Gå til indhold
Trådløs højtaler med batteri

Sonos Move 2 Hvid

Skarp pris

Fordele

  • Kompakt, solidt og fugtsikkert design (IP56)
  • Indbygget 24 timers batteri til nem trådløs musik både inde og ude i op til 24 timer
  • Automatisk Trueplay rumkorrektion for optimal lyd ved enhver placering
  • Spiller perfekt sammen med andre trådløse Sonos højtalere overalt i dit hjem
  • Stemmestyring via indbygget mikrofon (Amazon Alexa)
  • Trådløs musik både via Bluetooth, AirPlay 2 og wi-fi (inkl. multirum)
  • Trådløs kontrol via telefon, tablet eller PC/Mac
  • Touchknapper på topplade til afspilning, lydstyrke, mikrofon og Bluetooth
  • Ergonomisk bærehåndtag
  • Fuld trådløs integration med Sonos-systemet, inkl. internetradio og streamingtjenester (TIDAL, Spotify, YouSee Musik, Deezer, Napster og mange flere)*
  • To styk kan bruges til højre/venstre stereo
  • Trådløs ladebase medfølger
  • USB-C adapter til line-in/Ethernet fås som ekstratilbehør

Begrænsninger

  • Ikke tilslutning for høretelefoner
  • Ikke trykknapper til personlige brugerforvalg
  • Ikke afspilning fra USB-medier
  • USB-lader er ekstratilbehør
  • Ægte hi-fi kræver stadig en god forstærker og to separate højtalere

Sonos Move 2 – elegant og fugtbestandig smarthøjtaler med Bluetooth og batteri til trådløs musik indendørs og udendørs

Sonos Move 2 er en utrolig alsidig smarthøjtaler, som giver dig god lyd til din streaming musik, uanset hvor du befinder dig. Med fugtbestandigt design, fuld app-kontrol fra smartphone/tablet, Bluetooth, batteri, AirPlay 2 og stemmestyring har du de nyeste og lækreste muligheder for at nyde dine favoritter, hvor og hvornår du har lyst til det.

Lyden er meget mere fyldig end i de mindre batteridrevne Sonos højtalere, og med automatisk Trueplay bliver klangen fra højtaleren indstillet optimalt til forholdene, helt uden at du behøver at tænke over det. Stil den frit på et bord på terrassen, på et tæppe på stranden eller helt inde i et hjørne på badeværelset – Trueplay klarer lyden for dig. 

Du får masser af lækre Sonos-muligheder med i købet, inklusive fuld app-kontrol (iOS/Android) og markedets største udvalg af indbyggede streamingtjenester som Spotify, TIDAL, YouSee Musik, Deezer, Napster m.fl.

I forhold til den oprindelige Sonos Move er den nye generation opgraderet med en ekstra diskanthøjtaler og et nyt batteri, der giver dig op til 24 timers spilletid – mere end dobbelt så meget som originalen. Standby-forbruget er samtidig reduceret med 30%, og når batteriet engang er udtjent, kan du selv udskifte det derhjemme med almindeligt værktøj. Det er godt for både miljøet og din elregning.

Bedre lyd med tovejs højtalersystem og to diskanter

Sonos Move 2 er udstyret med et tovejs højtalersystem med bas/mellemtone og hele to separate diskanter til de højeste toner (højre/venstre kanal). Move 2 er samtidig betydeligt større end de mindre batterimodeller fra Sonos, og derfor får du en mere fyldig og detaljeret lyd. Sonos Move 2 er ikke en hi-fi-højtaler til kritisk lytning, men den spiller overraskende godt i forhold til sin kompakte størrelse.

Sonos Move 2 er det perfekte mobile supplement til dit eksisterende Sonos system – eller den perfekte indgangsbillet til den unikke Sonos oplevelse, som giver dig alverdens trådløse musik i alle rum i dit hjem. Med total kontrol lige under dine fingerspidser på telefonen.

