Gå til indhold

Lyngdorf TDAI-1120

Et lille
lydmirakel

Det er sjældent, at man hører HiFi Klubben bruge ordet mirakel om et lydprodukt. Men når det lykkes at kombinere enestående lydkvalitet, rumkorrektion og et kompakt design med brugervenlig, trådløs musikstreaming… – så ER det mirakuløst.

Lad os på forhånd advare: artiklen her stikker lidt af rent teknisk. Men vi er så begejstrede for den lille forstærker, at den fortjener en grundig behandling.

RoomPerfect – befri dine højtalere fra det rum, de står i

Som noget nyt i prisklassen får du RoomPerfect - Lyngdorfs unikke og verdensberømte state-of-the-art system til digital rumkorrektion. Med RoomPerfect kan du få den optimale lydkvalitet fra dine højtalere – inklusive eventuelt en eller to aktive subwoofere – uden at omdanne din dagligstue til et lydstudie. RoomPerfect er nemt at bruge. Det løfter med ét slag dit anlægs ydelse til et langt højere niveau, og det kører uden brug af computer!

Lyngdorf
TDAI-1120

Ægte Lyngdorf lyd, RoomPerfect rumkorrektion, superlækkert kompakt design og trådløs musikstreaming. Kan det næsten blive mere lækkert?
Køb her

Og nu til det mere tekniske: Mange andre mærker har deres egen rumkorrektion i dag, men de fleste er simple EQ-systemer, der fx nedjusterer bassen, hvis den er for høj. RoomPerfect tager højde for hele rummets akustik.

Ved hjælp af den medfølgende målemikrofon og en serie mikrofonmålinger analyserer systemet én gang for alle dit lytterum og skaber en meget præcis 3D digital korrektion, som ophæver rumresonanser og andre farvninger. Det betyder, at den lyd, du hører fra højtalerne kommer tættere på den rene lyd fra optagelsen. I stedet for en udgave, der er forvrænget og farvet af din stues akustik. Alt det behøver du dog ikke tænke over – du skal bare nyde lyden.

Et komplet anlæg – også til TV-lyd

TDAI-1120 er en state-of-the-art digital stereoforstærker, som er bygget til at give vilde musikoplevelser for selv de mest krævende audiofile brugere. De 2 x 60 watt i 8 ohm lyder måske ikke imponerende på papiret, men tag ikke fejl. TDAI-1120 er et lille monster. De 2x 60 watt fordobles til 2 x 120 watt, hvis højttalerne kræver det (målt i 4 ohm)! Med den suveræne strømkapacitet kan TDAI-1120 ubesværet drive selv meget krævende hi-fi-højtalere.

Højdepunkter

  • Eksklusivt og kompakt design i metal og glas
  • RoomPerfect rumkorrektion for perfekt lyd i ethvert lytterum
  • En pris der er til at betale for dødelige
  • Enestående velopløst og dynamisk lyd
  • Bluetooth og wi-fi-streaming inkl. Spotify Connect, Chromecast built-in, AirPlay 2, Roon Ready (MQA) og internetradio
  • TV-lyd kan styres fra din TV-fjernbetjening inkl. auto-tænd/sluk.

TDAI-1120 er meget alsidig med tilslutninger til både digitale og analoge lydkilder – inklusive pladespiller. Via HDMI-CEC kan du tilslutte dit TV i optimal digital lydkvalitet og styre lydstyrken fra din egen TV-fjernbetjening. TDAI-1120 tænder og slukker automatisk sammen med TV’et, så du ikke skal tænke over betjeningen til daglig. Du skal bare nyde den gode lyd.

Du kan tilføje trådløse Chromecast-højtalere i andre rum og spille musik på dem samtidig med TDAI-1120 via din smartphone. Det giver ikke helt de samme muligheder som et ægte multirums-system, men du får stadig en lækker trådløs frihed i din musiknydelse. Og du kan frit kombinere trådløse højtalere fra forskellige producenter. Hvis du er Apple-entusiast, kan du få en tilsvarende funktion via AirPlay 2.

