Gå til indhold
Trådløst headset

Sonos Ace Ultra

Nyhed
Vil du også have den rigtige Sonos-oplevelse, når du lytter med høretelefoner? Så hedder løsningen Ace Ultra. Her får du både god lyd, lækkert design og masser af smarte muligheder via Sonos-appen.

Fordele

  • Direkte forbindelse til Sonos-systemet via Headphone Engine 2 (Early Access/Beta)
  • Sound Swap / Dolby Atmos / TrueCinema / Dynamic Head Tracking sammen med matchende Sonos TV-soundbarer
  • Adaptive Noise Cancellation (ANC) med Aware Mode
  • Eksklusivt design og høj komfort
  • 35 timers batteritid med ANC aktiv
  • Dedikeret Sonos App til opsætning og personlige brugerindstillinger (ANC, EQ m.m.)
  • Bluetooth 6.0 inkl. AAC og aptX Adaptive/Lossless
  • Drejbare ørekopper for nem transport

Begrænsninger

  • Integrerer ikke som en almindelig selvstændig zone i Sonos multirum
  • Kan ikke spille uden batteristrøm
  • Ikke fuldt sammenklappelige
  • Ikke SideTone (medhør under opkald)
  • USB-lader skal købes separat

Sonos Ace Ultra – eksklusive trådløse høretelefoner med personlig lyd, adaptiv støjreduktion og direkte forbindelse til dit Sonos-system

Sonos Ace Ultra er eksklusive trådløse on-ear høretelefoner, som er skabt til dig, der ønsker den fulde Sonos-oplevelse, også når du lytter alene. Med en avanceret nydesignet driver, avanceret støjreduktion og rumlig lyd får du en personlig lydoplevelse, der både fungerer på farten og hjemme i stuen.

Sonos Ace Ultra er ikke bare en opdatering af den oprindelige Sonos Ace. Den bygger videre med en række teknologiske forbedringer, der gør oplevelsen endnu mere personlig. Den nye Headphone Engine 2-platform giver mulighed for fuld integration med dit Sonos-system, så du kan styre dine Ace Ultra i Sonos-appen præcist som dine andre Sonos-produkter. Funktionen er tilgængelig i Early Access (betaprogrammet hos Sonos).

Sonos Ace Ultra er stadig almindelige Bluetooth-høretelefoner, som du også kan bruge på farten. Men hvis du allerede har Sonos, får du ekstra muligheder.

Din personlige hjemmebiograf

Ligesom den oprindelige Sonos Ace giver Sonos Ace Ultra dig en helt ny måde at opleve TV-lyd på. Med Dolby Atmos, Dynamic Head Tracking og TrueCinema kan du få en mere realistisk og omsluttende hjemmebio-oplevelse direkte i høretelefonerne.

TrueCinema analyserer dit rum og tilpasser lyden, så oplevelsen føles mere naturlig. Dynamic Head Tracking holder samtidig lydbilledet stabilt omkring skærmen, selv når du bevæger hovedet.

Med Sound Swap kan du flytte lyden fra en kompatibel Sonos-soundbar til dine høretelefoner med et tryk på indholdsknappen. Perfekt til sene filmaftener, hvor du vil have stor lyd uden at forstyrre resten af huset. Funktionen kræver en kompatibel Sonos-soundbar og Sonos-appen til opsætning.

Eksklusiv finish, høj komfort og høj brugervenlighed

Sonos Ace Ultra er høretelefoner i luksusklassen, og det ser du tydeligt på det originale og eksklusive design. Hovedbøjlen er solidt udført i rustfrit stål, og ørekopperne glider trinløst og jævnt, når du justerer dem til din hovedform. Både ørepuder og hovedbøjle er beklædt med lækkert kunstlæder og indvendigt polstret med memoryskum, som følger konturerne på dit hoved og giver en både komfortabel og præcis tilpasning.

De fysiske knapper gør det nemt at styre musik, opkald, støjreduktion og andre funktioner uden at tage telefonen frem, og i den dedikerede Sonos App kan du tilpasse både klang (EQ) og funktioner, så de matcher din smag og dit behov. Batteritiden er op til 35 timer med ANC og Aware Mode, og på kun 3 minutters hurtigopladning kan du få hele 3 timers ny spilletid. Både ørepuder og batteri kan udskiftes af bruger for længere levetid.

Sonos Ace Ultra fås i flere farver. Transportetui medfølger.

Bedre lyd og bedre støjreduktion

Sonos Ace Ultra er udviklet omkring en ny Sonos-designet driver, som leverer en dyb, detaljeret og balanceret lydoplevelse. Lyden er fintunet med fokus på både musik og film, så du får klare stemmer, præcis bas og masser af detaljer.

Med Adaptiv EQ justerer Sonos Ace Ultra automatisk lyden efter din pasform, så hovedtelefonerne tager højde for eksempelvis hår, briller og andre små forskelle, der påvirker lyden omkring øret. Du kan også selv justere bas, mellemtone og diskant via Sonos-appen med enten 3-bånds eller 8-bånds EQ.

Sonos Ace Ultra bruger et nyt mikrofonarray med ti mikrofoner til at analysere omgivelserne og levere adaptiv aktiv støjreduktion. Teknologien reagerer hurtigere på ændringer omkring dig og hjælper med at lukke uønsket støj ude. Når du har brug for kontakt med omgivelserne, skifter du nemt til Aware mode, hvor lydene omkring dig blandes naturligt sammen med din musik.

Multipoint og ukomprimeret digital vellyd

Som en lækker detalje kan Sonos Ace Ultra kobles trådløst til to Bluetooth-enheder samtidig (multipoint), så du lynhurtigt kan skifte fra det ene apparat til det andet, for eksempel hvis telefonen ringer, mens du ser en film på din tablet. Rigtig smart, hvis du for eksempel sidder i toget og ikke lige har lyst til at rode rundt med dine enheder.

Hvis du vil spare på strømmen, kan du lytte via det medfølgende minijack-kabel eller via USB-C fra din computer, hvilket samtidig lader høretelefonerne op. Med USB-afspilning kan du også nyde ukomprimeret digital lyd i fuld CD-kvalitet, uden at du er nødt til at investere i en separat D/A-konverter som med de fleste andre høretelefoner.

Brug for hjælp?

Spørg en af vores passionerede Hi-Fi eksperter eller snak med kundeservice.