Gå til indhold

Du har sandsynligvis allerede tre af de ting, du skal bruge til Sonos, nemlig en smartphone, et trådløst hjemmenetværk (wi-fi) og en musiktjeneste som f.eks. Spotify eller TIDAL. Så mangler du bare en Sonos-højtaler og at hente Sonos-appen ned på din smartphone. I løbet af nogle få minutter har du sat systemet op, og så er du klar. Musikken vælger du direkte i Sonos-appen, uanset om du vil høre radio over nettet eller spille fra en streamingtjeneste.

45 produkter
45 produkter

    Sonos

    Sonos er markedets suverænt mest solgte og gennemprøvede trådløse multirums streaming system. Alle kan lynhurtigt lære at bruge det, og de fleste musiktjenester er fuldt integrerede. I HiFi Klubben fører vi det fulde udvalg af Sonos højttalere, og vi har mange års erfaring med systemet. Du vælger selv, om du skal have et fuldt system med det samme, eller du vil starte med en enkelt Sonos højttaler, der senere kan få selskab af flere. I HiFi Klubben får du rådgivning i top og tre års garanti på alt!

    Få lækker lyd i alle rum med Sonos

    Sonos er et trådløst lydsystem, som er lavet til at kunne implementeres perfekt i alle husets rum. Det kan måske lyde som et uoverskueligt projekt at skulle installere lydsystem i hele huset, men det er faktisk ret nemt og ligetil. Hvis du har en smartphone, en streaming musiktjeneste – for eksempel Spotify, TIDAL eller YouSee Musik – og en wi-fi forbindelse, er du allerede rigtig langt. Det eneste, du mangler, er en trådløs Sonos højtaler og en app, du nemt henter ned på din smartphone.

    Så snart du er færdig med download af appen, kan du forbinde og herefter styre alt direkte derfra. Du navigerer altså direkte i Sonos-appen, uanset hvor du skal høre musik, radio, podcast, osv. fra. Hele familien kan desuden styre Sonos systemet fra hver jeres smartphone.

    Byg selv et system i passende størrelse

    Med det smarte Sonos multirum-system vælger du selv, hvor meget eller lidt du vil have stående i de forskellige rum. Hvis du vil have god lyd, men samtidig gerne vil snige dig uden om at skulle have et anlæg stående, kan du i stedet vælge to trådløse Sonos højtalere, der sammen kan give dig en bedre lydoplevelse, end hvis du blot har en enkelt stående. 

    Den løsning kan dog aldrig hamle op med et rigtigt anlæg med ægte hi-fi-højtalere, så hvis du vil have mest muligt ud af musikken, er det klart at foretrække – for eksempel i stuen hvis det er her, du primært lytter til musik. Her kan du for eksempel vælge et trådløst Sonos Amp minianlæg og et par gode højtalere efter dit eget valg. Alternativt en Sonos Port musikstreamer, som du kan koble på et eksisterende anlæg. I køkkenet, soveværelset, osv. kan du så vælge mindre, trådløse højtalere, hvis du ikke vil have anlæg i alle rum. 

    Sonos højtalere kommer i mange forskellige udformninger, så der er noget for enhver smag og enhver stilart. Er du til de helt diskrete løsninger, er de stilfulde Sonos indbygningshøjtalere sikkert lige noget for dig. Du kan også få andre diskrete højtalere til at stille på en hylde eller montere med et beslag på væggen eller i loftet. 

    Alt fra Sonos er populært, men især deres serie af trådløse højtalere er at finde i mange hjem. Serien består blandt andet af modellerne Move, PLAY:1 og PLAY:5, som alle er i forskellige størrelser og til forskellige formål. 

    Afløseren til PLAY:1 er dog allerede på banen i form af Sonos One SL, som byder på den samme fantastiske teknologi og samme stilrene design. Du kan også få Sonos One (Gen 2), som minder om SL-modellen, men har inkorporeret stemmestyring, så du kan styre din musik endnu lettere.

    Der er altså masser af valgmuligheder hos Sonos, og der er uden tvivl også en løsning, der passer ind hos dig.

