Gå til indhold

15 produkter

Se alle detaljer med et QLED TV

QLED-teknologien (Quantum LED) giver dig knivskarpe billeder på dit TV, så du får alle detaljer og farvenoter med, når du ser film, serier, osv. Samsung er udvikleren bag teknologien, så du får ikke bare god teknologi, men også gennemtænkt design og super funktionalitet, når du køber et QLED TV.

Hvad er QLED?

QLED er en videreudvikling af LED, hvor Samsung har forfinet teknologien, så du får et endnu skarpere billede, når du ser fjernsyn.

I Samsungs QLED TV er der en Quantum Dot bagbelysning med et lag af helt små nano-krystaller – kaldet quantum dots – der sidder lige bag LCD-panelet.

Alle de små krystaller er lavet til at udsende henholdsvis blåt, grønt eller rødt lys, når bagbelysningen rammer dem. Lyset styres herefter – gennem krystallerne – videre til de respektive blå, grønne og røde pixels (billedpunkter), som du kan se på skærmen. Det betyder helt konkret, at de forskellige pixels genereres med lys i deres egen farve i stedet for hvidt, som ses i andre teknologier, hvilket gør en stor forskel for farvekontrasterne og skarpheden i billedet.

Der er synlig forskel på LED og QLED, så Samsungs udvikling må siges at være en forfinelse. Et QLED TV kan give dig det fulde farvespektrum, uanset hvilken lysstyrke skærmen er indstillet til. Du får naturlige og helt mættede farver, hvad enten du ser fjernsyn i fuldt dagslys eller i de mørke aftentimer.

QLED vs. OLED

Der er i øjeblikket to store teknologier på markedet, nemlig QLED og OLED. De to teknologier udmærker sig på hver deres måde, så de ligger side om side i toppen af ranglisten, når det kommer til moderne smart TV.

Hvor QLED giver dig knivskarpt billede og perfekt farvemætning, uanset hvornår og under hvilke lysforhold du ser fjernsyn, er OLED en smule udfordret, hvis der skinner for meget lys direkte ind på skærmen.

Til gengæld har OLED TV et perfekt sortniveau, da de har mulighed for at slukke for de enkelte pixels, så du kan få en dyb, sort farve. På dette punkt arbejdes der stadig med QLED-teknologien, der ikke har skærmet helt af for det kraftige lys, der kommer bag fra skærmen endnu.

Med de gennemførte farver og den unikke skarphed i billedet, der ses i begge teknologier, er der altså kamp om førstepladsen inden for TV skærmteknologi.

QLED TV til ethvert behov

QLED TV kommer naturligvis i mange forskellige størrelser, så du kan finde en passende model, uanset om du skal bruge et af de helt store på 75 eller 82 tommer til din hjemmebiograf eller en mindre skærm på gæsteværelset på 43 eller 49 tommer.

Du finder også de mest almindelige størrelser på 55 tommer og 65 tommer, som findes i de fleste stuer rundt omkring.

Når du skal finde den rigtige størrelse QLED TV, skal du både tænke på, hvor meget plads du har til selve TV’et, men også hvilken afstand du kan få til skærmen. Størst er ikke nødvendigvis bedst, når det kommer til TV – hvis du ikke kan få den rette afstand til skærmen, risikerer du at en for stor skærm forringer din oplevelse.

Ud over størrelsen kan du også vælge mellem 4K/UHD (ultra HD) og 8K. Disse værdier siger noget om antallet af pixels (billedpunkter), det vil sige skærmens opløsning. En skærm med 4K opløsning har fire gange så mange pixels som en full HD-opløsning, mens en 8K-skærm har otte gange så mange.

Skarpe billeder fortjener god lyd

Den knivskarpe QLED-teknologi giver dig et helt fantastisk billede, og det stiller krav til lyden også. Det gælder generelt for alle de tynde smart TV på markedet, at der ikke er plads til ordentlige højtalere i skærmen. Derfor anbefaler vi altid at tilkøbe nogle separate højtalere eller en soundbar, så du kan yde billedet på skærmen retfærdighed.