Nem betjening og klar til multirum

Du har helt frie hænder med din trådløse musik, uanset om du er ude eller hjemme. Sonos Move 2 har nemlig både wi-fi og Bluetooth, og den kan automatisk skifte imellem dem, alt efter hvad du har mest brug for lige her og nu. Derhjemme kan du endda spille trådløst fra din telefon via Bluetooth (f.eks. lyd fra YouTube) og sende musikken videre til andre trådløse Sonos højtalere via dit wi-fi. Før Sonos Move kan skifte til Bluetooth-tilstand og parres med dine Bluetooth-enheder, skal den konfigureres med Sonos-appen på wi-fi.

Via touchknapper på toppladen kan du sætte musikken på pause, springe en sang over eller skrue op, når du ikke har din telefon på dig. Og du kan oprette trådløs forbindelse mellem Sonos Move 2 og andre Sonos-højtalere i huset (multirum). Fyld forskellige rum med forskellige sange, eller gruppér dem for at få øjeblikkelig lyd overalt.

Sonos Move 2 fås i flere farver. Trådløs ladebase medfølger. Vægbeslag, gulvstander og USB-C adapter til line-in/Ethernet fås som ekstratilbehør.

OBS: En rigtig hi-fi-løsning med en smart forstærker og to separate hi-fi-højtalere giver dig en lydkvalitet, som små trådløse smarthøjtalere aldrig kommer i nærheden af. Ofte kan du også tilslutte din TV-lyd og spare en separat soundbar. Kom ind i butikken, og oplev ægte hi-fi – det kan sagtens gøres både smart og billigt!

Sonos – det originale trådløse multirums-musiksystem

Sonos er det originale komplette multirums-musiksystem til hele familien og hele dit hjem. Alle kan lynhurtigt lære at bruge det, og næsten alle tænkelige musik-streamingtjenester er fuldt integreret. Sonos er markedets suverænt mest solgte og gennemprøvede streamingsystem.

Sonos bliver konstant opdateret med nye funktioner. Opdateringerne bliver via nettet automatisk indlæst i dit Sonos system, og på denne måde bliver din Sonos oplevelse bedre og bedre hen ad vejen – helt automatisk!*

TV-lyd i surround på den nemme måde

Hvis du elsker god lyd til film og TV, men gerne vil undgå anlæg og kabler, har Sonos også løsningen til dig. Du kan nemlig tilføje to trådløse Sonos højtalere som surround bagkanaler til din Sonos soundbar. Så har du et 5-kanals surround system, som løfter din filmoplevelse op på næste niveau. Hvis du også vil have endnu mere og bedre bas, kan du yderligere udbygge med en trådløs Sonos subwoofer.

Selvom det ikke er en helt ægte surround-hjemmebiograf, får du stadig en filmlyd, som yder dagens flotte billedkvalitet retfærdighed. Helt uden den opsætning og det kabeltræk, som følger med en traditionel løsning. Og du kan naturligvis styre lydstyrken med TV’ets egen fjernbetjening. Så nemt og elegant kan det gøres.

Sonos app – alverdens streaming musik under dine fingerspidser

Via den gratis Sonos app til Apple iOS/Android får du alverdens musik i din hule hånd. Det gælder både din egen musiksamling på PC/Mac eller netværksharddisk samt internetradio og streamingtjenester som f.eks. TIDAL, Spotify, Apple Music, YouSee Musik og Deezer.

Specielt tablet-app’en er i en klasse for sig, fordi du her får en stor og krystalklar farveskærm, hvor du virkelig kan nyde at navigere rundt i de mange muligheder og studere de flotte albumcovers. Alternativt kan du vælge at styre det hele fra din computer.

Uanset om du vælger den ene eller anden løsning, får du en lækker og overskuelig brugerflade, som gør det til en leg at spille musik i hele huset. Enhederne kommunikerer nemlig frit indbyrdes, så alle i familien kan bruge deres egen app-kontrol i forskellige rum – samtidig!

Stream musik direkte fra din smartphone eller tablet

Foretrækker du at have din musik med dig i lommen på din smartphone, er du også godt hjulpet med Sonos. Når du er på dit trådløse netværk, skal du bare åbne Sonos appen, vælge ”Mit Sonos” og spille musik fra dit bærbare musikbibliotek. Din smartphone eller tablet er også et smart sted at opbevare den musik, som du af den ene eller anden grund ikke kan få adgang til via streamingtjenesterne. På nogle Sonos-højtalere får du også Bluetooth, så du kan spille trådløs musik overalt uden at have et wi-fi netværk ved hånden.

