Gå til indhold
Head-fi høretelefoner

Beyerdynamic T1 (3rd Gen)

Nyhed
“Et superlækkert valg til afslappet musiknydelse hjemme i sofaen. Komforten er i top, og du får et fyldigt, naturligt og musikalsk lydbillede til alle slags musik.”

Fordele

  • Åben konstruktion med høj bærekomfort
  • Afslappet og naturligt lydbillede med præcis rumfornemmelse
  • Dyb, fyldig og præcis basgengivelse
  • Behagelige, udskiftelige velourpuder med memory foam
  • Relativt nemme at drive
  • Aftageligt kabel og mulighed for balanceret tilslutning med tilkøbskabel
  • Hardcase og 6,35 mm jack-adapter medfølger

Begrænsninger

  • Den åbne konstruktion lader lyd slippe både ind og ud
  • Ikke sammenklappeligt design
  • Der findes lettere alternativer
Niels K. U.
Niels K. U.

Viborg

Beyerdynamic T1 – åbne over-ear head-fi høretelefoner med kvalitet i alle detaljer

Beyerdynamic T1 er åbne over-ear head-fi høretelefoner til dig, der vil have en musikoplevelse i luksusklassen. Her får stemmer og instrumenter plads til at folde sig ud i et stort og naturligt lydbillede, som bringer dig helt tæt på musikken. T1 fokuserer på helhedsoplevelsen frem for den ekstreme detaljering, som du finder i nogle alternativer med en mere analytisk tilgang til lyd.

Her i tredje generation har beyerdynamic samtidig givet bassen lidt ekstra varme og fylde, så det åbne lydbillede går hånd i hånd med en lækker og kropslig bund. Så bare sæt dig godt til rette, sæt dit yndlingsalbum på, og glem tid og sted. Med T1 kan du altid være sikker på en lækker musikoplevelse. 

Lækkert lavet med høj komfort

Komforten er også i top. De bløde ørepuder i memoryskum omslutter ørerne, og sammen med de gennemførte materialer får du et sæt høretelefoner, der føles lige så lækre, som de lyder. Det her er musiknydelse, hvor der er kælet for alle detaljer.

T1 er først og fremmest skabt til rolige omgivelser. De åbne ørekopper isolerer ikke mod støj, og andre i rummet kan også lytte med på din musik, hvis du spiller højt. T1 er derfor ikke et oplagt førstevalg til togturen, men den er til gengæld din bedste ven, når du har lyst til store musikoplevelser hjemme i sofaen.

Foretrækker du en lukket konstruktion, er søstermodellen beyerdynamic T5 et godt alternativ. Her får du også Tesla-teknologi, men med mere afskærmning fra omgivelserne og mindre lyd ud til dem, du deler plads med.

Fortjener sin egen forstærker

I forhold til nogle konkurrenter er beyerdynamic T1 relativt nemme at drive. Det betyder, at du kan bruge dem direkte fra en god høretelefon-udgang på dit anlæg. Men høretelefoner i denne klasse fortjener et godt signal, så de vil yde deres allerbedste sammen med en separat høretelefon-forstærker i god kvalitet. Hvis du lytter til musik fra din telefon eller din computer, kan en mobil D/A-konverter også være en god løsning, som hverken fylder eller koster alverden.

Beyerdynamic T1 fås i sort finish. Hardcase transportetui medfølger.

Fra lydstudiet til din yndlingsstol

Beyerdynamic har rødder helt tilbage til 1924, og mærkets høretelefoner har i årtier været faste arbejdsredskaber for musikere og lydteknikere i professionelle studier verden over. Den stolte tradition for præcision og gedigent håndværk lever videre i T1, som håndbygges på beyerdynamics egen fabrik i Heilbronn i Tyskland.

På T1 er der kælet for detaljerne med lakeret rustfrit stål, børstet aluminium og blød Alcantara. Materialer, der både giver en eksklusiv fornemmelse og er valgt til at holde. Det er kvalitet, du ikke bare hører, men også mærker, hver eneste gang du tager dine høretelefoner på.

Kablet har ledere af højrent OCC 7N-kobber, og du kan udskifte det med et balanceret kabel, hvis din høretelefon-forstærker har balanceret udgang (købes separat).

Tesla-teknologi – præcision med overskud

Tesla er beyerdynamics egen driverteknologi, hvor et meget kraftigt magnetfelt på over én tesla arbejder sammen med en let og stiv membran. Det giver en effektiv omsætning af det elektriske signal til lyd og gode forudsætninger for at gengive både fine nuancer og hurtige anslag præcist. Fordelen er ikke bare at kunne spille højt, men at have overskud til musikkens detaljer og dynamik.

Driverne måles individuelt og matches som par, så højre og venstre side arbejder så ensartet som muligt. De er samtidig placeret skråt mod ørerne. Sammen med den åbne konstruktion understøtter det en præcis placering af stemmer og instrumenter og oplevelsen af, at musikken udspiller sig foran dig. 

Brug for hjælp?

Spørg en af vores passionerede Hi-Fi eksperter eller snak med kundeservice.