Hvis du vil gå all-in på både lyd og billede, så du virkelig får mest muligt ud af dine film og serier, kan du vælge et surround sound system, der kan få dig helt ind i begivenhederne på skærmen.

Du kan også tage det i etaper og starte med et sæt stereohøjtalere, som senere kan få selskab af de andre dele i surround systemet – eventuelt når vi har forskellige produkter på tilbud, så du løbende kan bygge systemet op til en god pris.

Vil du undgå højtalere rundt i rummet, men stadig have en ordentlig lyd, kan du i stedet købe en elegant soundbar, der kan monteres på væggen lige under dit TV. Den kan ikke være med på samme niveau som et surround system, men der er en markant forskel på lydkvaliteten fra en soundbar og de indbyggede højtalere i TV’et, så det er uden tvivl en mærkbar opgradering.

Lad os hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning

Hvis du har brug for hjælp til at finde det QLED TV, der passer bedst til dit hjem, er vi altid klar til at vejlede. Du kan ringe til os eller komme forbi en af vores fysiske butikker, hvor du også har mulighed for at se de forskellige modeller, før du vælger.

De mange nye og gode teknologier er naturligvis en god ting, da det giver bedre oplevelser, men det kan også gøre det sværere at finde ud af, hvad du egentlig har brug for. Derfor er det altid bedre at spørge en ekstra gang, så du er helt sikker på, at du kommer hjem med de rigtige løsningerm der bedst muligt opfylder dine behov og samtidig holder sig inden for dit budget.

Vi hjælper også gerne med at finde frem til gode højtalerløsninger til dit nye TV. Disse kan du naturligvis også opleve i butikkerne, hvis du vil teste nogle forskellige muligheder, før du beslutter dig.

Spørgsmål om QLED TV

Hvis du er på udkig efter et nyt TV, og du overvejer en QLED-model, har du muligvis nogle spørgsmål. Du er altid velkommen til at kontakte os, så vi kan hjælpe dig, og ellers har vi samlet nogle af de mest stillede spørgsmål herunder, så du forhåbentligt kan blive lidt klogere på dit nye TV.

Hvad er QLED?

QLED er en teknologi, der bruges i TV. Det giver dig perfekt farvemætning og et super godt billede, så du kan nyde film og serier i allerhøjeste kvalitet.

Hvad er forskellen på OLED og QLED?

OLED og QLED er begge gode teknologier og de suverænt mest brugte på markedet. Den primære forskel mellem OLED og QLED TV skal findes i billedet: OLED har perfekt sortniveau, mens QLED har perfekt farvemætning.

Hvad er bedst – OLED eller QLED?

OLED og QLED brillerer på hver deres områder, så det er svært at udpege den ene som værende den bedste. OLED-teknologien er foran på sortniveauet, hvor QLED har lidt problemer med lyset, der kommer ind fra bag skærmen. Til gengæld vinder QLED på farvemætningen og skarpheden, som er helt eminent – også hvis der står lys direkte ind på skærmen, og det er netop her, OLED ikke helt kan følge med.

Hvad betyder QLED?

QLED er en forkortelse for Quantum LED, hvilket også afslører, at teknologien er en videreudvikling af LED, som blev brugt til TV førhen. Kvalitetsforskellen mellem LED og QLED er dog så markant, at LED nærmest ikke findes længere.

Hvilket QLED TV skal jeg købe?

QLED TV’er findes i mange forskellige størrelser, fra forskellige brands og i forskellige design. Det vigtigste er at finde frem til den rigtige størrelse, så du både har plads og kan sidde i passende afstand til skærmen. Herefter kan du se nærmere på de forskellige brands, hvis nogle design og farver tiltaler dig mere end andre.

Se flere produkter