Gå til indhold

ægte
hi-fi

Lyden du elsker

Med et rigtigt hi-fi-anlæg lytter du til musikken, som om kunstneren stod foran dig i din egen stue. Her får du de store musikoplevelser, som giver dig gåsehud, og som du vil nyde i årevis. Du KAN høre forskel, og der findes smarte og lækre løsninger til enhver boligindretning.

Prøv engang at lukke øjnene, og tænk på en uforglemmelig musikoplevelse, du har haft. Det var sikkert en livekoncert, en fest eller en anden lejlighed, hvor du gav dig selv lov til at lytte og forsvinde helt ind i musikken. Vi vil vædde på, at musikken ikke kom fra en lille bærbar Bluetooth-højtaler. Gåsehud vil nemlig have ordentlig lyd, før den gider at rejse sig.

Det kan godt være, at dine forældres gamle anlæg fyldte godt i stuen. Men kan du huske, at når der blev skruet op, så rykkede det helt ned i tæerne, og du fik lyst til at springe ud på gulvet og danse. Den oplevelse er simpelthen for lækker til at gå i glemmebogen, og med moderne hi-fi kan du sagtens få den store lyd, uden at det gør ondt på din boligindretning.

Lydkvalitet er
livskvalitet

Mange kommer ind i vores butik for at købe en lille trådløs højtaler, fordi ”de kan alligevel ikke høre forskel.” Men når de hører deres favoritnummer på et rigtigt hi-fi-anlæg med to højtalere, breder smilet sig over hele femøren, og de forlader butikken igen med et anlæg, der vil sprede glæde mange år frem i tiden. Du skylder dig selv at opleve forskellen. Lydkvalitet er livskvalitet!

Derfor skal du have
hi-fi

  • Musikoplevelser der giver gåsehud
  • Mulighed for supernem TV-lyd i topkvalitet
  • Holder længe, ofte i årtier
  • Stærke, smarte og elegante løsninger til både små og store rum
  • Kan være lige så nemt i brug som en trådløs højtaler
  • Kan kombineres helt efter din personlige smag og din boligindretning
  • Højtalere og anlæg kan udskiftes separat
  • Hvilket
    system
    skal jeg vælge?

    Alle anlæg og højtalere er forskellige, og her nedenfor er der nogle af de ting, du kan overveje, inden du handler. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at komme ind i vores butik og få en fed lytteoplevelse med masser af inspiration.

    • Hvad lytter du til?
      Er du til stadionkoncerter, smooth jazz eller noget helt tredje? Alle anlæg har deres stærke og mindre stærke sider, så spørg dig selv, om lydtryk, detaljer eller størrelse kommer i første række for dig.
    • Stort eller lille rum?
      En stor stue kræver flere kræfter og større højtalere, især hvis du også vil spille højt. Et kompakt anlæg er som regel rigeligt til et mindre rum. Hvis du ikke vil have store højtalere, kan en god subwoofer være det gyldne kompromis.
    • Design
      Hi-fi-anlæg og højtalere fås i alverdens former, størrelser og farver. Du kan næsten altid finde en løsning, der ser godt ud i netop din stue, også uden at det behøver at koste en formue.
    • Budget
      Højtalere og anlæg skal matche hinanden i størrelse, kvalitet og klang, hvis du vil have den bedste lyd for pengene. HiFi Klubben hjælper dig med at sammensætte et hi-fi-anlæg, der passer perfekt til din smag og din pengepung.

    Højtalerne
    gør den største forskel

    Hvis du vil have den bedst mulige lyd for pengene, så får du den største gevinst ved at vælge et sæt rigtig gode højtalere. Forskellen i lydkvalitet er meget større på højtalere end på forstærkere, og derfor kan du ofte få en hørbar forbedring ved at vælge en lidt bedre model. Vi hjælper dig gerne med at finde et sæt højtalere, der passer perfekt til resten af dit anlæg. 

    I HiFi Klubben giver vi dig 3 års medlemsgaranti på alt hi-fi. På traditionelle hi-fi-højtalere får du hele 10 år!

    Sådan vælger du de rigtige
    højtalere

    Store, små, aktive, passive, trådløse, streaming, multirum, design eller traditionelle træhøjtalere – hvad passer bedst til dig? Her kan du læse lidt om de forskellige højtalertyper, hver med deres fordele og begrænsninger.
    Læs mere

    Se alle vores
    hi-fi systemer

    Hvad får jeg
    ved at betale mere?

    Et hi-fi-anlæg i økonomiklassen kan give dig masser af god lyd, men det kan blive endnu sjovere med et lidt større budget. Et helt univers af smarte muligheder, lækkert design og eksklusiv teknologi står klar til at løfte din oplevelse op på næste niveau. Du bestemmer selv, hvor langt du vil gå.

  • Mere eksklusivt design
  • Flere smarte og avancerede muligheder
  • Eksklusive tekniske løsninger
  • Flere detaljer i lydbilledet og/eller mere råstyrke
  • Større musikoplevelser med endnu mere gåsehud
  • Derfor skal du købe
    hi-fi
    i HiFi Klubben

  • Kvalitetsprodukter i alle størrelser og prisklasser
  • Kæmpe udvalg i højtalere, forstærkere og tilbehør
  • Demo i butikken
  • Ærlig og kompetent rådgivning
  • 3 års medlemsgaranti / 10 år på hi-fi-højtalere
  • 30 dages buy-and-try
  • Smart
    og kompakt hi-fi!

    Hi-fi med finesse og
    power

    Hør
    før du handler

    Kom ned og sig hej til os i HiFi Klubben. Vi er altid klar til at give dig en fed lydoplevelse, uanset hvilken slags musik du lytter til. Du får tips, tricks og inspiration til at komme videre i din hi-fi-rejse.
    Find din butik her