Gå til indhold

Læs mere:

Beskrivelse

Steinway Lyngdorf Model S system – enestående musikoplevelser fra et diskret og elegant musikanlæg

  • Suverænt klart, detaljeret og tredimensionelt lydbillede
  • Dynamik og råstyrke fuldt på højde med store traditionelle high-end systemer
  • Eksklusiv matlakeret finish
  • State-of-the-art digital signalbehandling og forstærkerteknologi med 4 x 400 watt
  • Indbygget RoomPerfect rumkorrektion for optimal tilpasning til ethvert lytterum

Model S systemet fra Steinway Lyngdorf er et unikt stereosystem, som giver dig den samme lydkvalitet som fra et tungt high-end-anlæg med store gulvhøjtalere. Det ser ikke ud af meget, men det er netop hovedpointen med dette system. Den fantastiske lyd leveres af to diskrete væghøjtalere suppleret af to subwoofere, som du kan placere helt ude i hjørnerne, så de ikke påkalder sig unødig opmærksomhed. Så behøver du ikke at indrette din stue efter anlægget, og det giver dig frihed til at skabe dit helt perfekte boligmiljø.

Model S præsterer en lyd, som du er nødt til at opleve for at tro på det. Det er næsten naturstridigt, at et så kompakt anlæg kan spille så krystalklart og dynamisk. Musikerne træder frem for dig, som hvis de rent faktisk spillede i din egen stue. Og bassen går ubesværet helt ned i den allerdybeste oktav med et enormt kraftoverskud, helt uden udtværing og resonanser. Model S systemet er en musikoplevelse, der går både i øret, mellemgulvet og hjertet – i ethvert rum!

Krystalklar lyd i ethvert rum

Lyngdorfs unikke RoomPerfect-system sørger for at tilpasse lyden til netop dit hjem, så du kan få en fuldstændig naturtro musikgengivelse, uden at din stue skal indrettes som et lydstudie af den grund. Resonanser og udtværing af lyden elimineres utrolig effektivt, så kun den rene lyd er tilbage – så dynamisk og detaljeret som kunstneren har tiltænkt den ved indspilningen. Dette er endnu en feature, som er med til at adskille Steinway Lyngdorf fra alt andet på markedet

Model S systemet består af to S-15 væghøjtalere, to S-210 passive subwoofere (’boundary woofers’), en Model SP-1 processor og to A1 effekttrin, som leverer massive 4 x 400 watt. Hver højtaler er bestykket med en specialdesignet lynhurtig 5,25” mellemtone, og den eksklusive Air Motion Transformer diskant er med til at sikre en uovertruffen detaljering og rumlighed i lydbilledet.

De to subwoofere drives fra den ene A1-forstærker og rummer hver især hele to 10” basenheder med ekstrem slaglængde. En kombination, som leverer en næsten uudtømmelig dynamik og råstyrke selv i store rum.

Steinway Lyngdorf Model S system fås med finish i mat sort lak. Andre finishes og konfigurationer kan leveres på bestilling mod merpris. Kontakt HiFi Klubben for køb og yderligere information.

Steinway Lyngdorf – musikalsk partnerskab i eliteklassen

Steinway Lyngdorf er stiftet i 2005 som et samarbejde mellem to firmaer, der hver især er anerkendte og berømte som de bedste på hvert deres felt: Henholdsvis Steinway & Sons, hvis legendariske flygler bruges i verdens bedste koncertsale og lydstudier, og danske Lyngdorf, som på få år har præsteret at gøre sig bemærket med nyskabende udstyr i den absolutte high-end-klasse.

Hvis navnet Lyngdorf lyder bekendt, skyldes det givetvis, at firmaet er startet af Peter Lyngdorf, som i sin tid også grundlagde Hi-Fi Klubben. Lyngdorf-produkterne har i en årrække været en fast del af Hi-Fi Klubbens sortiment, men det er første gang, vi har kunnet præsentere komponenter med Steinway-navnetrækket i Hi-Fi Klubben.

Kompakt, elegant – og forholdsvis billigt

S-Series er det nyeste og hidtil mindste system fra Steinway Lyngdorf. Vi er her oppe i den øverste prestigeklasse. De fleste af Steinway Lyngdorfs systemer befinder sig helt i toppen af denne klasse, dvs. på et niveau, der er forbeholdt de allermest velbeslåede kunder. S-Series er anderledes, både pris- og designmæssigt.

Komponenterne er således ikke dyrere end andet topgrej (S-Series koster som en mindre familiebil), men takket været den perfekte integration og det patenterede RoomPerfect-system er det lykkedes at tage lyden med ned i den mindre indpakning. Anlægget er beregnet til brug i normale og endda i mindre rum, hvor normale super-high-end-komponenter ville være en umulighed.

