt tankegangen bagved.
Forstærkermodulet er oprindelig udviklet af det hollandske firma Hypex, men NAD's legendariske chefkonstruktør Bjørn Erik Edvardsen har brugt flere år på at opgradere og finpudse modulet. Lyden er så krystalklar, musikalsk og dynamisk, at du uden betænkeligheder kan kombinere en New Classic-serie forstærker med højttalere på virkeligt feinschmecker-niveau, for eksempel DALIs RUBICON-serie eller den lækre 700-serie fra Bowers & Wilkins.
NAD's nyudviklede aktive strømforsyning er langt mere kompakt end en traditionel type med kobber-transformator, men den yder endnu højere, er utroligt støjsvag og samtidig urokkeligt stabil over for de uundgåelige spændingsudsving på lysnettet. Ud over den høje lydkvalitet er en anden fordel ved konstruktionen, at den er utroligt effektiv. Her omsættes langt mere af den brugte energi til lyd i forhold til strømforsyningen i en traditionel analog forstærker.
Effektiviteten sparer på elregningen, men du får også mulighed for at gemme forstærkeren væk bag en låge, bare du sørger for, at den har lidt luft omkring sig. Den lave varmeudvikling gavner også holdbarheden, da det især er varmen, som ælder komponenterne i en forstærker.
Asymmetrical PowerDrive til virkelighedens musik og højttalere
Mange NAD-fans vil nikke genkendende til det hæderkronede PowerDrive-begreb, som i årtier har været med til at gøre NAD-forstærkere mere potente og dynamiske end stort set alt, hvad du kunne finde i samme prisklasse. PowerDrive er en samlet betegnelse for et princip, hvor NAD løbende optimerer forstærkerens strømressourcer til at drive den tilsluttede højttaler mest effektivt.
Musikkens store energiudladninger foregår mest i bassen, og selvom disse signaler er asymmetriske, er de normalt også mere eller mindre fælles for de to kanaler. Med deres nye Asymmetrical PowerDrive har NAD udtænkt en genial måde at udnytte både plus- og minusdelen af strømforsyningen, så alle forstærkerens strømressourcer i begge kanaler er til rådighed, når en kraftig impuls skal ud i højttalerne.
Asymmetrical PowerDrive giver en suveræn dynamik, som får musikken til at leve frit og uforvrænget i rummet. Det handler ikke bare om at spille højt, men mindst lige så meget om at give en fornemmelse af overskud, som du vil nyde uanset volumen. En NAD New Classic-forstærker spiller uanstrengt og overlegent ved enhver lydstyrke.
En anden gevinst ved den raffinerede strømforsyning er, at den er næsten ufølsom over for højttalerens impedans. Selvom denne skulle dykke helt ned omkring 2 ohm – hvilket er ren gift for mange konkurrerende produkter – forbliver forstærkeren helt stabil og bevarer sin fornemme musikalitet. Dette er et kunststykke, som tidligere primært var forbeholdt kostbare high-end-forstærkere. Og så selvfølgelig NAD.
DAC og volumenkontrol på højt audiofilt niveau
Konstruktionen med digitalt indgangsmodul og analogt Klasse D-udgangstrin betyder, at forstærkeren skal have sin egen indbyggede D/A-konverter (DAC). Her har NAD lånt en teknik fra den kostbare og prisvindende Masters-serie, hvor en 8-kanals DAC er konfiguret til at yde sit maksimale til et samlet stereo-udgangssignal.
Denne "Dual Differential"-opsætning giver bedre linearitet og mindre støj, og du vil ikke mindst kunne høste gevinsten ved afspilning af højopløst 24-bit lyd, hvor selv de mest mikroskopiske detaljer træder tydeligt frem på et tæppe af stilhed.
Også volumenkontrollen er eksklusivt udført med en serie af digitalt regulerede præcisionsmodstande, som tillader regulering af lydstyrken i trin af præcist 0,5 dB. En audiofil, uopslidelig og ekstremt støjsvag løsning, som første gang så dagens lys i den legendariske Masters Series M3-forstærker.
Systemet indeholder:
Vil du opleve produktet?
Book en demonstration
NAD C328 + OBERON 1
Hos HiFi Klubben kan du opleve produkterne med dine egne øjne og ører, inden du handler. Du kan endda arrangere tid til personlig demonstration. Dette gør det lettere for dig at vælge det rigtige.