Gå til indhold
Neo QLED-TV

Samsung QN90D 65"

Fordele

  • Full Backlight 4K Neo Quantum QLED med Quantum Matrix Technology og Ultimate UHD Dimming
  • NQ4 AI Gen2 4K Processor
  • Eksklusivt Neo Slim design og Eco Smart Control med solceller
  • Indbygget Google Meet (Slim Fit Camera købes separat)
  • Mange avancerede gaming funktioner
  • Kan monteres helt ind til væg via Slim Fit vægbeslag (ekstratilbehør)
  • Meget høj lysstyrke
  • Alle HDMI-indgange er HDMI 2.1 kompatible
  • Pause/optagefunktion med dobbelte TV-tunere
  • Indbygget mikrofon i fjernbetjening til stemmestyring

Begrænsninger

  • Ikke Zero Bezel design
  • Ikke separat One Connect tilslutningsboks
  • Ikke Dolby Vision
  • Ikke Expert Calibration
  • Slim Fit vægbeslag er ekstratilbehør
Peter Ingemann
Peter Ingemann

Hillerød

Samsung QN90D – 4K Neo Quantum QLED-TV med eksklusivt design, Full Backlight, NQ4 AI Gen2 Processor, 4K/144Hz gaming og Google Meet

Samsung QN90D er er et fantastisk 4K Neo Quantum QLED-TV, som giver dig alt det bedste fra Samsung, hvis du ikke er klar til at tage springet til 8K endnu. Blandt lækkerierne finder du Full Backlight antirefleks billedpanel, NQ4 AI Gen2 Processor 4K og Ultimate UHD Dimming. Som en ekstra bonus får du Google Meet, så du kan holde videomøder hjemme fra sofaen (Slim Fit Camera købes separat).

Hvis du er gamer, kan du også glæde dig til Motion Xcelerator Turbo Pro, som kan håndtere indgangssignaler helt op til 4K/144Hz. Det giver dig en ydeevne på niveau med en topmoderne dedikeret gaming-monitor. Via det smarte Slim Fit vægbeslag (ekstratilbehør) kan du montere TV’et helt fladt ind til væggen ligesom et maleri. En designdetalje, som er med til at gøre dette fantastiske TV til prikken over i’et i din boligindretning.

Brugervenlighed i top

Via eARC kan du overføre ukomprimeret surroundlyd inkl. Dolby Atmos igennem det tilsluttede HDMI-kabel. For eksempel til en fed hjemmebiograf eller en matchende soundbar, som er lavet til at gengive Atmos højdeinformation i lyden. Du kan også stemmestyre TV’et via fjernbetjeningens mikrofon (Amazon Alexa) eller en separat smarthøjtaler (Google Assistant). Understøttelse af stemmestyring på dit lokale sprog afhænger af, hvad den enkelte tjeneste tilbyder.

Samsung QN90D fås i Titan Black finish. Bluetooth-baseret Eco Smart Control med solceller medfølger. Solcellerne virker selv i stuebelysning og sparer både dig og naturen for unødvendige batterier. Traditionel infrarød trykknap-fjernbetjening – for eksempel til supplement – kan købes separat (TM1240A).

OBS: HiFi Klubben anbefaler kraftigt at tilkoble et sæt aktive højtalere, en god soundbar eller et separat stereo- eller surroundanlæg, så lyden kan leve op til den flotte billedkvalitet. 

Trusted reviews 2024
Trusted reviews 2024 (Engelsk)
Lyd og Billede DK
Lyd og Billede DK (Dansk)

Neo QLED er en videreudvikling af LED-teknologien, hvor man har formået at lave lysdioderne, der skaber lyset til billedet, omkring 40 gange mindre. Det giver plads til langt flere LED-pærer på det samme areal, hvilket giver meget bedre kontrol over både de lyse og mørke dele af billedet. Du får bedre sortniveau og kontrast samt langt mindre ”bleeding”.

Den avancerede NQ4 AI Gen2 processor analyserer visuelle data og anvender 4K-data genereret af 20 neurale netværk til at forbedre hver eneste synlige detalje i 4K-indhold. Auto HDR Remastering tilpasser farvegengivelsen og kontrastforholdet scene for scene, og Motion Xcelerator 144Hz optimerer sport og andet indhold med konstant bevægelse på skærmen. Det samlede resultat giver dig en imponerende forbedring i billedkvaliteten på materiale, der ikke er født i 4K-opløsning.

