Vinyl
på comeback

I HiFi Klubben i Roskilde står den nyeste anskaffelse midt i butikken som et trækplaster for kunder. Det er en gammel gul pladespiller fra 1959, der umiddelbart passer ind i den toptunede butik som en rusten Trabant hos en Audi-forhandler. Alligevel fortæller bestyreren Peder Andersen stolt om oldfundet, som han har betalt 50.000 kroner for. Øjnene stråler, når han fortæller om den antikke grammofon, og man fornemmer, at han kan fortsætte i evigheder.

Historien om den gamle pladespiller vender vi tilbage til, for den er et symbol på musikindustriens udvikling, og ikke mindst står den for den uforanderlige og mest oprindelige lyd, man kan komme på en musikoptagelse. Det er nemlig dét, vinyl kan, fortæller Peder Andersen, der har haft et livslangt kærlighedforhold til pladespilleren, og han er begejstret over, at vinyl er på vej tilbage. Vi har mødt Peder Andersen til en snak om vinylens historie, og hvordan det kan være, at den ikoniske pladespiller ikke er uddød, men tværtimod har oplevet et comeback i løbet af de seneste år. 

Et alternativ til Giro 413

Peder Andersen husker selv tydeligt, hvornår han første gang stiftede bekendtskab med vinyl:

”Jeg var fire år, da min storebror begejstret tog mig med ind på sit værelse og viste mig en ny LP, han havde købt. Det undrede mig, at den var helt hvid – det var selvfølgelig Beatles The White Album. Han viste billeder af Paul og John og sagde, at jeg aldrig måtte bruge hans pladespiller, når han ikke var der. Det gjorde jeg vist så alligevel, og da jeg fik sat Ob-La-Di Ob-La-Da på, var jeg jeg helt solgt.”

Peder smiler henført af mindet og fortæller, hvordan interessen for god lyd derefter bare udviklede sig og kom til at fylde en kæmpe del af hans tilværelse. I starten fyldte Beatles det meste, men da Elvis Presley kom frem, blev det hans altoverskyggende helt, husker han helt klart:

”Han mindede jo nærmest om de her amerikanske superhelte-figurer, og samtidig blev han sådan et symbol på en helt ny ungdomskultur inden for musik. Nu blev man nødt til at have en pladespiller, for alternativet var Giro 413.”

Fyret fra tøjbutik – ansat i HiFi Klubben

Interessen – eller passionen – for den ultimative lyd voksede, alle lommepenge blev brugt på musikudstyr og LP’er, og Peder arrangerede små lydsessioner, som han kalder det, for venner og familie. Her blev de inviteret ind på hans værelse til eksklusive bidder af musik, som Peder havde sammensat og afspillede på sin pladespiller, mens han fortalte stolpe op og ned om dem,og gav eksempler på den perfekte lyd:

”Det blev nærmest sådan en besættelse, hvor jeg hele tiden skulle købe det nyeste udstyr, som man satte sammen på nye måder for at få den bedste musik. Dengang skulle du for eksempel købe forskellige dele, som du så selv konstruerede, hvor du i dag kan gå ned i HiFi Klubben og købe en pladespiller med superlyd, der bare er klar til at køre – plug’n play.”

Musikken blev nødt til på en eller anden måde at blive Peder Andersens levevej, og han blev da også helt symptomatisk fyret fra sin elevplads i en tøjbutik med beskeden, at han skulle få sig et job i en butik, der beskæftigede sig med musik. Som sagt så gjort, og siden 1987 har han arbejdet i HiFi Klubben. Og som han selv siger, ville han dengang ikke have haft fantasi til overhovedet at forestille sig den udvikling, der har været inden for lydanlæg frem til i dag med for eksempel digitalisering.

Kaffe, plader og prestige

”For et par år siden solgte vi måske en pladespiller om måneden, hvor vi i dag sælger et par stykker om ugen. Vi oplever en stigende interesse for at lytte til LP’er, og folk kommer også ned i butikken med deres gamle LP’er for at finde den helt rigtige pladespiller. Det er jo en meget individuel sag, men du kan virkelig høre, at en LP har denne her rene lyd, der lyder præcis, som musikken blev indspillet. Den er ikke blevet trykket af en digitalisering,” forklarer han og uddyber, hvordan han er overbevist om, at interessen for igen at lytte til de gamle LP’er på en pladespiller udspringer af et modsvar til måden, vi er begyndt at høre musik på:Inden for de seneste år har LP’en og pladespilleren oplevet en opblomstring, selvom den aldrig har været dømt helt ude:

”Tag for eksempel Spotify, YouTube og musik på telefonen. Det bliver hurtigt lidt overfladisk, og jeg tror, at denne her søgen tilbage er et krav om bedre lydkvalitet. Det er bare mere ægte, autentisk og naturligt. Og så er det måske også blevet lidt af en prestigesymbol. Du oplever for eksempel også, hvordan der i de større byer kommer flere og flere kaffebarer, hvor de spiller LP’er,” fortæller Peter, men tilstår, at han ikke selv har en pladespiller derhjemme, da det simpelthen tog overhånd.

”Det harmonerer ikke rigtig med min livsstil med små børn at bruge al min tid på en pladespiller, men der er ingen tvivl om, at jeg på et tidspunkt skal have en pladespiller igen. Så bliver det noget med at lukke døren, sætte mig ned med en kaffe og en god bog og bare lytte til plader. Så bliver det ikke meget bedre,” smiler han.

Elvis’ gamle pladespiller

Tilbage i HiFi Klubben i Roskilde beretter Peder Andersen om, hvorfor han bare måtte eje denne her gule pladespiller fra 1950’erne. Den har nemlig tilhørt hans store helt Elvis Presley, og da den blev sat til salg på en auktion, vidste han med det samme, at den hørte til i HiFi Klubben, hvor han arbejder hver dag:

”Da Elvis var i militæret i 1959-60 og udsendt til Tyskland, fik han denne her pladespiller med af pladeselskabet. Der var jo ikke noget, der hed streaming, og radiobølgerne fra USA nåede ikke til Tyskland, så på denne her kunne han høre alle de nyeste sange og følge med i tendenserne hjemmefra. Så sad han der med sin guitar og jammede med.”

Pladespilleren er blevet noget af et tilløbsstykke i HiFi Klubben, hvor der har været flere aviser for at skrive om den. Og jævnligt kommer der kunder forbi for at få taget et billede sammen med monstrummet og lægge hånden på den det samme sted, som Elvis gør på portrættet, der hænger ved siden af. Og som Peder gør, mens han smilende fortæller historien bag pladespilleren.