    Hvis du ikke har lyst eller budget til at udstyre hele huset med Sonos højtalere på én gang, kan du bygge ud løbende, så flere og flere rum kan fyldes med lyd, efterhånden som det passer ind.

    De mange forskellige trådløse højtalere fra Sonos giver dig mulighed for at vælge modeller, der passer perfekt ind i det enkelte rum. Både når det kommer til størrelse, farve og design. Hvis du vælger Sonos Move højtaleren, får du også indbygget Bluetooth og batteri, så du kan tage musikken med i haven eller på tur.

    Forkæl din TV-lyd med Sonos

    Måske er du allerede den glade ejer af et af vores OLED, QLED eller andre TV’er. Hvis du har et godt TV, er det en skam ikke at supplere det med god lyd, så du kan få en fuldendt oplevelse, når du ser film, serier, sport, osv. 

    Sonos soundbar

    Med en Sonos soundbar – for eksempel Sonos Beam (Gen 2) eller Sonos Arc – får du god TV-lyd og en elegant højtaler lige til at hænge op på et vægbeslag under fjernsynet. Den smalle, aflange højtaler er pæn at se på og ikke iøjnefaldende, netop fordi den flugter med TV’et og derfor bliver en naturlig del af skærmen. Hvis du ikke har et væghængt TV, kan soundbaren i stedet stilles på en hylde sammen med TV’et. Til denne løsning kan du også vælge en Sonos PLAYBASE, som er en flad højttaler, du kan stille fjernsynet direkte ovenpå.

    Med de flade TV-skærme i dag kan de indbyggede højtalere ikke leve op til den sublime billedkvalitet, skærmene efterhånden mestrer. En god højtalerløsning er derfor uundværlig i vores øjne, og med en soundbar har du øget kvaliteten væsentligt i forhold til de indbyggede højtalere i TV’et.

    Sonos surround sound

    Vil du have endnu bedre lyd, end soundbaren kan give dig, bør du overveje at få surround sound. Det er nemt og ligetil og giver dig en fantastisk lydoplevelse. 

    Du skaber nemt surround sound ved at tilføje to trådløse baghøjtalere til din Sonos soundbar og eventuelt en trådløs subwoofer, så du også får de dybe bastoner med. 

    Med Sonos’ trådløse musikunivers bliver det ikke nemmere at bygge din egen hjemmebiograf – fri for irriterende kabler og alt for mange store højtalere. Det er ganske enkelt nemt, pænt og helt fantastisk.

    Uanset hvilken højtalerløsning du vælger til dit TV, tilsluttes de uden besvær, og betjeningen er lige så nem som alt andet med Sonos. Ingen ekstra fjernbetjeninger at holde styr på, bare god lyd der lever op til den gode billedkvalitet på skærmen. Du får alt det smarte fra Sonos med i TV-højtalerne, det vil sige app-kontrol, trådløs multirums-musik og i nogle modeller også stemmestyring – så bliver det ikke nemmere!

    Kom ind i HiFi Klubben og find den helt rigtige løsning til dig

    I HiFi Klubben er vi vilde med Sonos. Vi har solgt produkterne længere tid end nogen andre på markedet og kender derfor systemet som vores egen bukselomme. Vores mangeårige erfaring gør os i stand til at vejlede dig på bedste vis, så kom ind i butikken, hvis du overvejer et Sonos multirums-system til dit hjem. 

    Her kan vi i fællesskab sammensætte det helt rigtige system til dig, så det både passer til dine behov, din stil og din økonomi. Et besøg i en fysisk butik giver dig også et bedre overblik over dine muligheder, samtidig med du kan opleve de forskellige højtalere i virkeligheden, så du ved præcist hvilket produkt, du får hjem. 

    Internettet er fint til at tjekke priser og eventuelle tilbud på forhånd, men vi anbefaler altid, at du kigger forbi en af vores butikker, før du køber, så du er fuldstændig sikker på, at du får bygget det bedste Sonos system til netop dig og din bolig.