I Samsung QN90D-serien er bagbelysningen udført som Full Backlight, hvor LED-lyskilderne sidder jævnt fordelt bag hele billedpanelet i stedet for langs kanterne som på mange billigere TV. I kombination med den raffinerede Ultimate UHD Dimming funktion giver det et sortniveau, som kommer særdeles tæt på OLED, samtidig med at du får en suveræn brillans og lysstyrke.

Ambient Mode – gør dit TV til en aktiv billedramme

Ambient Mode er en smart funktion til dig, der ikke er vild med at se på en stor sort firkant, når dit TV er slukket. Med Ambient Mode kan billedpanelet på forskellig vis bruges aktivt, for eksempel til at efterligne dit tapet eller din vægstruktur, alternativt til at vise billeder, tid/vejr m.m. som en aktiv billedramme. Ambient Mode ser virkelig cool ud, men bruger en del mere strøm, end hvis TV’et var helt slukket. Derfor kan funktionen selvfølgelig tændes og slukkes, som du vil.

Auto Game Mode – forrygende gaming på storskærm

Har du spilkonsol eller PC koblet direkte til TV’et via HDMI, sørger Auto Game Mode for at optimere din spiloplevelse. Så kører billedsignalet uden om flere af af TV’ets indbyggede processorer, og du opnår en lynhurtig og glidende respons ligesom på din PC-monitor.

På QN90D får du Samsungs fineste version af Game Mode inklusive HDMI 2.1 funktionerne VRR (Variable Refresh Rate), ALLM (Automatic Low Latency Mode), HFR (High Frame Rate, 4K/144). Med Gaming Hub/Bar har du også et komplet kontrolpanel dedikeret udelukkende til gaming.

Se verdens bedste film og serier med streaming

Som ejer af QN90D kan du glæde dig over at få adgang til video-streamingtjenester som f.eks. Netflix. Med et abonnement får du adgang til næsten ubegrænsede mængder af film og TV-serier over nettet, og både lyd og billede er i topkvalitet inklusive et hastigt voksende udvalg af film og serier i ægte 4K/UHD/HDR-kvalitet.

Optage- og pausefunktion via USB – se TV når det passer dig

Med QN90D kan du sætte direkte TV-udsendelser på pause, spole tilbage eller optage dem, hvis du ønsker at se dem på et senere tidspunkt. Det kræver blot, at du investerer i en mobil USB-harddisk, som kan fås for få hundrede kroner og nemt kan gemmes af vejen. Når først den er tilkoblet, kan du i praksis glemme alt om den.

Optage- og pausefunktionen giver dig en utrolig frihed i din TV-hverdag, fordi du ikke længere er slave af at skulle sidde klar i sofaen ved udsendelsens start. Du kan tilmed lynhurtigt programmere ugens optagelser via den elektroniske programguide (EPG).

Som en eksklusiv detalje er QN90D bestykket med dobbelte TV-tunere, så du kan optage én udsendelse, samtidig med at du ser en anden. Vær dog opmærksom på, at TV’et kun har ét CI-slot til kortlæser, så minimum den ene udsendelse er nødt til at være ukrypteret (free-to-air). Du kan dog stadig optage en krypteret TV-udsendelse og samtidig se en Blu-ray/DVD-film via HDMI. Vær også opmærksom på, at du kun kan optage fra de indbyggede digitale TV-tunere. Du kan altså ikke optage fra video-streamingtjenester (f.eks. Netflix) eller fra Blu-ray.

Knivskarp digital billedkvalitet via antenne, kabel-TV og satellit

QN90D har indbyggede DVB-T2, DVB-C og DVB-S2 tunere til knivskarpt og støjfrit digital-TV (inkl. HDTV) via både antenne, kabel-TV og parabol/satellit (Canal Digital). Du behøver derfor ikke en separat tunerboks med tilhørende fjernbetjening for at nyde suveræn digital billedkvalitet. 

Mere fra Samsung

Tilbehør til Samsung QN90D

Anbefalede produkter

Anbefalede alternativer