Masser af muligheder til kræsne ører

Med Sonos kan du streame lyd i fuld CD-kvalitet, og det kan du udnytte til at opbygge en rigtig hi-fi-løsning. Enten ved at streame fra en ”lossless” musiktjeneste som f.eks. TIDAL HiFi eller fra din egen musiksamling på computer eller netværksharddisk.

En trådløs Sonos forstærker er faktisk et komplet musikanlæg, som selvstændigt kan drive et sæt gode hi-fi-højtalere, og allerede her er du oppe i næste kvalitetsklasse i forhold til en enkeltstående trådløs højtaler. Den ultimative opsætning er dog en trådløs Sonos musikstreamer koblet på et separat anlæg i fuld størrelse. Så får du den helt fede hi-fi-oplevelse, og du har stadig alle de trådløse muligheder og den lækre app-betjening.

Multirum – nem trådløs musik i hele dit hjem

Sonos kan sende trådløs musik ud i ethvert hjørne af dit hjem. Stue, køkken, soveværelse, kontor, børneværelse, badeværelse – der findes en Sonos musikafspiller eller trådløs højtaler til ethvert behov. Opsætningen af Sonos kan klares af alle på et øjeblik, og da du ikke skal bygge noget ind i væggen, kan du tage hele molevitten med, hvis du engang flytter.

For at komme i gang skal du bare bruge din smartphone/tablet/PC og en enkelt trådløs Sonos højtaler. Vil du have trådløs musik i endnu et rum, behøver du bare at opstille en ny trådløs højtaler, følge den enkle vejledning på skærmen og vente et øjeblik, hvorefter det hele er klar til brug.

Trueplay – optimeret lyd uanset placering

Trueplay er en smart funktion, som via din telefon/tablet og en serie testtoner kan optimere lyden fra en række af Sonos’ egne højtalere, både på egen hånd, i kombination med en Sonos subwoofer eller i en Sonos surround-opsætning. Du placerer bare højtaleren eller højtalerne, hvor du vil have dem og følger derefter hjælpeguiden i appen.

Når du har lavet en lille håndfuld målinger med testtonen, kan Sonos automatisk justere klangbalancen, så du får den bedst mulige lyd i det størst mulige lytteområde, uden at du selv skal ind og rode med tonekontrollerne. På nogle Sonos-højtalere kører Trueplay helt automatisk, uden at du behøver at have din telefon op af lommen. Så kan du helt koncentrere dig om at nyde den gode lyd.

Ideelt til indbygningsløsninger

Hvis du planlægger lyd i hele huset i forbindelse med nybyggeri eller ombygning, har du også utallige muligheder med Sonos. I så fald kan du f.eks. installere indbygningshøjtalere i alle ønskede rum og inde i væggen trække højtalerkablerne til et centralt teknikskab eller et kontor. Her placerer du én gang for alle de nødvendige Sonos afspillere og evt. effektforstærkere, hvorefter du har usynlig lyd i hele huset, med fuld fjernbetjening og i den kvalitet, du ønsker i de enkelte rum.

Sonos har deres egne indbygningshøjtalere til både væg og loft samt højtalere til udendørs brug, for eksempel på terrassen. Men du kan også frit bruge andre modeller fra det enorme program af indbygningsmodeller fra DALI og B&W. Alt sammen noget, som HiFi Klubben kan hjælpe med.

* Streamingtjenester og funktioner på Sonos er under konstant udvikling og opdatering. Besøg evt. Sonos’ egen hjemmeside for aktuel status.

OBS: Nogle ældre Sonos produkter – f.eks. CONNECT (Gen 1), CONNECT:AMP (Gen 1) og PLAY:5 (Gen 1) understøttes ikke af den nye Sonos App S2, og de bliver ikke opdateret med de nyeste funktioner. Hvis du vil bruge dem i dit Sonos system – alene eller sammen med nyere Sonos produkter – skal du bruge den oprindelige Sonos App S1. Spørg i din HiFi Klubben butik, eller tjek dit system på sonos.com for mere info. 

Mere fra Sonos