Tre forstærkere, to højttalere og to subwoofere

S-Series-systemet består af et sæt S-15 stereohøjttalere, to S-210 boundary-woofere (passive subwoofere), to A1-effektforstærkere, samt forforstærkeren SP-1, som indeholder den styringselektronik, der gør det hele muligt.

S-15 højttalerne er forræderisk små og diskrete. Som tovejs-systemer med 5,25-tommers bas ligner de ikke højttalere i supersværvægtsklassen. Men skinnet bedrager. I kombination med RoomPerfect bliver S-15'erne til endog særdeles neutrale lydgengivere, som evner at servere musikken uden at sætte deres eget akustiske fingeraftryk på den. I modsætning til, hvad der almindeligvis opfattes som god latin, bør højttalerne anbringes klos op imod en væg, da man dermed undgår farvning fra tidsforsinkede rumrefleksioner.

Diskanten er af AMT-typen (Air Motion Transformer), og den er monteret, så den har fri udstråling til siderne. Det giver S-15 en meget ensartet udstråling over hele arbejdsområdet. Deres størrelse til trods er S-15 i stand til at afgive et lydtryk på 114 dB. Det betyder, at der er masser af kræfter i overskud til selv de største transienter i musikken og til at give store orksterværker den naturlige størrelse.

S-210 boundary-wooferne drives direkte fra den ene A1-effektforstærker, og som navnet antyder, er de udstyret med to 10-tommers basenheder i hvert kabinet. Ligesom satellitterne skal boundary-wooferne anbringes op imod væggen, og det gør det kun bedre, hvis de kan skubbes helt ind i hjørnet. På den måde opnås en 6 dB højere effektivitet, end hvis kabinetterne blev frit placeret på gulvet. Fraværet af forsinkede refleksioner fra væggene betyder samtidig, at impulser står helt klart frem.

Fleksible tilslutninger og 4 x 200 digitale watt

Hjertet i den gode lyd fra S-Series er processor/forforstærkeren SP-1, der indeholder det geniale RoomPerfect-system, der gennem avanceret signalprocessering fjerner lytterummets negative bidrag til lydbilledet. SP-1 udfylder desuden rollen som forforstærker i anlægget og er forsynet med fire analoge indgange samt seks optiske digitale indgange. Der er også en USB-indgang, så du kan afspille lydfiler fra en computer i en opløsning op til 24-bit/192kHz (driver medfølger).

Effektforstærkeren A1 er en fuldt digital forstærker, efter PWM-princippet (Pulse Width Modulation). Der er kun to komponenter i den analoge signalvej: en spole og en kondensator i højttalerudgangens lavpasfilter for at fjerne supersoniske rester af højfrekvent støj. Der er heller ingen modkoblingskredsløb. Alt andet foregår digitalt. I realiteten er hele kombinationen af SP-1 og A1 en ekstremt avanceret D/A-konverter med indbygget forstærkning – en Power DAC.

RoomPerfect sætter dine højttalere fri fra rummets tyranni

RoomPerfect er Lyngdorfs unikke system til aktiv, digital rumkorrektion. RoomPerfect frigør dig fra lytterummets tyranni, så du endelig kan få den optimale lydkvalitet fra dine dyrt indkøbte højttalere uden at omdanne din dagligstue til et lydstudie. Systemet er nemt og hurtigt at bruge, og det løfter med ét slag ydelsen fra hele dit anlæg til et langt højere niveau. Intet mindre end en revolution inden for hi-fi!

Ved hjælp af en serie mikrofonmålinger analyserer RoomPerfect dit lytterum i detaljer, og skaber i forstærkeren en korrektion, hvor rumresonanser og andre farvninger er trukket fra. Det betyder, at den lyd, du hører fra højttalerne bliver den rene lyd fra optagelsen, uden de farvninger, som normalt udgør det meste af den lyd, der når dine ører.

Fantastisk lyd i hele dit lytterum

Når målingerne er gennemført, kan RoomPerfect efter dit valg gemme flere indstillinger, som optimerer lyden i såvel "sweet spot" såvel som andre lyttepositioner. Systemet kan også lave en global indstilling, som giver en forbløffende forbedring af lyden overalt i rummet. Så bare stil dine højttalere helt ind til væggen og lad RoomPerfect om resten. Meget af det, der tidligere har været "forbudt" i forbindelse med hi-fi, er muligt med RoomPerfect!

Systemet indeholder: