Søg og du skal finde – hvis du er heldig
Det er slemt nok, at producenterne giver dig et kunstigt pumpet watt-tal på en receiver. Men de "glemmer" samtidig at fortælle dig, at det er salgsgas, og du får ingen henvisning til de rigtige, seriøse tal.
Selv for fagfolk kan det være meget svært at gennemskue tallene, og det er ikke engang en selvfølgelighed, at du kan finde seriøse watt-opgivelser på producentens hjemmeside. Tit skal du helt om på de bageste sider i manualen for at finde reelle watt-tal, og så vil du tit opdage, at de er skrumpet til ukendelighed.
Her er det med småt
Vi synes selvfølgelig ikke, det er rimeligt, at du skal downloade og gennemrode tykke manualer for at kunne sammenligne receivere. Derfor har vi fundet et eksempel på tre modeller til cirka samme pris, så du kan få en fornemmelse af, hvad du er oppe imod.
Hold øje med, hvordan watt-tallene kører op og ned i takt med målemetoden:
Målemetode
|
Målebetingelser
|
Denon AVR-x2000
|
Onkyo TX-NR626
|
Sony STR-DN1040
|
Seriøs stereo hi-fi-måling
|
8 ohm, kont. effekt, 20-20.000 Hz, 0,05% forvrængning, 2 kanaler i drift
|
95 watt
|
-
|
-
|
Seriøs stereo hi-fi-måling, men ved lidt højere forvrængning
|
8 ohm, kont. effekt, 20-20.000 Hz, 0,08% forvrængning, 2 kanaler i drift
|
- |
95 watt |
- |
Hi-fi-måling, men svagt pumpet
|
6 ohm, 20-20.000 Hz, 0,09% forvrængning, minimum RMS
|
- |
- |
100 watt
|
Hyletone i to kanaler
|
6 ohm, 1kHz, 1% forvrængning, stereo
|
- |
- |
120 watt
|
Hyletone i én kanal
|
6 ohm, 1kHz, 1% forvrængning, 1 kanal i drift
|
195 watt
|
160 watt
|
165 watt
|
Watt alene siger ikke alt om lydkvaliteten. Strømforsyning, komponenter og konstruktion er mindst lige så vigtige for en lækker lydoplevelse. Men hvis wattene er målt på nogenlunde samme måde, kan du i det mindste sammenligne æbler med æbler og pærer med pærer. Så undgår du at snyde dig selv.
Vi giver dig alt hvad vi har
I Hi-Fi Klubben mener vi stadig, at det er useriøst at opgive udgangseffekt med én kanal i drift, men da konkurrenterne ikke viger tilbage for at bruge disse tal, opgiver vi dem også, så du kan sammenligne på fair vilkår. Det er absolut ikke med vores gode vilje, og vi nægter at bruge hyle-watt til at markedsføre vores produkter.
"Stereo-wattene" er de mest udbredte på markedet for tiden, og for at du kan sammenligne nemmest muligt, har vi valgt dette tal som udgangspunkt i Hi-Fi Klubben. Men du får også alle de alternative tal, som vi har kunnet grave op af jorden hos vores leverandører. Du skal bare tjekke specifikationerne i vores produktbeskrivelser. Brug dem – de ligger der for din skyld!
Ret skal være ret
Vi siger absolut ikke, at produkterne fra Sony, Pioneer og Onkyo er dårlige. Vi vil bare gerne undgå, at de oppustede tal får dig til at tro, at deres receivere er dobbelt så kraftige som tilsvarende modeller fra Denon, NAD, Cambridge eller andre. Det er de ikke, og det vil du opdage i en REEL sammenligning, hvor du bruger dine ører og din sunde fornuft.
Faktisk er NAD og Cambridge blandt de ganske få producenter, som også tør opgive de mest krævende tal, nemlig for alle kanaler drevet ved fuld effekt. Vi ser frem til, at alle andre vil følge deres eksempel. Så kan du nemlig endelig se den nøgne sandhed i stedet for lyserøde skyer af salgsgas.
Kom ind i Hi-Fi Klubben og få demonstreret en hjemmebio-receiver fra f.eks. Denon eller NAD. Vi spiller meget gerne musik eller film for dig. Så kan du jo bagefter hygge dig med at gå over til Onkyo- eller Sony-forhandleren og bede om at få spillet en hyletone for fuld hammer i én kanal. Husk at putte vat i ørerne på forhånd, så du kan nyde ekspedientens forpinte ansigt efter fortjeneste.