Med internetradio kan du vælge mellem titusindvis af radiostationer fra hele verden, og har du store audiofile ambitioner, kan du afspille det højopløste MQA-lydformat via streamingtjenesten Roon. Her kan du nyde tabsfri 24-bit lydkvalitet, som er endnu bedre end CD. Har du en personlig musiksamling liggende på computer, netværksharddisk eller et USB-lagermedie, kan du også afspille den via Lyngdorf-appen.

Lyngdorf TDAI-1120 fås i sort glas/aluminiumsfinish. Traditionel IR-fjernbetjening fås som ekstraudstyr.

Nerd alert; En drøm for den avancerede bruger

Du får en overflod af fleksible muligheder for at tilpasse opsætning, lyd og kombinationer:

  • Du kan bruge den som avanceret forforstærker sammen med et kraftigt effekttrin
  • Du kan kombinere den med en surround-hjemmebiograf og udnytte den høje lydkvalitet til at drive de kritiske fronthøjtalere
  • Via RoomPerfect kan du få både gulvhøjtalere og kompakte sat/sub-systemer – for eksempel et af Lyngdorfs egne – til at yde deres allerbedste
  • Alle ind- og udgange kan navngives og matches præcist til dit behov, inklusive indbyrdes lydstyrke og EQ. Det gælder også dine forvalgte internet-radiostationer, så du slipper for irriterende klang- og niveauforskelle, når du skifter fra en musikkilde til en anden.

TDAI-1120 giver dig kort sagt alle de avancerede funktioner, som du normalt kun finder i kostbare full-size produkter.
Det bør nævnes for den avancerede bruger, at RoomPerfect optimerer lyden i både ’sweet spot’ og andre lyttepositioner. Systemet kan lave en global indstilling, der giver en tydelig forbedring af lyden overalt i rummet. Stil bare dine højtalere helt ind til væggen, og lad RoomPerfect om resten. Placering helt ind til væggen er faktisk optimal, fordi den både øger effektiviteten og reducerer udtværing af impulser – såkaldt smearing. Det kan kun lade sig gøre med RoomPerfect!

TDAI-1120 har også en indbygget voicing-funktion, hvor du via et browser-interface kan definere op til 32 individuelle lydindstillinger, som du kan bruge til forskellige musiktyper, lydindgange m.m. Når hele opsætningen er færdig, kan du lave backup af alle indstillinger og filtre – inklusive RoomPerfect-kalibrering – på en standard USB-nøgle. En god forsikring, hvis nogle af dine favoritindstillinger skulle gå tabt.

Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger til Lyngdorf TDAI-1120, der i mine øjne radikalt har ændret mit billede af hvad HIFI kan være.
Recordere.dk

I.C.C. – god lyd fra dårlige indspilninger

Lyngdorf har i årevis gået forrest i kampen mod den overkomprimerede lyd, der ødelægger en stor del af fornøjelsen ved at lytte til musik på et godt anlæg. Fænomenet rammer især pop- og rockmusik og tjener udelukkende til at få en indspilning til at lyde højt i radioen i forhold til konkurrenterne. Overkomprimering ødelægger dynamik, detaljering og musikoplevelse i en grad, de færreste forestiller sig. Selv musikverdenens absolutte topnavne får smadret deres milliondyre lydproduktioner i komprimeringens navn. 

Indtil musikbranchen kommer til fornuft, er der heldigvis lidt hjælp at hente med Lyngdorfs raffinerede I.C.C.-system, der står for Intersample Clipping Correction. I.C.C. fungerer kort sagt ved at identificere overkomprimerede signaler og derefter genskabe – eller interpolere – den oprindelige bølgeform i højtalerne. Det ville være bedre ikke at ødelægge musikken i udgangspunktet, men I.C.C. giver dig en markant forbedring af lyden fra mange overkomprimerede indspilninger.

Lyngdorf
TDAI-1120

Ægte Lyngdorf lyd, RoomPerfect rumkorrektion, superlækkert kompakt design og trådløs musikstreaming. Kan det næsten blive mere lækkert?
Køb her