Gå til indhold

SennheiserHD 800 SHead-fi høretelefoner

Hvis du både forlanger den bedste lyd og den bedste komfort, får du det ikke meget bedre end her. Sennheiser-kvalitet uden kompromis!
stk13.399,-
På lager. Leveringstid 1-2 hverdagePå lager. Leveringstid 1-2 hverdage
 Opleves i
PriceRunner

Læs mere:

Beskrivelse

Sennheiser HD 800 S – åbne state-of-the-art høretelefoner i uovertruffen kvalitet

HD 800 S er kompromisløse åbne håndbyggede over-ear høretelefoner med en lydgengivelse, der vil få gåsehuden frem selv hos hårdkogte high-end entusiaster. Selv de mindste detaljer funkler krystalklart, dynamikken føles næsten uendelig, og lydbilledet er så stort og åbent, at du lynhurtigt glemmer tid og sted. Dette er referenceklasse og high-end, når det er allerbedst.

Blandt entusiaster er det næsten en religion, hvorvidt åbne eller lukkede høretelefoner lyder bedst. Men hvis du er til den åbne type, får du her et mageløst rumligt, realistisk og detaljeret lydbillede, som bare skal opleves. Letvægtskonstruktionen med store håndsyede ørepuder i mikrofiber giver dig en uovertruffen bærekomfort, og alle materialer og tekniske løsninger er valgt med fuldt fokus på, at du skal have de bedste muligheder sammen med markedets allerbedste hi-fi-udstyr.

Den polstrede hovedbøjle er i metal med indlagte dæmpere, og herudover er en stor del af den mekaniske konstruktion udført i eksklusive og ultrasolide syntetiske materialer hentet fra rumfartsindustrien. Af denne grund har Sennheiser kunnet gøre HD 800 S forbløffende lette, uden at gå på kompromis med styrke eller holdbarhed.

Yder det bedste – fortjener det bedste

HD 800 S er 300-ohms høretelefoner, som stiller ganske store krav til det tilsluttede udstyr. Derfor er de primært beregnet til brug sammen med en separat høretelefon-forstærker eller som minimum en højkvalitets høretelefon-udgang på en stationær forstærker.

Hvis du ønsker at opleve den fulde lydkvalitet fra HD 800 S, vil det optimale valg være Sennheisers egen HDV 820 høretelefon-forstærker. Med sin kompromisløse kvalitet og state-of-the-art digitale teknologi vil den give dig uforglemmelige musikoplevelser og afsløre lag og detaljer, som du ikke engang havde drømt om. Alternativt kan du vælge en af de lidt mere prisvenlige modeller fra Pro-Ject.

HD 800 S fås i sort finish.

Sennheiser HD 800 S Head-fi høretelefoner

Highlights

  • Enestående åben, naturlig og detaljeret lyd
  • Håndbygget på Sennheisers egen fabrik i Tyskland
  • Åben letvægtskonstruktion med suveræn bærekomfort
  • Optimal funktion sammen med ægte high-end komponenter
  • Eksklusiv opbevaringsæske medfølger
Thomas Hebeltoft
Lyngby
99 butikkerFind nærmeste butik
Thomas Hebeltoft

HiFi-Klubbens
Ekspertvurdering

  • Enestående åben, naturlig og detaljeret lyd med Ring Radiator
  • Åben letvægtskonstruktion med suveræn bærekomfort
  • Håndlavede ørepuder i højkvalitets mikrofiber
  • Håndbygget på Sennheisers egen fabrik i Tyskland
  • Optimal funktion sammen med ægte high-end komponenter
  • Højpræcisions ODU-tilslutninger på ørekopper
  • Eksklusiv opbevaringsæske medfølger
  • Balanceret XLR-kabel fås som ekstratilbehør

Videoer om Sennheiser HD 800 S

Tekniske specifikationer

Aktiv støjreduceringNej
Akustisk konstruktionÅben
BluetoothNej
Enhed type/størrelse56 mm - Dynamic driver
Følsomhed102 dB
Frekvensområde10-44.100 Hz
HøretelefontypeOver-ear, Head-Fi
Impedans passiv300 ohm

Tilbehør til Sennheiser HD 800 S

Anbefalede produkter